Søs Marie Serup Laybourn
Carsten GrønningEfter flere dages tumult: Folkemødet får nyt næstformandskab

Folkemødets bestyrelse har konstitueret sig på ny efter generalforsamling sidste uge.
Medlemmerne har valgt at udvide formandskabet, så der nu er to næstformænd i stedet for én.
Det fortæller formand Vibe Klarup til Altinget.
Den ene næstformand bliver Søs Marie Seerup, som har siddet i bestyrelsen siden 2021, mens den anden bliver det nyoptagede bestyrelsesmedlem Carsten Grønning.
"Der har været turbulens omkring Folkemødet i den seneste tid. Det er der ikke nogen grund til at gå og putte med. Derfor brugte vi også lang tid på at få det hele talt grundigt igennem med Folkemødets øverste myndighed - generalforsamlingen," skriver Søs Marie Serup på Linkedin.
Den nu tidligere næstformand Olav Hesseldahl gik i sidste uge "med til at ofre" sit mandat, som han formulerede det, for at undgå et kampvalg, der ifølge ham ville skabe yderligere splid.
Det skete på baggrund af en hektisk uge i foreningen, hvor en række medarbejdere i et klagebrev, som Politiken kom i besiddelse af, rettede en massiv kritik af Folkemødets direktør, Peter Christiansen.
Få dage senere meddelte Peter Christiansen ifølge Altingets oplysninger så sine medarbejdere, at han "satte sig selv på pause" i nogle dage.
Siden Peter Christensen tiltrådte som direktør 1. februar sidste år har flere ansatte og bestyrelsesmedlemmer forladt organisationen. Senest har Folkemødets program- og presseansvarlige, Louise Bjerregaard, opsagt sin stilling med øjeblikkelig varsel.
"Tag ikke fejl, vi er på vej mod et rigtigt godt folkemøde i 2024 - og på sigt også et mere robust folkemøde. Vi ville alle sammen helst have set det ske uden gnidninger. Sådan gik det ikke, men det her markerer forhåbentligt et vendepunkt," skriver Søs Marie Serup.
Omtalte personer
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Sikandar Siddique: Muslimer og minoriteter er selv skyld i endnu et tabt valg
- Se listen: 77 håndværkersvende hædret med medaljer
- Tidligere biografformand: Alternativet overdriver voldsomt, når Palads-sagen blæses op til en demokratisk krise






















