EU-Kommissionen vil tillade udskældt sprøjtemiddel de næste ti år

Ti år mere.
Så lang tid skal glyphosat – der er aktivstoffet i Roundup – fortsat kunne bruges til at bekæmpe ukrudt i landbruget.
Det har EU-Kommissionen netop foreslået.
Kommissionen henviser til den omfattende undersøgelse af glyphosat, som det europæiske fødevareragentur (EFSA) publicerede i juli. Her lød hovedkonklusionen, at man ikke har fundet nogen alvorlige risici for mennesker og miljø ved at bruge sprøjtemidlet, der bliver anvendt i vid udstrækning i dansk og europæisk landbrug.
Det er – trods en næsten tre år lang undersøgelsesproces – stort set samme konklusion, som man kom frem til, da stoffet i 2017 fik en kort femårig godkendelse. Og netop derfor mener Kommissionen ikke, at det er nødvendigt igen at give en ny femårig godkendelse.
"Det kan ikke forventes, at der på kort sigt vil komme nok ny information til at resultere i et andet resultat. Samtidig bemærkes det, at forskningen i glyphosat er intensiveret i de senere år, og der kan opstå ny indsigt i glyphosats egenskaber, der er relevante for beskyttelse af menneskers sundhed og miljø," skriver Kommissionen i forslaget.
Godkendelsen af glyphosat udløber ved årsskiftet, og derfor skal medlemslandene stemme om fornyelsen den 13. oktober. Det er ikke lykkedes Altinget at få svar på, hvordan den danske regering stiller sig. Men Miljøministeriet oplyser, at man agter at hente politisk mandat i Folketinget inden afstemningen i EU-regi.
Den massive brug af glyphosat fører til resistens, sundhedseffekter, vandforurening og negativ påvirkning af biodiversiteten.
Carl Valentin (SF)
Miljøordfører
Det er heller ikke lykkedes at få en kommentar fra hverken Moderaterne eller Socialdemokratiet. Men i det sidste regeringsparti er holdningen helt klar: Glyphosat bør få en ny godkendelse, lyder det således fra Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen.
"Det er dokumenteret meget grundigt, at der ikke er nogen problemer med glyphosat. Så jeg regner meget kraftigt med, at det bliver godkendt til anvendelse," siger han.
Rød forsigtighed
Det ser man imidlertid helt anderledes på i den røde del af oppositionen. Både Radikale, SF og Enhedslisten opfordrer regeringen til at stemme imod en fornyelse.
Enhedslistens miljøordfører, Peder Hvelplund, henviser til, at glyphosat ifølge EFSA kan udgøre en risiko for nogle pattedyr, og at der fortsat er usikkerhed om stoffets effekter.
"Vi mener, at man bør basere sig på et forsigtighedsprincip. Det er meget store risici, der bliver tegnet op af EFSA," siger Peder Hvelplund.
SF’s miljøordfører, Carl Valentin, skriver i en sms til Altinget, at man håber, at regeringen stemmer imod en forlængelse af Roundup.
"Den massive brug af glyphosat fører til resistens, sundhedseffekter, vandforurening og negativ påvirkning af biodiversiteten. Især med hensyn til biodiversiteten er der mangel på viden om omfanget af påvirkningen, og det er slet ikke risikoen værd," skriver han.
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem
- Sikandar Siddique: Muslimer og minoriteter er selv skyld i endnu et tabt valg
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"
- Lokalpolitikere: Systemet møder vores udsatte med kold og arrogant volapyk
- Dansk Persontransport: Turistbusser er en vigtig del af infrastrukturen. Men Københavns Kommune risikerer at svække dem






















