Her er årets mest læste klimadebat

Året, der snart er gået, blev på energi- og klimafronten i høj grad præget af regeringens klimaudspil, der blev præsenteret i oktober og efterfulgte en sommer, hvor klimaet for alvor gjorde sit indtog på den politiske dagsorden i Danmark.
Klimaudspillet kom således til at dominere efteråret, hvor også COP24 blev afholdt i Katowice, Polen.
Alligevel må fremtidens klimapolitik se sig slået, når det kommer til de mest læste debatindlæg på Altinget: energi & klima i 2018.
De mest populære debatindlæg skal man således særligt finde i årets første måneder, hvor vi blandt andet satte spot på biomasse. Men en fornem førsteplads indtager den tidligere klimaminister Connie Hedegaard, der i dag er formand for tænketanken Concito. Tillykke!
Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: debat@altinget.dk.
Klima helt i top
Energi- og klimadebatten har i 2018 taget et tigerspring til toppen af vælgernes - og mange politikeres - dagsorden. I valgåret 2019 kommer klimaet for første gang til at spille en nøglerolle i vælgernes stemmeafgivning, og det kommende år vil derfor med garanti også byde på masser af spændende debat.
Altinget: energi & klima takker jer, læsere og skribenter, for et godt og livligt debatår. På gensyn i det nye år. Glædelig jul og godt nytår!
Læs eller genlæs årets mest populære debatindlæg her:
1. Connie Hedegaard: Lad os tage ved lære af Norge
Den tidligere konservative klimaminister lagde hårdt ud med årets mest læste debatindlæg, der blev bragt allerede i januar. Her opfordrer hun til, at vi i Danmark tager ved lære af vores naboer mod nord.
"Det er vigtigt at få markedet i sving blandt andet med at udvikle og sprede de gode løsninger. Men den norske regering går ikke ud fra, at det sker af sig selv. - Uden politik," skrev Connie Hedegaard.
Læs hele indlægget her.
2. Formand til Miljøstyrelsen: I lader ræven vogte høns
Det er patetisk, at Miljøstyrelsen har sat Rambøll til at miljøvurdere bekendtgørelsen for vindmøllestøj, når de selv har en åbenlys interesse i udfaldet, skrev Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller i årets næstmest læste indlæg.
Læs hele indlægget her.
3. Forsker om elkabel til England: En regulær panikinvestering
"En fortsat udbygning af ikke-regulerbar vindmølle-el må stoppes, og der må satses på andre grønne, men regulerbare energiformer," skrev Mads Frederik Hovmand, forsker ved Københavns Universitet.
Han kaldte iveren efter at eksportere vindmølle-el for "desperation" og advarede om, at et 13 milliarder dyrt elkabel til England vil få svært ved at give økonomisk afkast.
Læs indlægget her.
4. Forskere: Er der virkelig ingen alternativer til biomassekraftvarmeværker?
Fire forskere fra Aalborg Universitet blandede sig i biomassedebatten og stod for årets fjerdemest læste indlæg.
"Debatten om biomassen synes at stoppe ved el og varme og glemmer, at vi også har store udfordringer i transport og industri, som ligeledes skal over på vedvarende energi," skrev de.
Læs hele indlægget her.
5. Energidirektører: Bæredygtig biomasse skal være en grøn trædesten
Politikerne skal fastholde bred opbakning til omlægningen fra kul til biomasse, indtil der findes bedre kilder til billig grøn varme, lød det i et fælles indlæg fra Hofor, Ørsted, Dansk Energi, DI Energi og Dansk Fjernvarme.
Læs hele indlægget her.
Artiklen var skrevet af
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Tænketank advarer politikerne før stor klimastatus: "Alt peger mod højere CO2-udledninger"













