Søren Søndergaard Kjær
Lars Keld Hansen
Erik FlyvholmBedrageridømt eks-kommunaldirektør lander samme job i Lemvig

Lemvig Kommune ansætter Søren Søndergaard Kjær som kommunaldirektør. Han blev i 2021 idømt 40 dages betinget fængsel med vilkår om 60 timers samfundstjeneste for at have misbrugt sit kommunale kreditkort i USA.
Beslutningen blev godkendt på et møde af kommunalbestyrelsen onsdag aften 22. februar, oplyser Søren Søndergaard Kjær i et LinkedIn-opslag.
Han afløser Lars Keld Hansen, der går på pension.
Da Søren Søndergaard Kjær blev dømt, havde han på daværende tidspunkt siddet som kommunaldirektør i Sorø Kommune i syv år.
Den nyudnævnte kommunaldirektør glæder sig særligt til at kaste sig over arbejdet med biodiversitet og natur i kommunen, fortæller han.
Det er netop den profil, kommunalbestyrelsen ønsker på den ny kommunaldirektør.
Erik Flyvholm
Borgmester, Lemvig Kommune
”Jeg ser frem til at arbejde for en kommune, der har skov, hav, fjord, vind og plads nok til at være noget helt særligt, når det drejer sig om biodiversitet og andre dele af Danmarks grønne naturkapital," skriver han i opslaget og fortsætter:
"Lemvig Kommune må være suveræn vinder af den grønne tikamp blandt de danske kommuner. Kommunen er naturligt nok også hjemsted for Danmarks Klimatorium."
57-årige Søren Søndergaard Kjær har i de fleste af sine ansættelser haft fokus på bæredygtighed, klima og miljø.
Han er stifter af Den mobile grønne tænketank, har været direktør for Plan, Teknik & Kultur i Dragør Kommune og er tidligere afdelingschef og kontorchef for Landbrug og bioteknologi i Miljøministeriet.
Det er én af hovedårsagerne til, at borgmester Erik Flyvholm er glad for at få Søren Søndergaard Kjær med på holdet.
"Søren Søndergaard Kjær har gennem sin karriere i stat og kommune arbejdet med klima og grøn omstilling. Og været med til at gennemføre klimavenlige initiativer. Det er netop den profil, kommunalbestyrelsen ønsker på den ny kommunaldirektør, siger Erik Flyvholm, borgmester i Lemvig Kommune, til Lemvig.dk.
Han har en kandidat i agriculture fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og tiltræder stillingen 1. april.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat


























