Røde Kors og professor: Sådan styrker vi samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund midt i en reformstorm

Derudover bør det ikke være den enkelte frivillige, der er omdrejningspunktet i kommunernes inddragelse af civilsamfundet.

Det trækker fokus væk fra organisationerne, som er dem, der har de bedste forudsætninger for at mobilisere frivillige, og som har kapacitet til at skabe gode frivilligmiljøer med fællesskab omkring opgaven.  

Et bæredygtigt samarbejde mellem kommunerne og frivillige organisationer kræver, at vi hver især tænker og handler anderledes. Det tillader vi os at komme med en række anbefalinger til. 

Civilsamfundet er et kludetæppe

Kommunerne skal se samskabelsen med de frivillige organisationer som en investering.

En investering, som bør prioriteres aktivt med ressourcer, også selvom – og måske netop fordi – at kommunerne aktuelt er ramt af en reformstorm.

Der er altså store potentialer i kommunernes samarbejde med frivillige organisationer.

Jette Runchel og Lars Skov Henriksen
Præsident, Røde Kors og professor, Aalborg Universitet

Og en investering, der har opbakning i hele ledelseskæden – fra den politiske ledelse og ud til for eksempel plejehjemslederen.

Det skal naturligvis ske med accept fra medarbejderne, for eksempel gennem de lokale MED-udvalg. Og gerne med en forankring i kommunens centrale MED-udvalg.  

Kommunernes samarbejde med de frivillige organisationer kan i praksis ske ved at ansætte en eller flere frivilligkoordinatorer.

De kan dels skabe indgang til kommunen og sikre dialog og samarbejde i hverdagen, for eksempel gennem samarbejdsfora på forskellige velfærdsområder. De kan også sikre kommunens kendskab til og brug af eksisterende frivillige indsatser og tilbud.  

Samtidig bør kommunerne fokusere på at understøtte gode lokale frivilligmiljøer, hvor et frugtbart samspil med de etablerede frivillige organisationer aktivt dyrkes og gror, hvor målrettede indsatser udvikles og afprøves, og hvor eventuelle barrierer kan håndteres. 

Ikke mindst bør kommunerne acceptere det kludetæppe, som civilsamfundet og de mange frivillige organisationer udgør.

Store organisationer kan noget, mens små organisationer kan noget andet. Det skal man være bevidst om, når opgaver skal defineres, og ressourcer skal findes.  

Organisationer har også et ansvar

De frivillige organisationer skal med udgangspunkt i deres værdigrundlag og fundament gøre klart, hvilke opgaver man formår og ønsker at løfte i den enkelte kommune.

Og i et samarbejde med kommunen indgå klare aftaler om strukturen for samarbejdet. 

De større frivillige organisationer skal åbne sig mere mod samarbejder med hinanden og med mindre organisationer – for eksempel i partnerskaber – så paletten af lokale frivillige indsatser åbnes mere. Og så det bliver lettere for kommunen at administrere og overskue samarbejdet. 

Ikke mindst ligger der en stor opgave for organisationerne i at rekruttere og fastholde frivillige til de mange opgaver, der venter forude.

Og dernæst i at klæde de frivillige på til opgaven, så de er trygge i at kunne løfte den på frivillighedens præmisser.   

De rigtige rammer kan styrke samspillet

Frivillige organisationer kan ikke alt, men de kan bidrage med meget. De frivillige kan blandt andet brobygge, skabe tryghed i svære overgange og træde til for mennesker, der ikke har andre.

Kommunerne skal se samskabelsen med de frivillige organisationer som en investering.

Jette Runchel og Lars Skov Henriksen
Præsident, Røde Kors og professor, Aalborg Universitet

Og det er i de situationer, at de frivillige har en rolle, mens kommunerne løser kerneopgaven.

Vågere, besøgsvenner og mentorordninger er eksempler på, hvordan frivillige skaber værdighed og omsorg, der rækker ud over det offentlige system.

Den værdi, de skaber, er ikke kun målelig i timer og ressourcer, men også i de relationer og liv, der bliver berørt og forbedret. 

Der er altså store potentialer i kommunernes samarbejde med frivillige organisationer.

Men for at styrke samspillet mellem kommuner og frivillige organisationer er det afgørende, at der skabes rammer for et ligeværdigt samarbejde baseret på gensidig tillid og respekt.

Og hvor vi tør lære hinandens forudsætninger, værdier og interesser at kende og dernæst tør tale åbent om dilemmaer og begrænsninger.