Nu reagerer Hummelgaard på hidtil overset detalje i koranlov: "Det er klart noget, vi skal have set på"

At billige en koranafbrænding bør ikke give samme straf som at bifalde et terrorangreb.
Sådan lyder det nu fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), efter at Altinget onsdag kunne fortælle, at koranloven – som den indtil videre er formuleret – kan gøre det ulovligt at lovprise koranafbrændinger eller andre religiøse genstande, der bliver behandlet "utilbørligt".
En juraprofessor har kaldt det "ude af proportioner", mens oppositionspartier har kritiseret den hidtil oversete detalje i lovforslaget for at være et yderligere angreb på ytringsfriheden.
I et skriftligt svar til Altinget oplyser Peter Hummelgaard, at han har noteret sig kritikken.
"Jeg er helt enig i, at der er forskel på billigelse af utilbørlig behandling af for eksempel hellige skrifter og billigelse af terrorangreb, og personligt finder jeg ikke, at der er samme behov for at gøre det strafbart at billige utilbørlig behandling af for eksempel hellige skrifter," fastslår justitsministeren i et skriftligt svar til Altinget og fortsætter:
"Jeg har altså stor forståelse for synspunktet, og det er klart noget, vi skal have set på, inden lovforslaget genfremsættes i begyndelsen af oktober."
Forklaringen bag lovdetaljen er, at regeringen har tænkt sig at indrette forbuddet mod koranafbrændinger som en del af straffelovens kapitel 12.
Og i straffelovens paragraf 136 lyder det, at en offentlig billigelse af forbrydelser, der er omfattet af kapitel 12, vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil tre år. Paragraffen betyder blandt andet, at det er ulovligt at hylde terrorangreb.
Radikale Venstre, som støtter regeringen i at forbyde koranafbrændinger ved lov, mener ligesom justitsministeren, at det er noget, der skal ses på.
"Loven skal selvfølgelig ikke gælde for personer, der anpriser eller lovpriser eller på anden måde taler om koranafbrændinger," har Radikales Christian Friis Bach sagt til Altinget.
Omtalte personer
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Sikandar Siddique: Muslimer og minoriteter er selv skyld i endnu et tabt valg
- Se listen: 77 håndværkersvende hædret med medaljer
- Børneborgmester: Vi skal turde handle på de institutioner, der gang på gang viser lav kvalitet
- Temadebatten er slut: Her er aktørernes bud til at styrke de københavnske daginstitutioner






















