Bliv abonnent
Annonce
Om  
Lis Munk

Ny chef skal forhandle på vegne af jordemødrene

31. juli 2020 kl. 11.44

Når der fremover skal forhandles løn- og arbejdsvilkår for de danske jordemødre, bliver det Klaus Groth-Andersen, der taler jordemødrenes sag.

Han er nemlig ansat som ny forhandlingschef for Jordemoderforeningen, oplyser fagorganisationen til Altinget.

”Klaus Groth-Andersen har et indgående kendskab til forhandling af blandt andet arbejdstidsregler og lokalløn, som vi også arbejder for at forbedre. Klaus kender desuden AC-systemet, så det er godt at have ham i spidsen for vores første forhandlingsforløb i det regi, når vi i foråret 2021 skal forhandle overenskomster," siger Lis Munk, der er formand for Jordemoderforeningen.

Siden årsskiftet har Jordemoderforeningen været en del af akademikernes faglige hovedorganisation, AC, og har selv 3.000 medlemmer, som fortrinsvis er regionalt ansat.

Den nye forhandlingschef, Klaus Groth-Andersen, kommer fra en stilling som chefkonsulent i Yngre Læger. Her var han også en del af forhandlingsdelegationen.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026