
Så gik den ikke længere.
Efter intern uro, medarbejderflugt og kritiske mediehistorier er Peter Christiansen færdig som direktør for Folkemødet.
Det oplyser foreningen i en kort pressemeddelelse fredag aften.
"Foreningen har fået en intens dækning i medierne gennem lang tid. Det har tæret hårdt på kræfterne både blandt ansatte og i bestyrelsen. Efter en rolig sommer med tid til refleksion er bestyrelsen og direktør Peter Christiansen blevet enige om, at Peter Christiansen fratræder sin stilling," udtaler bestyrelsen i pressemeddelelsen.
Sygemeldt efter stormvejr
Meldingen kommer kun få dage efter, at Folkemødets forening kunne bekræfte overfor TV 2 Bornholm, at Peter Christiansen var blevet sygemeldt.
Det skete kun tre dage efter, at han i et interview med Bornholms Tidende fortalte, at han gerne ville fortsætte på direktørposten.
"Jeg har stadig meget solid opbakning i bestyrelsen," sagde Peter Christiansen i det pågældende interview.
Udtalelsen faldt i kølvandet på en turbulent forårssæson, hvor den interne uro i folkemødeforeningen eskalerede i flere medier, herunder Altinget.
To souschefer, næstformanden og pressechefen forlod alle foreningen, hvor nogen åbent begrundede deres exit med henvisning til Peter Christiansens ledelsesstil. Kort efter at Folkemødet 2024 var rundet af, trak bestyrelsesformand Vibe Klarup også stikket.
Folkemødets bestyrelse oplyser i fredagens pressemeddelelse, at den har påbegyndt "det intensive arbejde" med at finde både en ny direktør og en ny bestyrelsesformand.
Bestyrelsesmedlemmerne tildeler i pressemeddelelsen Peter Christiansen "en stor del af æren" for, at Folkemødet "fortsat er en kæmpe succes".
"Som forening skal vi nu fortsætte på vores rejse, gentænke, videreudvikle og udleve vores strategi med friske kræfter ved roret," lyder det.
Ballade om demonstranter
Uvejret omkring Peter Christiansen handlede ikke kun om ballade på de indre linjer i foreningens sekretariat og bestyrelse.
Forud for årets folkemøde udsendte foreningen en pressemeddelelse, der indeholdt en række anbefalinger til, hvordan larmende og forstyrrende demonstranter kunne håndteres under årets debatter og events.
Det skete efter, at en række debatarrangementer med flere toppolitikere blev afbrudt og forstyrret af Palæstina-aktivister i løbet af foråret.
En af Folkemødets anbefalinger handlede om at søge dialogen, hvor foreningen opfordrede arrangører til at overveje at invitere demonstranter og aktivister med op på scenen, hvis de afbrød debatten.
Det faldt flere danske politikere for brystet.
Socialdemokratiets finansordfører, tidligere minister Benny Engelbrecht, valgte at boykotte årets folkemøde og opfordrede foreningen til at "overveje den nuværende ledelse".
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) skrev på det sociale medie X, at Folkemødet gik "intolerancens ærinde", og at ledelsen og bestyrelsen burde "slå kontra øjeblikkeligt".
Folkemødet valgte i kølvandet på kritikken at justere deres anbefaling.
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Vismænd bakker op om sprøjteforbud – men ser problemer med kvælstofmodel
- Forskere: Techgiganterne beslaglægger vores energi i nødvendighedens navn
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris






































