Jørgen Gaarde
Frands FischerSkanderborgs borgmester går af
Jørgen Gaarde (S) har valgt at gå af som borgmester i Skanderborg Kommune. Det oplyser han i en skriftlig meddelelse på kommunens hjemmeside.
Borgmesterposten overtages af formanden for undervisnings- og børneudvalget i kommunen, Frands Fischer (S).
Ifølge Jørgen Gaarde har beslutningen været undervejs i et stykke tid. Og den har ikke været let at træffe.
"Det har været svært at træffe beslutningen, for det at være borgmester er noget helt særligt. Til gengæld er det også mærkbart, at jeg ikke bliver yngre, og at det kræver mere og mere at leve op til mine egne standarder for det at være borgmester og byrådsmedlem, hvor der skal være overskud til lange arbejdsdage og lange arbejdsuger. Det har været vigtigt for mig ikke at slække på arbejdsindsatsen frem mod i dag," skriver Jørgen Gaarde på kommunens hjemmeside.
Han forklarer, at afgangen er sket i forståelse med de partier, Radikale, SF og Enhedslisten, som støtter op om Socialdemokratiet på borgmesterposten i kommunen. De samme partier bakker op om Frands Fischer som ny borgmester i Skanderborg. Derfor er Gaarde også fortrøstningfuld på den kommende borgmesters vegne.
"Jeg er helt sikker på, at Frands Fischer med sin person og sin politiske og ledelsesmæssige baggrund vil kunne samle Byrådet, stå i spidsen for borgernes kommune og ikke mindst sætte sit præg på Skanderborg Kommunes fremtid," skriver Jørgen Gaarde, der samtidig er tilfreds med den tilstand, han overdrager kommunen i.
"Jeg er glad for at aflevere en af Danmarks mest fremgangsrige kommuner: Meget få ledige, stor befolkningsvækst, en sund økonomi, et blomstrende erhvervsliv, skolebyggeri på vej, nye børnehaver, nye plejehjem på vej og meget mere," siger den afgående borgmester.
Jørgen Gaarde forlader borgmesterposten og stopper som byrådsmedlem ved udgangen af marts.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Poul Madsen: En højere spærregrænse vil være en katastrofe for demokratiet
- Rigsrevisionen skyder igen mod kritisk kommune i sag om lovbrud på børneområdet
- Altinget har kortlagt alle private datacentre: Find dem her
- Lovforslag skal accelerere myndigheders brug af AI, men møder kraftige advarsler


























