Kommentar af 
Thomas Roland

Hvad kom først? Irma-hønen eller PFAS-ægget?

Truslen mod økoæggene i lukningsramte Irma har kortvarigt vækket forbrugerne fra en slummer og illustreret, at vi både som forbrugere og som vælgere skal være kritiske og agere anderledes. Ellers ender vi med at få, hvad vi gider at betale for, skriver Thomas Roland, CSR-chef for Coop. 

Irma-hønen og -ægget overlever i neonformat ved søerne i København, trods Coops udmelding om, at Irma-kæden lukker fra 1. april 2023. 
Irma-hønen og -ægget overlever i neonformat ved søerne i København, trods Coops udmelding om, at Irma-kæden lukker fra 1. april 2023. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Thomas Roland
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

To simultane slag i solar plexus har ramt den talende klasse inden for få uger.

Først fandt DTU en persistent miljøgift i økologiske æggeblommer. Og salget af æg faldt næsten 40 procent på én dag i Irmas butikker.

Nu er Irma-butikkerne også ved at lukke, og selvom de to jordskælv ikke på overfladen har noget med hinanden at gøre, har begge dog kortvarigt vækket os fra den tornerosesøvn, vi som danske forbrugere ofte befinder os i: Vi drømmer om, at nogen andre nok gør noget ved problemet, og fikser det for os, så vi kan blive ved med bare at købe billigt ind.

Måske står æggene i Irmas emballage stadig på hylden i køleskabet, mens ulysten til at spise dem vokser. Hvem har forgiftet vores økologiske æg? Og hvorfor vil Coop lukke Irma-kæden? De nagende spørgsmål forhindrer os i at falde i tryg søvn igen.

Vi har kendt til PFAS-stoffernes uheldige egenskaber i årevis. Hver gang grænseværdierne er blevet ændret, har det været i nedadgående retning. Jo mere vi ved om stofferne, jo større grund er der til at udvise forsigtighed. Det er en historie, vi har hørt før: Det, som startede som et vidundermiddel med magiske egenskaber, der har givet os så uundværlige produkter som den vandfaste mascara, den fedtafvisende pizzabakke og den åndbare skidragt, viser sig efterhånden ikke at være helt så harmløst.

Og pludselig finder vi stofgruppen overalt. I luften over Nordpolen, i havets fisk, i foder til økologiske æglæggere. Og i modermælken.

Prøv at spørge i din butik, om du får PFAS med i gulvtæppet, terrassehynden eller regnfrakken. Sandsynligheden for at de kan svare troværdigt er lille

Thomas Roland
CSR-chef, Coop

Men det er som om, kampen for at forbyde stofferne ikke har været løftet permanent frem på den politiske dagsorden før nu. Det er nemlig svært at forstå, hvordan tilsyneladende harmløse stoffer, som vi har brugt i snart 70 år, pludselig bliver et problem, som truer drikkevandet i hele landet.

I Coop har vi for længst forbudt stofferne, hvor de kan smitte af til fødevarer eller mennesker. Faktisk som den første supermarkedskæde i verden.

I 2014 forbød vi dem i popcornposer, bagepapir og emballager. Og sidenhen i kosmetik, tandtråd, cykelolie og tekstiler, hvor de bruges som smuds- og vandafvisende imprægnering. Det har stået i vores varekrav og kontrakter med leverandørerne i otte år. Og vi kontrollerer gennem stikprøver løbende de varer, vi får leveret.

Nu har resten af Danmark heldigvis også forbudt dem i fødevarekontaktmaterialer.

Men selvom jeg med stolthed fremhæver, at vi i Coop er gået foran, kommer her en bekendelse: Så sent som i sidste måned fandt vi i en stikprøve af et parti tekstiler enorme mængder PFAS. Det viste sig, at man ville have udsat sig selv for lige så mange PFAS-stoffer ved at sutte på 1 gram stof, som ved at spise 50.000 økologiske æggeblommer! Og vores leverandør anede det ikke og havde skrevet under på vores krav.

Derfor er jeg glad for, at det netop var i økologiske æg, PFAS dukkede op i forrige uge. Kan man forestille sig et bedre sted, hvis man gerne vil sætte kemikalier på den politiske agenda, end at placere problemet direkte i køleskabet hos beslutningstagerne?

Thomas Roland
CSR-chef, Coop

Forestil dig så hele det danske marked. Eller tænk på alle de varer, vi som forbrugere bestiller over nettet. Når vi i Coop, der har haft fokus på problemet i årevis og forbud de seneste otte år, og som endda tester vores varer, ikke kan holde stofferne fuldstændigt ude, hvordan står det så ikke til i resten af verden? Eller bare i resten af landets butikker?

Prøv at spørge i din butik, om du får PFAS med i gulvtæppet, terrassehynden eller regnfrakken. Sandsynligheden for at de kan svare troværdigt er lille. Ingen har reelt overblik over, hvor stofferne er, eller hvilke veje de tager for at finde ind i vores fødekæder.

Senest mistænkes også en række pesticider for at indeholde PFAS, hvilket måske kan forklare, at man i USA finder forhøjede niveauer ikke bare i æg, men også i frugt og grønt, som hører til de hyppigst sprøjtede afgrøder.

Da vi sidste gang opdagede uheldige effekter ved vores syntetiske fluorbaserede kemi, var det i de såkaldte CFC-gasser (for eksempel Freon), der også blev anset som uskadelige og kemiske inaktive, indtil forskere fandt ud af, at de nedbrød det beskyttende ozonlag. Dengang tog FN problemet op, og inden for en kortere årrække fik vi faktisk stoppet hovedparten af produktionen af fluorgasserne.

Nu har vi brug for samme indsats mod PFAS. Vores erfaringer fra kampen mod stofferne viser i hvert fald, at det ikke er nok at agere som ansvarlig og oplyst forbruger. Eller at vi handler alene som virksomhed eller nation. Der skal international handling til. Vores kvalitetschef har netop været i Bruxelles, inviteret af EU-kommissionen, fordi Coop er beviset på, at det kan lade sig gøre at undvære stofferne i almindelige forbrugerprodukter.

Så selvom vi ikke kan give en 100 procent garanti, kan vores eksempel forhåbentlig inspirere politikere til at træffe de beslutninger, vi har valgt dem til at træffe.

Derfor er jeg glad for, at det netop var i økologiske æg, PFAS dukkede op i forrige uge. Kan man forestille sig et bedre sted, hvis man gerne vil sætte kemikalier på den politiske agenda, end at placere problemet direkte i køleskabet hos beslutningstagerne?

Truslen mod øko-ægget og Irma-hønen har kortvarigt vækket os forbrugere fra vores slummer, og illustreret, at vi både som forbrugere og som vælgere skal være kritiske og agere anderledes. Ellers ender vi med at få, hvad vi gider at betale for: Éns discountbutikker landet over, og politikere der ikke tør træffe de beslutninger, som beskytter os forbrugere bedst.

Her 14 dage senere har økologerne skiftet foder, og æggesalget i Irma er næsten normaliseret igen. Og kunderne er igen mest på jagt efter billige priser.

Mens Irma desværre lukker, håber jeg inderligt at vores såkaldt handlekraftige flertalsregering tager et stærkt dansk mandat med til Bruxelles, og kræver stop for PFAS overalt, hvor det er muligt.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Roland

CSR-chef, Coop Danmark
cand.scient. antropologi (Københavns Uni. 1999)

0:000:00