Kristendemokraterne har valgt Jens Erik Damgaard som folketingskandidat i Struer/Lemvig-kredsen.
Det skriver Folkebladet Lemvig.
Jens Erik Damgaard er byrådsmedlem i Ringkjøbing-Skjern i sin tredje periode, men valgte at stille op til Folketinget i Struer/Lemvig-kredsen, da der er fyldt op i hans eget lokalområde.
Damgaard er især optaget af socialområdet og udtaler om sit kandidatur:
"Kerneydelserne handler om børn, unge, ældre og handicappede. Det er rigtigt væsentlige ting i en såkaldt velfærdsstat. Økonomien skal følge med, men prioriteringen kan godt virke lidt skæv i det, vi hører fra Folketinget i dag.
Med henvisning til, at det ved sidste valg ikke lykkedes Kristendemokraterne at komme i Folketinget, fortsætter han:
"Nogle gange skal man ikke tænke på, hvilke chancer man har, men bare gå efter det. Måske ønsker man en forandring denne gang."
























