Holstebro: Klimatilpasning kan begrænse oversvømmelser

DEBAT: Klimaforandringerne giver store udfordringer i en by som Holstebro, der jævnligt plages af oversvømmelser fra Storå. Her skal både ejendomsværdier, kulturværdier og naturen balanceres, når der skal findes løsninger, skriver borgmester H.C. Østerby (S).

Af H.C. Østerby (S)
Borgmester i Holstebro Kommune

Mange havnebyer og kystområder kender til udfordringer med oversvømmelser. Inde i landet, i Holstebro by, er vi også ramt af klimaforandringerne og naturens våde luner. Men på en helt anden måde og skala, der kræver andre løsninger længere væk fra centrum.

Holstebro er Danmarks eneste indlandsby med markant risiko for oversvømmelse. Det sker, når landets næstlængste å, Storå, løber over sine bredder. Kommunen har derfor en særlig forpligtelse ifølge EU og staten til at nedsætte risikoen for oversvømmelse i et område med ejendomme til en værdi af over fire milliarder kroner.

Permanent sænkning af vandspejlet
Det er gået rigtig galt i 2002, 2007, 2011 og 2015. Det er ikke storme eller ekstreme sommerregnskyl, der skaber de gentagne oversvømmelser. I Holstebro by opstår problemerne i vinterperioden, når åens opland på 850 kvadratmeter er vådt som en svamp, eller når der opstår massivt tøbrud. Så strømmer store mængder vand på én gang til Holstebro fra hele egnen, og det fører til massive oversvømmelser i midtbyen.

Et enigt byråd har nu sat gang i et projekt, som skal mindske vandmassernes hærgen. Og det er ikke små mængder, vi snakker om: Når byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse, skal vi håndtere næsten fem millioner kubikmeter vand. Det svarer til 2.000 olympiske svømmebassiner.

Vi overvejede, om vi kunne nå det ønskede sikringsniveau ved at uddybe åen igennem byen. Men en permanent sænkning af vandspejlet indebærer også permanent sænkning af grundvandet i store dele af midtbyen. Det er både dyrere og med stor risiko for sætningsskader på de samme bygninger, vi søger at beskytte.

Klimasikring af Storå
Den fremtidssikre løsning er at bremse og parkere vandet der, hvor det gør mindst skade. Et princip, som ikke bare er en løsning for Holstebro midtby, men som vi er nødt til at forfølge mange andre steder i fremtiden.

Opstrøms Storå står størstedelen af ådalen allerede under vand i dag, når de ekstreme hændelser opstår. Vores idé går populært sagt ud på at lægge mere vand på, hvor der allerede er vådt i forvejen. På den måde undgår vi at inddrage og påvirke store tørre naturarealer, og vi undgår også at ødelægge landbrugsarealer.

Vi kan selvfølgelig ikke lave et projekt af den størrelse uden påvirkninger. Men projektet, som netop har været fremlagt med VVM-redegørelse, kommuneplantillæg og lokalplanforslag, har fundet en balance, hvor vi kan bremse vandet uden at komme på kant med vandplanerne. Både i forhold til vandkvalitet og faunapassage.

Vi har fundet et område, hvor vandet kortvarigt kan opstuves i 2-10 dage, gennemsnitligt hvert femte år. Det er ådale, som naturligt er skabt til at opmagasinere vand. Opstuvningen sikres med et dæmningsanlæg med naturlig udformning ligesom ådalens sider på et sted i ådalen, som allerede er påvirket af en motorvejsbro.

Klimaforandringerne giver os ekstraordinære udfordringer, hvor både ejendomsværdier, kulturværdier og naturværdier er i spil. Det kræver ekstraordinære løsninger og en nødvendig balance mellem hensyn og tilpasning. Det er det princip, som projektet med klimasikring af Storå hviler på, og som sikrer os bedst mod oversvømmelser i fremtiden.

Forrige artikel KL: Smart cities kræver datasikkerhed KL: Smart cities kræver datasikkerhed Næste artikel Fjernvarmen: Elforbrugerne skal betale en fair andel af kraftvarmeproduktionen Fjernvarmen: Elforbrugerne skal betale en fair andel af kraftvarmeproduktionen
Oliearbejderne muliggør Esbjergs grønne succes

Oliearbejderne muliggør Esbjergs grønne succes

OMSTILLING: En afgørende del af arbejdskraften til den grønne omstilling skal findes i den sorte oliebranche. Det er erfaringen fra Esbjerg. Altinget har besøgt den gamle fiskerby, hvor der nu ikke findes en rundkørsel, uden at der er gjort plads til en vindmølletransport.