Bedre Balance: Udbred hovedstadsudligningen til hele landet

DEBAT: Hovedstadsudligningen gør, at provinskommunerne ikke kan levere samme service til borgerne som i hovedstaden. Alle kommuner skal have ens rammevilkår, mener Bedre Balance.

Af Torben Hansen (S) og Jesper Frost Rasmussen (V)
Borgmester i Randers Kommune og borgmester i Esbjerg Kommune på vegne af Bedre Balance

Udligningssystemet er den lim, der binder den kommunale del af vores velfærdssamfund sammen.

Systemet skal forebygge geografisk ulighed og skabe grundlaget for, at alle borgere har adgang til gode kommunale servicetilbud – på tværs af hele landet.

De seneste år har staten dog brugt næsten seks milliarder kroner om året på at kompensere for de værste fejl og skævheder i systemet.

Det er og bliver dog lappeløsninger på et system, der ikke virker, og som for længst burde være skiftet ud til fordel for et nyt og tidssvarende udligningssystem.

Giv os fair kommunal udligning
Den kommunale udligning er vigtig. Selv i et lille land som Danmark er der store forskelle på kommunernes skattegrundlag og kommunernes udgiftsbehov.

Uden udligning vil der derfor være meget stor forskel på, hvilken service den enkelte kommune har råd til at levere til sine borgere.

Desværre bliver opgaven ikke løst i det nuværende udligningssystem.

Faktum er, at hovedstadskommunerne har råd til at bruge 28 procent mere på dagpasning per barn end provinskommunerne, og at hovedstadskommunerne har råd til at betale 11 procent mere per folkeskoleelev end provinskommunerne.

Samt at hovedstadskommunerne kan bruge 13 procent mere per ældre end provinskommunerne, og at borgerne i provinsen betaler en højere skat end i hovedstadsområdet.

Tallene viser med al tydelighed, at Danmark reelt er opdelt i et a-hold og et b-hold.

Årsagen er hovedstadsudligningen, som giver hovedstadskommunerne råd til at holde skatten nede og samtidig levere en bedre service til deres borgere, end provinskommunerne kan.

Udbred hovedstadsudligning til hele landet
I Bedre Balance foreslår vi vilkårene i hovedstadsudligningen udbredt til hele landet, så alle kommuner behandles ens og får de samme økonomiske rammevilkår. Det vil både være mere fair og retfærdigt.

Ja, rent faktisk vil forslaget sikre, at systemet lever op til sit oprindelige formål: at alle kommuner skal have nogenlunde lige muligheder for at levere service til borgerne ved en gennemsnitlig kommunal skatteprocent.

Samtidig vil behovet for lappeløsninger på udligningssystemet som udgangspunkt forsvinde.

Dog skal vi lige minde om, at skævhederne i dag er så store, at mange af landets kommuner reelt finansierer deres drift via det finansieringstilskud som kommunerne i en længere årrække har fået.

Borgerne ønsker ens service i Holstebro og Herlev
Forventningerne til kommunal service er grundlæggende de samme, uanset om borgerne bor i Holstebro eller i Herlev.

Kommunernes økonomiske muligheder for at leve op til forventningerne er dog meget forskellige. 

I dag ligger de fleste fattige kommuner ikke i hovedstadsområdet, men i provinsen. Det også her behovene er størst, når man ser på det udgiftsbehov, som det nuværende udligningssystem beregner.

Samtidig har kommunernes opgaver ændret sig meget. Nye store opgaver på overførselsområdet, det specialiserede socialområde og sundhedsområdet fylder i dag en tredjedel af den kommunale økonomi.

Fælles for disse områder er, at der forventes et ens serviceniveau på tværs af landet. Det taler for et ensartet og generelt højere udligningsniveau.

Reform kræver politisk mod
I Bedre Balance håber vi, at partierne i det nyvalgte folketing kan blive enige om at foretage en grundlæggende reform af hele det kommunale udligningssystem.

En reform, der fokuserer på effekten af det samlede system frem for på enkelte dele af det.

Det er der behov for, hvis kommunernes finansieringsvilkår skal passe til de kommunale opgaver i Danmark anno 2019.

For Bedre Balance er udgangspunktet, at et nyt udligningssystem kun vil være en forbedring, hvis de nuværende forskelle mellem kommunerne indsnævres betragteligt.

Vi appellerer derfor til politisk mod hos partierne. Vi tror på, at landspolitikerne tør prioritere vores velfærdssamfunds sammenhængskraft og fremtid, når det nye udligningssystem skal lægges fast.  

Forrige artikel Borgmestre: Nye kriterier stopper ikke favorisering af bymæssige kommuner Borgmestre: Nye kriterier stopper ikke favorisering af bymæssige kommuner Næste artikel Regionsformand: Ensporet tilgang til erhvervsfremme hæmmer innovation og omstilling Regionsformand: Ensporet tilgang til erhvervsfremme hæmmer innovation og omstilling
  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Har kært barn mange navne? Har Jammerkommoder flere klaviturer?

    Er det nu Danmark på Vippen, Balance Danmark, Staten i hele Danmark eller Bedre Balance, der alle har det fællestræk at mene sig forfordelt i spørgsmål om især udligning og tilskud, der åbner en ny debat?

    Fælles for dem alle er, at man anser sig som et alternativ til KL, der forhandler kommuneaftalerne med Finansministeriet.

    Mig bekendt var ingen af de ovennævnte foreninger eller borgmestre repræsenteret ved de nyligt afsluttede forhandlinger om kommunernes økonomi for 2020!

    Og sådanne aktionsgrupper bliver det forhåbentligt heller aldrig.

    At udligningssystemet kan have behov for et hovedeftersyn er en sag, men ikke af de grunde aktionsgruppen fremfører i almindelighed, hvis formanden da ikke lige spilder sin tid med at rakke ned på Finansministeriets embedsmænd og Hovedstadsområdets borgmestre.

  • Anmeld

    Jens Find

    Et sminket lig

    Formålet med udligningsordningen er at sætte kommunerne lige i forsøget på at løse de opgaver, som folketinget har pålagt kommunerne. Hver gang en skævhed udlignes, dannes en ny skævhed, og det vil fortsætte i en uendelighed.

    Det ville være enklere, hvis kommunerne tog sig af lige præcis de opgaver, hvor kommunalbestyrelserne har kompetencen, og overlod finansieringen af de folketingsbestemte områder til folketinget.

    Når folketinget bestemmer, at f.eks. sociale ydelser skal tildeles efter ens kriterier i hele landet er det da helt “på Månen” at overlade forvaltningen heraf til 98 forskellige kommuner med hver deres politiske ledelse og prioriteringer. Tilsverende med alle andre centralt besluttede emner.

    Slip kommunerne fri: Lad dem bestemme, hvad de vil gennemføre lokalt - og lad dem selv finde finansiering hertil. Én kommune vil have bedre skoler! Fint - opkræv pengene dertil lokalt.