Borgmester: Byfornyelsesmidler bør spille stor rolle i udvikling af landsbyer

Af Morten Andersen (V)
Borgmester i Nordfyns Kommune

Det kommende udvalg for levedygtige landsbyer begynder langtfra på bar bund, når de inden længe trækker i arbejdstøjet. 

Jeg selv har her på Altingets debatsider peget på en række opmærksomhedspunkter: Centraliseringen skal stoppe, den fysiske og digitale infrastruktur skal forbedres, og lånevilkårene skal være ens over hele landet. 

Hertil kan vi lægge en bedre og mere fair fordeling af de videregående uddannelser og et klart ønske om, at regeringens udflytning af statslige arbejdspladser fortsætter.

Der er naturligvis mange flere områder, som vi bør udvikle og understøtte i vores landsbyer. En anden konkret problematik, som jeg vil opfordre udvalget til at viderebringe til de ansvarlige ministre, er byfornyelsesmidlerne.  

Landsforeningen Danmark på Vippen, som vi i Nordfyns Kommune er medlem af, udgav i foråret en analyse, der viste, at over en tredjedel af de statslige midler til byfornyelse fra 2005 og frem er blevet tildelt København. 

Det er rigtig ærgerligt. Byfornyelsesmidlerne, der går til områdefornyelsesprojekter og bygningsfornyelse, vil nemlig kunne spille en afgørende rolle i udviklingen af Danmarks landsbyer

Morten Andersen (V), borgmester i Nordfyns Kommune

En helt skæv fordeling. 

Samtidig påviser analysen, at den økonomiske gevinst for hovedstaden ved den statsfinansierede byfornyelse har været enorm.

Et stort flertal i Folketinget reagerede sidste år ved at målrette byfornyelsesmidlerne til landsbyer og landdistrikter, som er under pres, og hvor der er behov for at kickstarte en udvikling. 

Glæden varede dog kort. I foråret besluttede et stort flertal i Folketinget nemlig at beskære byfornyelsesmidlerne kraftigt fra 2018 og frem.

Det er rigtig ærgerligt. Byfornyelsesmidlerne, der går til områdefornyelsesprojekter og bygningsfornyelse, vil nemlig kunne spille en afgørende rolle i udviklingen af Danmarks landsbyer, hvis midlerne vel at mærke blev målrettet de områder, som det for bare ét år siden var Folketingets plan.

Statslige midler fører til byforskønnelse
I Nordfyns Kommune afsatte vi i 2016 1,3 millioner kroner til et konkret byforskønnelsesprojekt i Krogsbølle under forudsætning af, at vi samtidig kunne opnå støtte fra områdefornyelsesmidlerne. Det fik vi. Og netop derfor blev projektet til noget til stor gavn for borgerne i Krogsbølle og for byens udvikling.

Uden de statslige støttemidler var projektet i Krogsbølle ikke blevet til noget. Det siger derfor sig selv, at når Folketinget skærer kraftigt i denne pulje, så tager de midler fra en kasse, der netop skal være med til at sikre vækst og udvikling i landsbyer og landdistrikter.

Statens Byggeforskningsinstitut har ifølge Danmark på Vippens analyse tidligere dokumenteret, at for hver offentlig krone, der investeres i områdefornyelse, investerer det private i gennemsnit 3,5 kr. i samme område – direkte afledt af de offentlige investeringer. 

Effekten er endda endnu større i mindre byer. Også på den baggrund er den prioritering, som et flertal i Folketinget har foretaget i forhold til byfornyelsesmidlerne, ærgerlig og uforståelig.

Mit håb er derfor, at landsbyudvalget vil sende et kraftigt signal til Folketinget om at øremærke langt flere midler til byfornyelse og vel at mærke målrette dem de landsbyer og landdistrikter i Danmark, der virkelig har brug for dem, og som hidtil har stået bagerst i køen til byfornyelsesmidlerne.