Bliv abonnent
Annonce
Om  
Allan Søgaard Larsen

Fyrede Falck-chefer vil levere private velfærdsydelser

3. december 2018 kl. 08.15

Det er to år siden, at Allan Søgaard Larsen og Morten R. Pedersen blev fyret fra Falck. Nu er der udsigt til, at de gør comeback på området for velfærdsydelser.

De to har nemlig købt sig til en andel på 55 procent af familievirksomheden Duos, der er Danmarks største leverandør af velfærdsydelser til det offentlige.

"Vi skal skabe en decideret velfærdskoncern, og Duos er det bedste grundlag for at gøre det. Produktgrundlaget er godt, og det er nogle rigtig gode folk," siger Allan Søgaard Larsen, der bliver bestyrelsesformand i selskabet.

Indtil videre har det knebet med indtjeningen i Duos, men Allan Søgaard Larsen forventer, at virksomheden på længere sigt kan nå en overskudsgrad på fem procent.

Den nye koncern bliver en af Danmarks største leverandører af velfærdsydelser. Duos omsætter i dag for cirka 750 millioner kroner og har cirka 4.500 medarbejdere. 

Allan Søgaard Larsen og Morten R. Pedersen var i direktionen i Falck fra 2011 til henholdsvis 2016 og 2017. De blev fyret, fordi de tilsammen ejede over ti procent af aktierne i Falck og dermed havde en uønsket indflydelse på ejerkredsens beslutninger. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026