Kommentar af 
Anders Storgaard

Dumstædig ideologi holder solcellerne væk fra hovedstadens tage

Venstrefløjen har ofte begrædt at, der ikke kan komme nogen solceller op på kommunens tage, men når der endelig er konkrete løsningsforslag, har de røde partier ikke modet til at være grønne, skriver Anders Storgaard (K).

Der er ikke nogen tvivl om, at solceller på tage (over en bred kam) er markant dyrere end private solceller på marker og vindmøller, skriver Anders Storgaard (K).
Der er ikke nogen tvivl om, at solceller på tage (over en bred kam) er markant dyrere end private solceller på marker og vindmøller, skriver Anders Storgaard (K).Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Anders Storgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klagesangen var ikke til at overhøre, da 99 af landets borgmestre i januar gik sammen om et opråb til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M): Administrativt bøvl står i vejen for udbygning af solceller. Fjern dem, og der er ingen grænser for, hvor mange kommunale tage, der kan bringes i spil til gavn for den grønne omstilling.

At udviklingen med solceller på kommunale tage er gået fuldstændig i stå mærkes på Frederiksberg.

Fra 2010-2014 blev der opsat 20 solcelleanlæg på kommunale bygninger, og til sammenligning blev der fra 2017-2022 opsat to. Det skyldes, at der i en årrække var regler, som sagde, at hvert anlæg skulle have et separat selskab, og at strømmen kun måtte bruges på samme matrikel.

Problemet med kommunernes klagesang er dog, at reglerne blev ændret i 2020. Siden da har det været muligt på helt samme vis som de kommunale forsyningsselskaber, for eksempel HOFOR eller Frederiksberg Forsyning, at lave ét selskab.

Pinligt for KL og kommunerne, så tordnede de altså frem og i mere end to år har de fortalt kommunalpolitikere historien om, at det ikke kunne lade sig gøre på grund af regler fra Christiansborg, uden det var sandt. Før de gik ud i januar, kom Energistyrelsen endda med en vejledning, der klart udpegede, hvordan kommunerne kunne opsætte solceller. Hvis det ikke er et vink med en vognstang, så ved jeg ikke, hvad det er.

Men hvad afholder så kommunerne fra at bidrage til den grønne omstilling, tænker du måske? Hvis der altså ikke længere er regler, der står i vejen?

Der er mange tage, hvis man lægger alle i hovedstaden sammen, og netop fordi det er os, der i stor stil bruger strømmen, så har vi et ansvar, som vi ikke bare kan overlade til andre kommuner

Anders Storgaard (K), kommunalbestyrelsesmedlem, Frederiksberg

Svaret er penge. Kommunerne mener ikke, at solceller giver en sikker nok indtjening på tagene, til at det er værd at investere i, hvis strømprisen bliver lav.

Derfor beder de om en indirekte støtstøtte på 300 millioner kroner gennem en fjernelse af elafgiften for kommunerne, så de kan gå på markedet og slå priserne fra de private.

Det vil være en enorm dyr måde at sikre den grønne omstilling, og derfor hældte Lars Aagaard da også meget hurtigt KL og borgmestrene ned ad brættet. Men hovedstaden og Frederiksberg har et ansvar for at løfte vores del af den grønne omstilling, og vi kan ikke blive ved med at vente på, at staten kommer med en pose penge.

Der er ikke nogen tvivl om, at solceller på tage (over en bred kam) er markant dyrere end private solceller på marker og vindmøller. Det er helt reelt dyrt at få solcellerne op på tagene, og tagene er også typisk små, når man sammenligner med moderne solcelleparker. Én enkelt energipark, som staten har udlagt ved Solrød, har for eksempel det dobbelte areal af Frederiksberg Kommune.

Omvendt er der mange tage, hvis man lægger alle i hovedstaden sammen, og netop fordi det er os, der i stor stil bruger strømmen, så har vi et ansvar, som vi ikke bare kan overlade til andre kommuner. Derfor burde vi løfte blikket og tænke i alternative løsningsmodeller frem for kun at tage hensyn til vores egen pengepung.

En åbenlys mulighed er at lade private byde ind, når en opgave skal løses. Det er en kommunal kerneopgave at drive børnehaver – ikke at drive solceller. Hvis kommunerne ikke mener, at det kan betale sig at opsætte solceller på tagene, hvorfor giver de så ikke private muligheden?

Læs også

Netop det har vi i Konservative på Frederiksberg, i København og i Region Hovedstaden foreslået. Hvis man puljer alle tagene, vi til fælles råder over sammen i én pulje, så får man en skala, hvor det kunne være interessant for en privat opstiller at engagere sig.

Vi snakker tusindvis af tage lige der, hvor forbruget af strømmen er. Skolerne, plejehjemmene og idrætshallerne vil kunne bruge strømmen direkte på helt samme vis, som hvis det var kommunalt, og spare udgifter til elnettet. Den eneste forskel vil være, at kommunerne ville overlade opgaven til private, som kan gøre det billigere og mere effektivt, og som også vil tage risikoen, hvis strømprisen falder markant.

Hvis det bare kan gå i nul med den pris, som kommunen ellers vil skulle købe strøm på markedet til, så vil kommunerne helt gratis kunne bidrage til den grønne omstilling. Samtidigt vil opstillerne kunne få sig en fast aftager af strømmen gennem kommunen, så der er sikkerhed for deres investeringer. Og mindst lige så vigtigt, så vil det give en stor CSR-værdi.

Mange borgere i jyske og sjællandske kommuner spøger, hvorfor de skal lægge land til den grønne energi, når byerne ikke løfter deres del af produktionen af grøn strøm. En virksomhed, som har budt ind på et sådant projekt, vil kunne pege på Hovedstaden og dermed vise, at hele landet løfter i flok.

Vores forslag var for nylig til afstemning i Københavns Borgerrepræsentation. Her blev forslaget stemt ned af partier, som ellers alle plejer at kalde sig grønne

Anders Storgaard (K), kommunalbestyrelsesmedlem, Frederiksberg

Det er kort sagt et sjældent eksempel på, at vi som politikere kan skabe mere grøn strøm og mindre CO2, uden at det behøves koste os dyrt – og samtidigt bygge bro mellem land og by.

Vores forslag er nu sendt til afstemning i Region Hovedstaden, på Frederiksberg og var for nylig til afstemning i Københavns Borgerrepræsentation. Her blev forslaget stemt ned af blandt andre Radikale, Alternativet, Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet, som ellers alle plejer at kalde sig grønne.

Selvsamme partier har ellers begrædt at, der ikke kan komme nogen solceller op på kommunens tage, så hvorfor er de ikke villige til at kigge på nye løsninger?

Det er svært at se det som andet end rendyrket ideologi. På Frederiksberg må tiden stadig vise, hvorvidt et politisk flertal har modet til at være grønne før de røde. Og imens vi venter på svaret, så går tiden, vi har til at sætte skub i den grønne omstilling.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Storgaard

Kommunalbestyrelsesmedlem, Frederiksberg Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2022)

0:000:00