S i København: Jeg er enig med EL-borgmester i, at vi ikke skal blande os i folks liv. Så hvorfor gør hun det?

En ambitiøs og realistisk klimaplan i København kræver seriøst indhold og seriøse politiske forhandlinger.
Det skylder vi både københavnerne og klimaet.
Derfor bliver jeg også ked af det, når jeg kan læse i Altinget, at jeg "tilsyneladende har fået kolde fødder i forhold til indsatsen for at mindske københavnernes forbrugsudledninger" i et indlæg af to ansatte i Concito.
Intet kunne være mere forkert.
Ikke diktere andres liv
For Socialdemokratiet er det i den grad vigtigt, vi kommer til at få måske verdens mest ambitiøse og ansvarlige kommunale klimaplan, der reducerer kommunens udledninger, der hvor det virkelig batter – og tager ansvar for den grønne omstilling.
Men vi skal ikke diktere, hvordan folk skal leve deres eget liv, som Line Barfod er citeret for at sige i Altinget. Det er jeg helt enig med hende i.
Laura Rosenvinge (S)
Medlem af Borgerrepræsentationen
Men vi skal ikke være formynderiske og blande os unødigt i folks private liv.
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads, og derfor skal vi selvfølgelig både som landets hovedstad og virksomhed gå forrest.
Det kan vi gøre med grønne energiløsninger. Med et CO2-fangst-anlæg i stor skala og ved at stille klimakrav til os selv og vores egne indkøb i Københavns Kommune.
Men vi skal ikke diktere, hvordan folk skal leve deres eget liv, som Line Barfod er citeret for at sige i Altinget.
Det er jeg helt enig med hende i.
Lukket kredsløb hos forvaltningen
Alligevel undrer det mig så, når Line Barfods egen forvaltning ifølge Altinget er kommet med flere helt konkrete forslag, som netop blander sig i folks liv.
Blandt andet et forslag om kommunale kampagner for, at københavnerne skal droppe flyrejsen og holde sommerferie i København.
Og at vi som kommune skal blande os i, at byens mange private restauratører og private virksomheders kantiner skal servere mere klimavenlig mad.
De her ting kan helt sikkert betyde meget, men er det kommunen, der skal løfte en pegefinger, eller er det andre aktører? Og hvad er de direkte effekter af det?
I min optik er det ikke Københavns Kommunes opgave. Og jeg vil langt hellere prioritere de klimaindsatser, hvor vi har en beregnet effekt.
Udkastet til Klimaplanen 2035 er først lige blevet offentlig. Jeg synes skal have en åben debat om, hvad der virker – og hvad københavnerne ønsker og er med på.
For hidtil er alt foregået i et lukket kredsløb hos Teknik- og Miljøforvaltningen. Der er intet lagt frem i offentligheden.
Så lad os få fremlagt en plan og tage en åben debat, så vi kan få en ambitiøs og ansvarlig klimaplan for både københavnernes og klimaets skyld.
Det skylder vi hinanden.
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Fru Jensen skal have lov til at drikke, ryge og spise sig ihjel på plejehjemmet, hvis hun vil
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Udkantsdanmark er klar, når sirenen lyder. Københavnere tager nok på café



























