Regeringen vil lave "historisk" omlægning af udligning uden fagligt grundlag
HOVEDSTAD: Regeringen vil afskaffe den mere en 80 år gamle hovedstadsudligning, men kan ikke fremlægge faglige analyser, der underbygger behovet. "Fejlskud" og "ulogisk", lyder det fra vrede borgmestre.
Kim Rosenkilde
RedaktørDet er mere politiske end faglige argumenter, der ligger bag regeringens opgør med den særlige hovedstadsudligning.
Landets provinskommuner har i årevis ført fælles front med ordningen, som hovedstadskommunerne lige så entydigt har forsvaret.
Men nu skærer regeringen igennem og lægger med sit udligningsudspil op til helt at afskaffe hovedstadsudligningen.
Hovedstadsudligningen
Hovedstadsudligningsordningen består af en udligning mellem de 34 kommuner i hovedstadsområdet.
Der er tale om en ren mellemkommunal udligningsordning, hvor 14 af kommunerne bidrager med samlet tre milliarder kroner i 2020, som fordeles til de øvrige 20 kommuner.
Allerede fra 1910 og frem mod 1930'erne indtog de daværende centrale hovedstadskommuner – Københavns, Frederiksberg og Gentofte Kommuner – en særstilling mht. finansiering, fordi disse kommuner opkrævede en progressiv kommunal indkomstskat fastlagt efter en statslig profil.
I 1937 blev der indført en særlig hovedstadsudligning alene mellem de tre kommuner. Dette skete samtidig med, at der på landsplan blev oprettet et såkaldt Mellemkommunalt Refusionsforbund, som blev en forløber for en egentlig landsudligning.
Hovedstadsudligningen mellem de tre hovedstadskommuner kom til at gælde frem til1973. Den blev herefter afløst af en hovedstadsudligning omtrent omfattende det hovedstadsområde, som også gælder i dag.
Siden kommunalreformen i 2007 har hovedstadsudligningen dækket 34 kommuner i hovedstadsområdet.
Hovedstadsudligningen ses traditionelt som et instrument til at sikre, at der ikke opstår for store forskelle i et samlet arbejdsmarkedsområde, hvor pendlingen er stor, og hvor der er betydelige forskelle mellem kommunerne med hensyn til lokalisering af arbejdspladser, bopæl, handelsmønstre m.m.
Kilde: Egne beregninget samt finansieringsudvalgets rapport 'Analyse af regionale elementer i udligningen' februar 2018
Kommunal
