Borgmestre: Nye kriterier stopper ikke favorisering af bymæssige kommuner

Af Nils Borring (S), Uffe Jensen (V) med flere
Se dokumentationsboksen

I RimeligUdligning.nu, som er en sammenslutning af seks østjyske kommuner, har vi siden 2009 lavet seriøse og omfattende økonomiske analyser af udligningssystemet.

Vi anerkender, at det er en politisk vanskelig opgave at ændre systemet. Men den skal løses nu.

Og hvis ændringerne skal kunne forsvares, er det afgørende vigtigt, at ændringerne bygger på saglige analyser og ikke på kommunaløkonomisk uvedkommende betragtninger som for eksempel borgernes rådighedsbeløb.

Seks forslag til kommende reform
Konkret foreslår vi, at der i den kommende reform af udligningssystemet ses på:

• Datas betydning og kommunernes mulighed for at påvirke den kommunale udligning.
• Ubalancerne efter refusionsomlægningen i 2016.
• Overkompensationen ved den særlige udlændingeudligning.
• En erstatning for det ustabile kriterie "beregnet årlig nedgang i befolkningstallet".
• Indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet i den generelle udligningsordning.
• Fuld indarbejdelse af de aldersbestemte udgiftsbehov.
• Hvordan kommunernes socialt betingede vilkår afspejles i udgiftsbehovsopgørelsen.

Skævvridning trods nye kriterier
Faktisk indgår der allerede forslag til løsning af nogle af problemstillingerne i Finansieringsudvalgets rapporter fra foråret 2018.

Den nuværende model favoriserer markant nogle få store kommuner med mange erhvervsaktive og studerende.

Seks borgmestre
RimeligUdligning.nu

Her peger udvalget for eksempel på nye kriterier for sociale udgiftsbehov, som forbedrer udligningen. De nye kriterier løser dog kun problemerne på beskæftigelsesområdet.

Derfor er det samlede sociale udgiftsbehov stadig skævt og upræcist. De helt bymæssige kommuner favoriseres stadig med flere milliarder kroner.

Mindre bymæssige kommuner med helt tilsvarende sociale vilkår modtager ikke udligning i samme omfang.

Skævvridningen går især ud over kommuner med landdistrikter.

Model favoriserer store kommuner
Men Finansieringsudvalgets seneste arbejde har vist, at det er muligt at finde kriterier, som kan opfange den sociale belastning i landkommuner langt mere præcist end ved de nuværende kriterier.

Og i takt med at det problem løses, vil det også være muligt at afskaffe kriteriet "Beregnet årlig nedgang i befolkningstallet", som desværre hverken er sagligt eller fagligt funderet.

Et nyt udligningssystem bør også tage bedre hånd om udligningen af udgiftsbehov som følge af mange borgere i de "dyrere" aldersgrupper: Børn og ældre.

Den nuværende model favoriserer markant nogle få store kommuner med mange erhvervsaktive og studerende.