Benchmarking gør kommuner mere effektive

Af Jan Rose Skaksen
Direktør i KORA

På Folkemødet på Bornholm løftede Produktivitetskommissionen lidt af sløret for indholdet i den næste rapport, der omhandler produktivitet i den offentlige sektor: Hvor meget velfærd får man egentlig for pengene?

I rapporten offentliggøres bl.a. resultatet af en benchmarkinganalyse, som KORA har lavet for Produktivitetskommissionen. Analysen er baseret på en helt ny metode til at måle produktivitet i kommunerne, hvor udgiftssiden bliver koblet sammen med, hvor meget offentlig service der bliver leveret for pengene. 

Denne analyse giver nogle konkrete bud på, hvor stort potentialet er for at forbedre produktiviteten i kommunerne. Det er nyt, at der på den måde bliver sat tal på kommunernes samlede serviceniveauer og på, hvor stort et effektiviseringspotentiale der rent faktisk findes. Hvis man f.eks. ser på skoleområdet isoleret set, findes et effektiviseringspotentiale i kommunerne på ca. 5,4 milliarder kroner, hvis alle kommuner gjorde det lige så godt som de mest effektive kommuner.

Inden for andre områder findes et tilsvarende effektiviseringspotentiale. Hvor stort det samlede potentiale for det kommunale område som helhed er, er dog svært at sige helt præcist. Umiddelbart kan man nemlig ikke forvente, at alle kommuner er lige produktive på alle områder på én gang.

Muligheder ved benchmarking
Benchmarkinganalyser er ikke desto mindre et rigtig godt redskab til at gøre det bedre. Grundlæggende set er det svært at vide, om man gør det godt eller dårligt, hvis ikke man har noget eller nogen at sammenligne sig med, og benchmarking gør dette på en systematisk måde. Analyserne kan være mere eller mindre avancerede - og både de mere enkle metoder og de mere avancerede giver nyttig information.

Analyserne kan være mere eller mindre avancerede - og både de mere enkle metoder og de mere avancerede giver nyttig information.

Jan Rose Skaksen
Direktør i KORA

Som et eksempel på en simpel benchmarking offentliggjorde KORA for nylig en anden rapport, der viser, at den gennemsnitlige udgift til botilbud til voksenhandicappede og sindslidende er helt op til 50 procent højere i nogle kommuner end i andre. Dette er nyttig information, der naturligvis rejser relevante spørgsmål i de enkelte kommuner om, hvorfor én kommune er dyrere end en anden.

Der kan være mange forklaringer. En mulighed er, at de handicappede i nogle kommuner er mere ressourcekrævende end i andre kommuner, eller det kan være, at kvaliteten er forskellig i kommunerne. Men det kan naturligvis også skyldes, at nogle kommuner løser opgaven på en mindre ressourcekrævende måde end andre kommuner. Hvis det sidste er tilfældet, er der et potentiale for at øge produktiviteten og dermed opnå en effektiviseringsgevinst, der kan benyttes til et bedre serviceniveau eller skattelettelser.

Forskellige prioriteringer skal medregnes
Selv om de simple benchmarkinganalyser viser, hvor forskellige kommunerne er - og dermed giver nyttig inspiration til at se på, hvordan man løser opgaven i forskellige kommuner, så giver de dog ikke et entydigt svar på, om nogle kommuner er bedre til at løse opgaven end andre kommuner.

Hvis man skal komme tættere på at afklare, om der er et effektiviseringspotentiale på et område, bør man tage hensyn til, at kommunerne er meget forskellige. Det vil f.eks. ikke være meningsfuldt at sammenligne Gentofte og Brøndby, idet disse kommuner har meget forskellig befolkningssammensætning. Det er også nødvendigt at se på omfanget og kvaliteten af det, der bliver leveret, og sætte det i forhold til omkostningerne. Endelig kan det være, at kommunerne har valgt at prioritere forskelligt. Hvis man f.eks. ser på skoleområdet, så vil en central målsætning være, at eleverne får gode karakterer, men nogle kommuner kan vælge at prioritere specialundervisningen højt, mens andre prioriterer tilbuddene i SFO'en særlig højt. Disse forskellige prioriteringer gør det umiddelbart vanskeligt at sammenligne kommunerne direkte. 

KORA's analyse for Produktivitetskommissionen er lavet ved hjælp af en særlig variant af DEA-metoden, der er skræddersyet til kommunernes situation. Udnyttelse af metodens fulde potentiale forudsætter udvikling af endnu bedre indikatorer for effekterne af kommunernes service. Men allerede i sin nuværende form tager denne avancerede type benchmarking hensyn til mange af de kritikpunkter, der typisk er imod simpel benchmarking. Man sammenligner f.eks. kun kommuner, der har tilstrækkelig ens grundvilkår til, at de reelt kan sammenlignes. Desuden tager metoden højde for, at forskelle i omkostninger blot kan være udtryk for forskellige prioriteringer. Udgangspunktet for metoden er, at den sætter den enkelte kommune i "det bedst mulige lys". Det betyder, at metoden typisk giver anledning til nogle ret "forsigtige" bud på, hvad potentialet er, og jo flere områder der inddrages, jo mere forsigtigt bliver buddet. Ikke desto mindre er der nu sat nogle konkrete tal på effektiviseringspotentialet - og det kan være en løftestang til mere og bedre velfærd for pengene i den kommunale sektor i fremtiden.