Støttepartier kræver flere penge til handicappede unge på finansloven

FL20: EL, SF og R vil finde penge på finansloven til, at familier med svært handicappede unge kan få ret til døgnovervågning hjemme. S er klar til at forhandle om flere penge til området, mens KL mener, at det vil koste langt mere end det, Enhedslisten foreslår.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Simon Lessel

Over hundrede familier kan måske se frem til at få økonomisk støtte til selv at hjælpe deres svært handicappede børn i stedet for at sende dem på døgninstitution.

Jeg anerkender, at det er os, der har serveretten, og at det er et problem, der skal løses.

Daniel Toft Jakobsen
Handicapordfører, Socialdemokratiet

Regeringens støttepartier vil nemlig sætte penge af på finansloven til at tilføje en bestemmelse i serviceloven, så det igen bliver muligt for familierne at få bevilget støtte af kommunen til døgnovervågning af svært handicappede unge over 18 år.

Fakta
Her er Enhedslistens forslag:
  • Mennesker med handicap, der har behov for døgnovervågning, får retskrav på støtte til overvågning, uanset om borgeren selv kan fungere som arbejdsleder for de hjælpere, der skal varetage overvågningen.
  • Dette gøres ved, at der indskrives en hjemmel til overvågning i servicelovens § 95, stk. 3, svarende til den praksis der tidligere har været i kommunerne, således at kommunerne kan bevilge døgnovervågning i hjemmet, også selv om den unge med handicap er over 18 år. 
  • Ved bevillingen af støtte til overvågning til unge udarbejdes en handlingsplan. Dette gøres ved, at kommunerne i samarbejde med den unge og familien udarbejder en handlingsplan, der sikrer den bedst mulige overgang fra barn til voksen og en regelmæssig vurdering af den unges behov og mulighederne for at flytte hjemmefra. Planen skal ændres, når familiens behov ændrer sig.
Enhedlisten vurderer, at forslaget vil koste mellem 25-28 millioner kroner. Pengene skal tages fra forhandlingsreserven.

Kilde: Enhedslisten

”Der er en desperat gruppe af mere end 100 forældre, der har brug for hjælp, fordi de har et barn over 18, som de i dag ikke er i stand til at sikre den livsnødvendige overvågning, der skal til,” siger Enhedslistens handicapordfører, Jakob Sølvhøj.

Dokumentation

Sagen kort:

I 2015 afgør Vestre Landsret, at kommuner ikke længere lovligt kan yde kontant støtte til hjælpertimer til overvågning efter servicelovens paragraf 95, stk. 3.

Det betyder i praksis, at på daværende tidspunkt får knap 100 familier til unge over 18 år med svære fysiske og/eller kognitive handicap hjælpen reduceret til 30-37 timer ugentligt mod tidligere 70-90 timer. Familierne føler sig nu presset til at anbringe de unge handicappede på døgninstitutioner i stedet for at lade dem blive boende hjemme.

Forældre til svært handicappede børn kan modtage tabt arbejdsfortjeneste for den tid, de bruger på at passe deres børn, men den mulighed bortfalder, når barnet fylder 18 år – uanset den mentale alder.

Derfor får mange familier vanskeligt ved at klare sig økonomisk, hvis forældrene vælger selv at passe den unge i hjemmet i de mange timer, som rækker ud over den stærkt reducerede støtte fra hjælpere.

De stærkt handicappede unge falder lovmæssigt mellem to stole, når de fylder 18 år.

Frem til 2015 bevilligede kommunerne hjælp til overvågning efter servicelovens paragraf 95, som omfatter borgere, som på grund af handicap ikke selv kan varetage deres tilværelse.

Alternativet er paragraf 96, som fortsat tillader støtte til overvågning. Men de svært handicappede unge falder uden for denne paragraf, fordi den forudsætter, at de mentalt selv er i stand til at varetage deres tilværelse – og selv kan fungere som arbejdsgivere for deres hjælpere.

Karen Ellemann (V) lovede som socialminister at finde en løsning i forbindelse med revision af serviceloven i 2016. Det skete ikke, men forligspartierne aftalte under lovbehandlingen, at løsningsmuligheder skulle undersøges og drøftes.

Det kom der en Deloitte-rapport ud af i august 2017. Mai Mercado meddelte i den forbindelse, at forhandlinger med KL i løbet af forår og sommer 2017 var strandet, fordi KL var nervøs for at ende med en ekstraudgift.

Familierne føler sig nu svigtet af Folketinget og regeringen. 22 af dem har i april sendt et åbent brev til alle medlemmer af Folketinget, hvor de undrer sig over, at Mercado tilsyneladende har kastet håndklædet i ringen.

Onsdag 19. juni var Mercado kaldt i samråd om sagen i Socialudvalget, hvor Karina Adsbøl (DF) og Kirsten Normann Andersen (SF) krævede svar på, hvornår og hvordan hun vil løse problemet.


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00