Kommunal service på slankekur – på den sunde måde

Af Mette Wier
Professor, ph.d. samt direktør i AKF

Ældrepleje, daginstitutioner, skoler, socialcentre og jobcentre. Alle serviceområderne skal holde for i kommunerne i den kommende tid. Efter store overskridelser af de kommunale budgetter frem til 2009 ser det nu ud til, at kommunerne for alvor er i gang med at skære ned.

I budgetterne for 2012 er de kommunale serviceudgifter alt i alt reduceret med 6 milliarder kroner i forhold til udgiftsniveauet i år 2009. Det vil sige besparelser på 20 millioner kroner om året i gennemsnit pr. kommune. Rundt regnet svarer disse budgetreduktioner til 275 børnehavepladser, 45 lærerstillinger eller 45.000 hjemmehjælpstimer. I hver kommune. I hvert af de tre år fra 2010 til 2012.

Et samlet overblik over alle kommunernes 2012-budgetter fra de kommunale ECO Nøgletal viser, at ingen går ram forbi. Budgetbesparelserne findes både i store og små kommuner og både i land- og bykommuner.

Intelligent prioritering
Umiddelbart kan det lyde, som om kommunerne har spændt livremmen gevaldigt ind, men rent faktisk er der blot tale om, at man stort set er vendt tilbage til det niveau, der eksisterede før 2009, hvor udgifterne nærmest eksploderede: I 2009 brugte kommunerne 4-5 milliarder mere, end der var budgetteret med.

I lyset af den økonomiske krise står de kommunale budgetter over for endnu flere og større besparelser i de kommende år - ingen tvivl om det. Her er det særlig vigtigt, at kommunalpolitikerne udtænker besparelserne på den kloge måde. Og her kan forskningen faktisk være med til at pege på, hvilke indsatser der virker bedst - og dermed også pege på, hvor og hvordan man bedst kan effektivisere, så det går mindst muligt ud over kvaliteten i de offentlige ydelser til borgerne.

Benchmarking og gode eksempler
AKF har lavet en række benchmarkinganalyser, der afslører, at der er meget stor forskel på, hvor stor succes kommunerne har med forskellige indsatser. Fx på integrationsområdet, hvor en AKF-rapport har vist, at de hurtigste kommuner får nytilkomne flygtninge og indvandrere 16 måneder hurtigere i arbejde end de langsomste kommuner. Og det er ikke nødvendigvis dem, der bruger flest ressourcer, der har de bedste resultater. Det handler i høj grad også om, hvordan opgaverne styres og organiseres.

Det samme gælder på beskæftigelsesområdet. En AKF-undersøgelse har vist, at der er stor forskel på, hvor ofte kommunerne sender borgere i fleksjob eller på førtidspension. Beregningerne viser, at hvis alle kommuner gjorde som de ti kommuner, der sjældnest sender borgere på førtidspension, så kunne man mindske antallet af nye førtidspensionister med hele 43 procent.

Igen er dét ikke nødvendigvis noget, der behøver at koste ekstra. Nogle gange kræver det snarere en bevidst og skarp prioritering - og en efterfølgende stram styring.