Coca Cola-aktier kan finansiere børnevelfærden, men budgetlov spænder ben

Det er kontraproduktivt. Mon det eksempelvis gavner udsatte unge, at lærerne får mindre tid til snakken med den enkelte? Næppe.

Det mest skøre er, at regeringen kunne sikre et stop for velfærds-besparelserne, uden at det ville koste en krone ekstra for staten.

Sagen er, at vi i Københavns Kommune opkræver flere skattekroner, end vi må bruge på velfærd for regeringen. Vi har nu ophobet et tocifret milliardbeløb – dine og mine skattekroner – i blandt andet Coca Cola- og JP-Morgan-aktier.

Et rødgrønt flertal burde stå sammen om at sige nej til velfærds-kannibalisme

Emil Sloth Andersen (ALT)

Vi kunne bruge dem på at lukke hullet på de over 100 millioner, men vi må ikke på grund af service-loftet fra regeringen.

Når regeringen og KL mødes til økonomiforhandlingerne – som plejer at være i mål før sommerferien – kan regeringen blot udvide servicerammen for velfærd, der i år ligger på 287,8 milliarder kroner.

Alternativet er den rå velfærds-kannibalisme!

Lad mig kort indvie dig i en kamp, vi lige nu har i børne- og ungdomsudvalget om, hvordan vi skal dække hullet på de mere 100 millioner kroner. Hvem skal egentlig betale regningen i sidste ende?

EL, SF, K og V i København gik på sidste børne- og ungdomsudvalgsmøde sammen om en banal udtalelse, der konstaterer, at de 100 millioner kroner, som vi mangler, har konsekvenser for børnevelfærden.

Alternativet ville ikke være med i udtalelsen, for der var ikke opbakning til en linje om, at service-loftet skal udvides, så København kan bruge sine egne skattekroner på mere velfærd.

For hvis man skal bruge 100 millioner kroner ekstra på eksempelvis børneområdet – men uden krav om at den totale velfærds-kage udvides – skal der så spares på støtteindsatser for hjemløse for at finde finansiering til børnene? Eller er det indsatsen for de ældre, hvor sparekniven skal stikkes ned?

Et rødgrønt flertal burde stå sammen om at sige nej til velfærds-kannibalisme og sikre, at vi kunne bruge overskuds-skattekronerne på velfærd i stedet for aktier. Men det lyedes ikke.

Budgetloven er et udtryk for hele det neoliberale regime, hvor udgifterne bare skal holdes i bund

Emil Sloth Andersen (ALT)

Den type velfærds-politiske slagsmål, der kan ende i kannibalisme, foregår overalt i kommunerne, hvor specialområdet, børn med diagnoser og flere ældre trækker flere udgifter.

I Alternativet ønsker vi at holde de store velfærds-områder mest muligt fri for besparelser. Vi ønsker at give ro til pædagoger, skolelærerne og sundhedsplejersken.

Samtidig ønsker vi, at budgetloven fra 2012 skrottes i sin nuværende form. Budgetloven – som service-loftet også er integreret i – er udtryk for hele det neoliberale regime, hvor udgifterne bare skal holdes i bund, selvom BNP (vores nationale rigdom) bare bliver større.

Det klogeste ville være, hvis kommunerne til en start måtte bruge deres egne skattekroner på egen velfærd. Og hvis vi blev enige om at satse massivt på evidensbaseret forebyggelse blandt børn.

Vi ved eksempelvis, at indsatsen "Vi Lærer Sammen" dokumenterbart kan øge børns ordforråd massivt, ligesom vi ved, at ordforråd er afgørende for børns succes i livet.

Vi ved, at det evidensbaserede program "Mind My Mind" kan forebygge skolevægring, som koster det hvide ud af øjnene for en kommune.

Vi ved, at "Sammen på sporet", der forebygger for udsatte unge, med dokumentation fra Socialstyrelsen er en sund økonomisk case. Den type indsatser gør, at vi sparer udgifter til anbringelser, kontanthjælp og support-funktioner senere.

Der er mange andre cases, der er en god forretning på sigt. Der er brug for, at vi sætter den type forebyggende velfærd mere i spil.

Men vi bør stoppe den velfærds-kannibalistiske virkelighed, hvor vi i kommunen sparer på driften – på lærerne og pædagogerne eller hjemløse-indsatsen – for bare at få budgetterne til at gå op, eller finde penge til de nye indsatser.

I Alternativet har vi en klar anbefaling til den socialdemokratiske ledede regering under økonomiforhandlingerne med KL:

Udvid service-rammen. Drop velfærds-kannibalismen. Hold fast i kernevelfærden. Og investér i forebyggelsen.

Det vil ikke koste regeringen en krone. Men tusinder af borgere vil få et rigere liv!