DF har mindst partidisciplin til kommunalvalget – EL har mest

Om undersøgelsen
Siden 1990’erne har valgforskerne i Danmark arbejdet med to forskellige dimensioner til at kortlægge vælgernes holdninger. Den klassiske fordelingspolitiske højre/venstre-skala er blevet suppleret med en værdipolitisk højre/venstre-skala. Populært kaldes de to skalaer for henholdsvis gammel og ny politik.
 
I samarbejde med valgekspert Kenneth Thue Nielsen fra analysevirksomheden Methods.dk har Altinget gennemført en undersøgelse, som kortlægger partiernes positioner anno 2016 ud fra vælgernes placering af partierne. Den er nu blevet opdateret i forhold til partiernes byrådskandidaters placering af partierne.

Analyserne bygger på otte spørgsmål til vælgerne – fire om gammel politik og fire om ny politik. Byrådskandidaternes svar på spørgsmålene om gammel politik samles i et såkaldt indeks, hvor svarene på de fire spørgsmål lægges sammen. På den baggrund kan vi med ét tal beskrive, hvor hver enkelt byrådskandidat placerer sig på gammel-politik-skalaen. Og da vi kan gøre det samme med de fire spørgsmål om ny politik, kan alle byrådskandidater indplaceres i et koordinatsystem med deres værdier på henholdsvis gammel og ny politik.

Denne undersøgelse bygger på Altingets kandidatdatabase, som indeholder svar fra knap 6.000 af kandidaterne til kommunalvalget, som alle har svaret på de otte spørgsmål (se dem i faktaboks), vi bruger, når vi skal kortlægge vælgernes holdninger til de to politikdimensioner.

Kompassets 8 spørgsmål:

Fire spørgsmål om gammel politik

1. Samfundets sociale udgifter.

A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet.

B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu.
 
2. Levestandard og indtægtsforhold.

A siger: Forskellene i indtægter og 
levestandard er stadig for store i vores land. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt.

B siger: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle, som endnu findes, bør stort set bibeholdes.
 
3. Statens kontrol over erhvervslivet.

A siger: Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov til at bestemme over deres egne forretninger.

B siger: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre, end den er i dagens Danmark.
 
4. Høje indtægter burde beskattes hårdere, end tilfældet er i dag?

Fire spørgsmål om ny politik

5. Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart.

6. Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selvom det kommer i strid med miljøinteresser.

7. Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag.

8. Mener du, det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på ulandsbistand?