Debat

Borgmester: Oprydning og politisk fokus sikrer levedygtige landsbyer

DEBAT: Centraliseringen har efterladt tomme og faldefærdige boliger, som skæmmer landsbyerne og skaber ubalance på boligmarkedet. Der skal politisk handling til, skriver Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune.

Foto: /polfoto/
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Holger Schou Rasmussen (S)
Borgmester i Lolland Kommune

Jeg har stor tillid til, at det nye udvalg for levedygtige landsbyer kan komme med de nødvendige idéer for et Danmark med levende og sunde landsbyer.

Men de kan ikke gøre det alene. Landsbyudvalgets gode idéer har gang på jord i det omfang, at man på Slotsholmen og i kommunerne efterfølgende bakker op.

Hvis ikke, ja, så bliver det bare endnu et udvalg, en ekspertgruppe eller tænketank, hvis arbejde signalerer handlekraft, men ikke fører noget konkret med sig. Man kan have den mistanke, at det undertiden er formålet med den øvelse. Det håber jeg ikke er tilfældet her.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Rigtige rammer og nødvendige ressourcer
Vi har som samfund en forpligtelse til at sikre, at man kan leve og bo i hele landet. Derfor er landsbyerne vigtige, og derfor har stat, regioner og kommuner et ansvar for, at de er levedygtige.

For de aktive landsbyboere er der. Dem møder vi alle i det daglige, men ligesom med landsbyudvalget er det her ikke en opgave, der kan løftes med engagement og ildhu alene. Meget kan, hvilket vi har set i Lolland Kommune med Lolland-Falster Lovestorm, og de lokale græsrødder kan også noget, som vi politikere og vores administrationer ikke kan, men de kan ikke de hele selv.

Et landsbyudvalg er vigtigt i forhold til at udstikke den rigtige kurs for udviklingen i provinsen og for et Danmark i balance, men fra politisk side skal vi også bakke op om og sætte handling bag ordene, hvis ikke det kun skal blive ved de gode hensigter.

Holger Schou Rasmussen (S)
Borgmester i Lolland Kommune

Vi må fra politisk side sørge for de rigtige rammer og de nødvendige ressourcer, som civilsamfundet kan udfolde og udvikle sig i, for landsbyen anno 2017 er ikke den samme som 100 år tidligere. Gadekæret er der måske nok stadig, men mange butikker er lukket, huse står tomme, og de er i dag et helt konkret og aktuelt problem, også på Lolland.

Siden 1971 er Lolland Kommunes indbyggertal gået fra 60.000 til 43.000. Urbanisering og centralisering – flytning af jobs, uddannelser og arbejdspladser – har fået lollikkerne til at pakke flyttekassen og søge mod de store byer.

Det er en urbanisering, som vi ser i hele den vestlige verden. I Danmark er udviklingen dog også, uforståeligt nok, båret frem af politiske beslutninger på Christiansborg, hvor det sidste tiår har budt på den ene centralisering efter den anden – kommunerne, politiet, domstolene og uddannelser.

Landsbyudvalg skal udstikke kursen
Listen over centraliseringer er lang, og det har skubbet på en udvikling, som har sat sig sine tydelige fodaftryk i landskabet i form af tomme, forladte og faldefærdige boliger. Det gælder både boliger i det åbne land, i landsbyerne og i de større byer.

I Lolland Kommune står cirka 3.200 boliger tomme. Ikke alle bør fjernes, bestemt ikke, men vi skønner, at fortsat lige over 1.000 boliger bør rives ned. 700 er allerede fjernet, langt de fleste med støtte fra statens nedrivningspuljer.

Boligerne, der rives ned, er boliger, som skæmmer landsbyerne, som skaber ubalance på boligmarkedet, og som desværre alt for ofte bliver usunde hjem for de udsatte borgere, som presses ud af de store og dyre byer og ud i landdistrikterne og ender i huse, der er alt andet end egnede som menneskeboliger.

Det er boliger, som gemmer på en af Danmarks helt store boligsociale udfordringer, som lever i større ubemærkethed, end når udsatte bor tæt i almennyttige boliger.

Det er win-win for alle at fjerne de huse, jo før jo bedre, og det er derfor helt afgørende, at der fra centralt hold er støtte at hente til det fortsatte arbejde. Vi havde i Lolland Kommune ikke kunnet knække kurven over antallet af tomme boliger, hvis ikke det var for nedrivningspuljerne.

Nedrivningspuljerne er billige, håndgribeligt løft til vores landsbyer, som har stor effekt, og som alle parter har gavn af, men som ikke desto mindre er blevet beskåret de senere år, og hvis fremtid er usikker.

Et landsbyudvalg er vigtigt i forhold til at udstikke den rigtige kurs for udviklingen i provinsen og for et Danmark i balance, men fra politisk side skal vi også bakke op om og sætte handling bag ordene, hvis ikke det kun skal blive ved de gode hensigter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Holger Schou Rasmussen

Borgmester (S), Lolland Kommune, formand, Femern Belt Development
lærer (Vordingborg Statsseminarium 1992)

0:000:00