2. april 2024
Salen: Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Første behandling af forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien med videre (L 128).

Forslaget indebærer, at rettigheder for mindreårige patienter under 15 år styrkes, så disse får de samme retssikkerhedsmæssige garantier, som patienter der er fyldt 15 år.

Forslaget gør det muligt at anvende metaldetektorer på psykiatriske afdelinger og ambulatorier, rutinemæssigt og ved mistanke om, at nogen prøver at medbringe farlige genstande.

Forslaget medfører derudover, at sundhedspersoner kan videregive relevante sundhedsoplysninger til politiet i forbindelse med fælles udkørsel til personer med eventuelle psykiske lidelser eller udfordringer.

Forslaget medfører desuden, at en psykiatrisk patients krav om erstatning skal behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, uanset om det drejer sig om frihedsberøvelse eller tvangsfiksering.

Endelig indebærer forslaget, at revisionsbestemmelser om notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter og om særlige regler for personer i varetægtssurrogat ophæves, og at ministeren får mulighed for at ændre, hvor ofte notater vil skulle udarbejdes af den faste vagt for bæltefikserede patienter.

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juni 2024.

Forslaget er fremsat af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

0:000:00