Tidligere S-rådgiver: Unge, veluddannede vælgere truer klassiske S-bastioner i Hovedstaden

Socialdemokraterne har en hovedpine med storbyerne. 

Ved det sidste folketingsvalg i 2019 tabte Socialdemokratiet 15.000 vælgere i København på trods af, at der i samme periode faktisk var kommet 20.000 flere vælgere til byen. Tendensen kunne ligeledes spores i Aarhus og Odense (dog ikke i Aalborg hvor S-formand Mette Frederiksen for første gang stillede op).

Nu står vi på tærsklen til et nyt folketingsvalg 1. november, og det store spørgsmål er derfor, hvad der denne gang sker på valgdagen.

Den seneste måling her i Altinget spår ganske vist Socialdemokratiet en mandatmæssig fremgang i storbyerne, men noget kan alligevel tyde på, at storbyerne i disse år er på en rejse væk fra Socialdemokratiet.

I hvert fald, hvis vi ser over en længere periode.

I stærk modsætning til i dag har byerne historisk siddet på en stor del af produktionsarbejdspladserne. Det skabte grundlaget for en stærk, urban arbejderbevægelse, som igen har fodret ind til et stærkt Socialdemokrati i disse områder. Det udgangspunkt er dog med serviceøkonomiens fremgang under forandring, og i særdeleshed når det kommer til hovedstadsområdet.

Storbyvælgerne bliver yngre og bedre uddannede. Det udfordrer et socialdemokrati, der primært henter sin støtte fra ældre vælgere og personer med kortere uddannelser

Sune Steffen Hansen
Partner i Rud Pedersen, podcast og tidl. rådgiver for Socialdemokratiet

Lad os for eksempel se på Københavns Kommune. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af personer inden for kategorien bachelor, lang videregående uddannelse, ph.d. steget med næsten 70.000 i København i perioden 2011-2021. Alt imens er den traditionelle socialdemokratiske vælgerbase af ufaglærte og faglærte svundet med mere end 20.000 personer i samme periode.

I takt med den moderne form for urbanisering ændres befolkningssammensætningen langsomt, og deri ligger det grundlæggende socialdemokratiske problem i storbyerne. For storbyvælgerne bliver yngre og bedre uddannede. Det udfordrer et socialdemokrati, der primært henter sin støtte fra ældre vælgere og personer med kortere uddannelser.

I mit arbejde med vælgerdata forsøger jeg at belyse, hvordan forskellige grupper i samfundet forventes at stemme samt deres bevæggrunde herfor. I gruppen af både unge og personer med lange uddannelser kan der ofte udledes et værdisæt, som bygger på antiautoritær tænkning, øget tolerance hos den enkelte og internationalt udsyn.

Ofte kommer dette også mere konkret til udtryk i synet på emner som klima, miljø, udlændinge, køn og diversitet, hvor gruppen af unge og personer med lange uddannelser ofte placerer sig på en blødere linje. Det betyder også, at Socialdemokratiet med sin aktuelle politik ligger lidt skævt i forhold til disse grupper.

Hos Socialdemokratiet har man ikke nødvendigvis ligget søvnløs om natten, blot fordi man havde problemer med de akademiske vælgere. Større har gruppen trods alt ikke været, og skulle en by som København falde, havde man stadig de gamle S-bastioner på den københavnske vestegn – og de er vigtige.

For mange i Socialdemokratiet er den københavnske vestegn vigtig som symbol på den socialdemokratiske appel til de brede lønmodtagergrupper. Men udfordringerne begynder også at tage til for Socialdemokratiet på disse kanter.

Det betyder også, at mange omegns-socialdemokrater kan lide under samme skæbne som den københavnske overborgmester gjorde i november sidste år

Sune Steffen Hansen
Partner i Rud Pedersen, podcast og tidl. rådgiver for Socialdemokratiet

Med kommunalvalget i november sidste år oplevede flere socialdemokratiske vestegnsborgmestre det samme fænomen, som deres kollegaer i Københavns Kommune. Flere af dem høstede en vælgerlussing. I S-højborge som Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Ballerup, Rødovre og Ishøj gik partiet for eksempel tilbage.

Særlige forhold har ganske vist spillet ind enkelte steder (som i Ishøj), men i det store hele følger det en underliggende strukturel trend, som vi også ser i de andre storbyer, nemlig at Socialdemokratiets tilslutning langsomt falder i takt med, at uddannelsesniveauet stiger.

Det er naturligvis nærliggende at tænke, at der også er en statsminister-effekt, som slår igennem. Det vil sige, at regeringslederen og regeringens popularitet kan have indflydelse på lokalvalgene.

Det kan naturligvis ikke udelukkes, at dette rationale har gjort sig gældende for flere vælgere – ikke mindst regeringens hårde retorik over for storbyerne kan have været en udløsende faktor for mange.

Men ifølge forskningen er vælgerne i stand til at sondre mellem nationale og lokale valg. Derfor er det næppe hele forklaringen. Tilbagegangen skal formentligt læses ind i den udfordring, som Socialdemokratiet i København også har oplevet.

Det høje uddannelsesniveau – og de dertil høje lønninger – i Hovedstaden har over mange år skubbet boligpriserne i vejret. Det betyder også, at flere kommuner uden for København har oplevet en stigning i tilflyttere over de senere år.

Mange af disse "nye borgere" i kommunerne har en anden uddannelsesprofil end de traditionelle borgere på vestegnen. Det medfører en demografisk forskydning mellem forskellige grupper i kommunerne, hvilket på sigt kan påvirke tilslutningen til de forskellige partier i de pågældende kommuner. Lyder det bekendt? Ja, for det er samme udvikling, som er beskrevet i forhold til København.