Assens Kommune har ikke kigget langt efter sin kommende økonomi- og lønchef, Morten Bentsen. Kommunen har nemlig hentet Morten Bentsen fra nabokommunen, Faaborg-Midtfyn Kommune.
Det skriver Danske Kommuner.
Morten Bentsen kommer fra en stilling som stabschef for økonomi og løn i Faaborg-Midtfyn Kommune, men skifter altså 1. oktober til en lignende stilling som økonomi- og lønchef i Assens Kommune.
"Assens Kommunes økonomi er udfordret, og vi har store budgetmæssige opgaver, der skal håndteres både på den korte og den lidt længere bane," lyder det fra kommunaldirektør i Assens, Finn G. Johansen, som kalder sin kommende kollega "en særdeles kompetent, dygtig og erfaren chef".
Morten Bentsen har været i Faaborg-Midtfyn Kommune siden 2001, hvor han har besat en række lederstillinger. Fra 2008 tog frem til 2014, var han budgetchef i kommunen, hvorefter han blev økonomichef. Siden 2015 har han været stabschef for økonomi- og løn.
"Jeg ser det som en spændende udfordring at få skabt balance i kommunens økonomi. Jeg vil samtidig sætte alle kræfter ind på at sikre et solidt økonomisk fundament, der kan imødegå de kommende års stigende demografiske udgiftspres," siger Morten Bentsen.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"




















