Balance Danmark: Selskabsskatten er den største ulighedsskaber. Det er på tide at handle

Åbenlys uretfærdighed

Så store forskelle kan ganske enkelt ikke forsvares. Men det er realiteten. Og det skyldes, at selskabsskatten i dag kun er delvist udlignet.

Det rammer størstedelen af landets kommuner hårdt, fordi indtægterne fra selskabsskatten netop er ekstremt ulige fordelt.

Systemet er indrettet sådan, at en kommune får 50 procent i udligning af det beløb, som kommunens indtægter fra selskabsskat per indbygger ligger under landsgennemsnittet.

Det gælder for langt størstedelen af landets kommuner. Omvendt skal en kommune, der ligger over landsgennemsnittet, betale 50 procent af indtægterne i udligning. Resten beholder de selv.

Balance Danmark har længe anbefalet, at graden af udligning af selskabsskat hæves markant fra de nuværende 50 procent – og gerne i sidste ende helt neutraliseres.

Kim Ruberg
Bestyrelsesformand, Balance Danmark

Det betyder i praksis, at kommunernes økonomi afhænger af forhold, de ikke har nogen reel indflydelse på. Virksomheders placering er i høj grad historisk betinget, knyttet til statslige investeringer i infrastruktur, uddannelsespladser og adgangen til arbejdskraft.

Hertil kommer, at store statslige selskaber i sig selv er placeret yderst ujævnt i landet – og dermed bidrager til at skævvride kommunernes økonomi via selskabsskatten.

Balance Danmark har længe anbefalet, at graden af udligning af selskabsskat hæves markant fra de nuværende 50 procent – og gerne i sidste ende helt neutraliseres, så selskabsskatten bliver indregnet 100 procent i udligningssystemet.

Modargumentet lyder ofte, at kommunerne fortsat skal have et incitament til at tiltrække og understøtte virksomheder. Men det incitament er allerede til stede – og langt stærkere – i form af personskatter, arbejdspladser, erhvervsaktivitet og reduktion i udgifterne til offentlig forsørgelse.

Der er absolut intet, der taler for, at en ændring af selskabsskatten vil ændre på det.

Til gengæld vil en markant højere grad af udligning på selskabsskat fjerne en grundlæggende uretfærdighed og skabe et mere retfærdigt finansieringssystem, hvor borgernes velfærd ikke afhænger af, om der ligger en stor virksomhed i kommunen.

For som vi så for år tilbage med energihandlerne i Aarhus, kan store milliardoverskud et enkelt år rykke rundt på rigtig mange millioner mellem kommunerne – uden at nogen i det kommunale Danmark har haft indflydelse på det. Det er en åbenlys uretfærdighed.

Risiko for A- og B-hold

Hvis forskellene i selskabsskatteindtægter får lov at vokse, får det flere konsekvenser:

For det første bliver kernevelfærden mere ujævn. Kommuner uden store selskabsskatteindtægter vil få sværere ved at finansiere børnepasning, ældrepleje og andre velfærdsområder.

For det andet undergraves kommunesamarbejdet. Når nabo­kommuner ser hinanden blive rigere eller fattigere fra den ene dag til den anden, svækkes det fælles grundlag.

For det tredje vokser uforudsigeligheden. Kommunernes økonomi bliver i endnu højere grad styret af udsving i en enkelt indtægtskilde, som de ikke kan styre.

Kort sagt: Vi risikerer at skabe A- og B-hold blandt kommunerne.

I Balance Danmark er vi ekstremt glade for, at regeringen nu har sat Finansieringsudvalget i gang med den mest omfattende analyse af hele tilskuds- og udligningssystemet i 30 år.

Kommissoriet er ambitiøst og favner hele spektret – fra udligning og særtilskud til skat. Det er et længe ventet skridt, som Balance Danmark og mange borgmestre har presset hårdt på for i mange år.

Men mens vi venter på Finansieringsudvalgets analyser og anbefalinger, som efter planen præsenteres ultimo 2027, må vi ikke overse selskabsskatten. Den er i dag den største ulighedsskaber i systemet.

Derfor er vores budskab klart: Selskabsskatten skal i højere grad – og gerne fuldt – indregnes i udligningssystemet. Staten bør ganske enkelt anerkende, at selskabsskatten i høj grad er et resultat af nationale investeringer og historiske forhold, ikke lokale beslutninger.

Det vil være et godt første skridt på vejen mod et nyt tilskuds- og udligningssystem, der er mere retfærdigt, robust og bæredygtigt.