Wind Denmark: Kampen for klimaet er vigtigere end alt andet

Klimaforandringerne er aldrig blevet taget så alvorligt som nu – heldigvis kan man sige i lyset af IPCC’s seneste rapport, som understreger, at den grønne omstilling skal hastigt og kraftigt op i gear. Samtidig har fokus på biodiversitet og naturens mangfoldighed aldrig været større end nu.

Begge bevægelser gør sig lokalt og nationalt og i stor og lille skala. Eksempelvis ses det øgede fokus på biodiversitet i det små i form af "vild med vilje"-haver, en bølge jeg selv er hoppet på med stor glæde, ligesom man på det kommunale niveau mange steder er begyndt at lade være med slå rabatterne, så de ikke fremstår som grønne monokulturer.

Jeg har lige holdt sommerferie på Lilleø i Smålandsfarvandet, som, så vidt jeg kunne se, ikke består af andet af kulturnatur i form af korn, vinmarker og frugtplantager, men enhver lille grøftekant og læhegn var fyldt med vilde blomster og dermed et summende liv af insekter. Det øgede naturfokus ses også gældende på det nationale niveau, hvor det er i fokus blandt andet med natur- og biodiversitetspakken fra december 2020, som sikrer mere vild og uberørt natur i Danmark.

Desværre er der noget, der tyder på, at klima- og naturhensyn bliver til modsætninger frem for partnere. Det oplever vi allerede i dag med den grønne omstilling i det lave gear, og når vi skifter gear – for det skal vi – så vil der komme flere konflikter.

Hvis vi ikke accepterer flere vindmøller i landskabet, så kan vi ikke lave grøn omstilling

Lea Bigom Wichmand
Politisk chefkonsulent, Wind Denmark

Det er uhensigtsmæssigt, for hvis klimakampen ikke vindes, så bliver det katastrofalt for biodiversiteten. Grundlæggende er den grønne omstilling af vores samfund og energiforbrug altafgørende for, at vores natur kan bevares og styrkes.

Natur trumfer klima i klagenævn
Vi ser det i den måde, som klagenævnene behandler klager over vindmølleprojekter på, hvor de skydes til hjørne med henvisning til bestemte dyrearter. I Wind Denmark og vindmøllesektoren mener vi naturligvis ikke, at bestanden af truede dyrearter skal forværres eller påvirkes unødigt, men det er sigende, at man i perioden 2014 til august 2020 så 14 landvindmøllesager i klagenævnene, hvor klagen handlede om fugle og/eller flagermus. Her fik klagerne medhold i to af sagerne, og kommunerne fik medhold i de resterende 12 sager.

I perioden fra september 2020 frem til nu er der afgjort ti sager i klagenævnene om samme dyr. Her har klagerne fået medhold i samtlige ti sager. Det er projekter til en investeringsværdi af rundt regnet 2,5 milliarder kroner, som bliver helt eller delvist skrottet, mange timers arbejde og rigtig, rigtig mange kWh’er grøn strøm, der kunne have været med til at afværge en klimakatastrofe. Nogle af pengene investeres måske på ny i andre projekter, men ganske anseelige beløb tabes også, hver gang et projekt skrottes, og det har vi hverken tid eller råd til på sigt.

For om man vil det eller ej, skal der grøn strøm til for at lave grøn omstilling. Hvis vi skal nogen som helst forhåbning om at nå klimalovens målsætning om 70 procents reduktion i drivhusgasudledningen i 2030, skal der stilles mange flere vindmøller og solceller op. Faktisk skal produktionen af grøn energi fra vind og sol tre-fire dobles fra i dag og de næste ni år til 2030.

Så hvis vi ikke accepterer flere vindmøller i landskabet, så kan vi ikke lave grøn omstilling og leve op til forpligtelserne over for klimaet. Og sådan kommer vi tilbage til start, for hvad gør vi så, når den grønne omstilling griber ind i naturen?

Afværgeforanstaltninger skal mere i brug
Som sektor skal vi blive dygtige til at lave afværgeforanstaltninger. Kan taigasædgåsen lokkes hen på en anden mark, og kan en vindmølleproducent opfinde en anordning, der holder flagermusen væk fra mølletårnet, så den ikke bliver tiltrukket af alle de flyvende insekter om mølletårnet??

Det handler med andre ord om at skabe gode levesteder til dyr på lokationer, der ligger væk fra vindmøllerne, og det handler om at skabe mere natur i stedet for den natur, man bliver nødt til at inddrage til vindmølleprojektet.

Hvis klimakampen ikke vindes, så bliver det katastrofalt for biodiversiteten.

Lea Bigom Wichmand
Politisk chefkonsulent, Wind Denmark

Vi bliver også nødt til at stille os selv det svære spørgsmål: Skal den grønne omstilling til tider trumfe naturhensyn, ligesom naturhensyn til tider trumfer den grønne omstilling?

Overordnet set bør kampen for klimaet være vigtigere end nærmest alt andet, fordi klimaforandringerne har så ufatteligt store konsekvenser. Det svære spørgsmål er så, hvordan det skal afvejes i den enkelte situation.

Men det er ikke nok. Vi har også et akut behov for ny viden. Meget af den viden, der bruges i dag, er gammel og trænger til en opdatering. Der er for eksempel stor forskel på, om der er behov for en bufferzone på én, to eller fem kilometer for bestemte havfugle, og hvad gør den røde glente egentlig, når der står en vindmølle i nærheden af dens rede?

Vi ser mange eksempler på, at dyr trives glimrende nær vindmøller, når de rent faktisk står der, og det er jo ærgerligt, hvis projekter til gavn for klimaet ikke bliver til noget på et forkert grundlag. Derfor har Wind Denmark sammen med Dansk Energi oprettet et sameksistenslaboratorium, CO-EX-Lab, som bliver åbent for alle, og hvor uafhængige forskere netop skal se på sameksistensen mellem vedvarende energianlæg og natur.

For de interesserede afholder Wind Denmark desuden også en biodiversitetskonference 13. oktober, hvor vi ser nærmere på vindmøller og biodiversitet.