Hofor: Vi har forsyningsvejen klar til et CO2-neutralt København

Af Lars Therkildsen
Direktør, Hofor

"En skrivebordsøvelse" er arbejdet med at gøre København til verdens første CO2-neutrale hovedstad blevet kaldt, efter ambitionen blev meldt ud for cirka ti år siden.

Formuleringen af den ambitiøse målsætning begyndte måske nok ved et skrivebord, men arbejdet med at realisere målet er hverken en øvelse eller noget, der (kun) foregår ved et skrivebord. Det foregår ude i byen med gravemaskiner, kraner, fremsynede forsyningsfolk og byens borgere, der ønsker reelle forandringer.

Omkring 60 procent af hovedstadens samlede CO2-udledning stammer fra energiforsyningen. Derfor er Hofor som byens forsyningsselskab en afgørende kraft i bestræbelserne på at nedbringe byens CO2-udledning.

De nye grønne anlæg kræver plads, og den er der kamp om i en tætbebygget metropol som København

Lars Therkildsen
Direktør, Hofor

Siden 2009, hvor målet om at gøre København CO2-neutral blev vedtaget af en samlet borgerrepræsentation, har byens energiforsyning gennemgået en rekordhurtig forvandling. Gennem nye produktionsanlæg, ny infrastruktur og samarbejde med byens borgere er det lykkedes at nedbringe CO2-belastningen markant.

Jeg vil her fortælle om vores meget håndgribelige resultater og ambitiøse planer, som, om alt går vel, i 2025 betyder, at Københavns energiforsyning er 100 procent CO2-neutral.

Totalt stop for kul i København
Fjernvarmen, som står for 99 procent af byens opvarmning, er i år blevet 80 procent CO2-neutral. Bag dette resultat ligger en lang række indsatser. Det helt afgørende er det nye højeffektive og biomassefyrede kraftvarmeanlæg, som vi satte i drift i år på Amagerværket.

Anlægget har muliggjort et totalt stop for kul i København, hvor fjernvarmen nu primært er baseret på certificeret og bæredygtig biomasse, affald og store varmepumper.

Sideløbende arbejder vi med de teknologier, som i fremtiden skal supplere og erstatte vores brug af biomasse, der for os er en trædesten på vejen mod brændselsfrie teknologier.

For eksempel tester vi flere og større varmepumper, der kan udnytte energien i drikkevand, havvand og industriel overskudsvarme, ligesom vi samarbejder med forskellige aktører om at afsøge mulighederne for at anvende geotermi, CO2-fangst og Power-to-X.

Der er også grund til at fremhæve, at selvom København er vokset kraftigt i de seneste ti år, er byens varmeforbrug stort set uændret. Det skyldes blandt andet en stadig mere effektiv drift af vores energianlæg, nedlæggelsen af det gamle dampsystem, optimering af fremløbstemperaturerne i fjernvarmenettet, bedre rør, digitalisering og et vedholdende arbejde med at udvikle intelligent energistyring sammen med borgerne.