Folkemødedirektør har "sat sig selv på pause" efter medarbejderkritik

Folkemødets direktør, Peter Christiansen, har i kølvandet på medarbejderkritik valgt at sætte sit arbejde på pause. Bestyrelsen er indkaldt til at bistå med en handlingsplan, der skal løse problemerne.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Godt to måneder før Folkemødet skal løbe af stablen, har direktør for Folkemødet, Peter Christiansen, sat det daglige arbejde med demokratifestivalen i Allinge på standby.

Ifølge Altingets oplysninger har han meddelt foreningens sekretariat, at "han har sat sig selv på pause".

Bestyrelsesformand Vibe Klarup bekræfter i en sms, at direktøren og bestyrelsen sammen tager "et par proces-dage". 

Peter Christiansen ønsker ikke at udtale sig på denne side af weekenden, men skriver i en sms, at han gerne stiller op på et senere tidspunkt, efter at han og bestyrelsen torsdag, fredag og lørdag har arbejdet på en handlingsplan:

"Vi har opklarende/afklarende samtaler mandag. Herefter stiller jeg gerne op til interview," lyder det. 

Peter Christiansens timeout kommer efter, at en gruppe medarbejdere har sendt et brev med en række kritikpunkter til direktøren, som dagbladet Politiken er kommet i besiddelse af.

Kritikken omfatter manglende engagement i det konkrete arrangement og bagatellisering af medarbejdernes bekymringer.

"Jeg har bedt bestyrelsen om hjælp til at sikre en god forståelse for - og udarbejde en handlingsplan for de kritikpunkter, der er fra kontoret i Allinge," skriver han i en sms til Altinget.

Læs også

Formand: Vi tager kritikken seriøst

Det er kun få dage siden, at bestyrelsesformand Vibe Klarup understregede i et interview med Altinget, at der var stor og bred opbakning til direktøren fra bestyrelsen.

"Vi ved godt, at forandring og ledelse kan give lidt turbulens, men vi synes, han (Peter Christiansen, red.) gør det rigtig godt og har vores fulde opbakning," sagde hun i forbindelse med foreningens generalforsamling tirsdag.

Her blev der valgt tre nye medlemmer til bestyrelsen, mens næstformand Olav Hesseldahl gik med til at "ofre" sit mandat for at undgå et kampvalg om de ledige bestyrelsesposter.

Fredag lyder det fra formanden:

"Peter har bedt bestyrelsen om hjælp til at få løst problemerne, så det gør vi derfor sammen her hen over de næste par dage. Vi vil gerne tage seriøst, at der er kritik og sikre os, at vi finder holdbare løsninger på de konkrete punkter, medarbejderne har rejst."

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Christiansen

Direktør, Foreningen Folkemødet
MA i oplevelsesledelse, MA i Education Management

Vibe Klarup

Generalsekretær, Amnesty International Danmark, formand, Foreningen Folkemødet
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1996)

0:000:00