Bliv abonnent
Annonce
Debat

Borgmester: Christiansborg udskammer os for at passe vores job. Det er svagt og respektløst

Det er simpelthen for svagt, at ministre og folketingsmedlemmer udskamme byråd som et polster mod omverdenen, skriver Benedikte Kiær.
Det er simpelthen for svagt, at ministre og folketingsmedlemmer udskamme byråd som et polster mod omverdenen, skriver Benedikte Kiær.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
20. marts 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg efterlyser ordentlighed og respekt om det lokalpolitiske arbejde fra regeringen og Folketinget.

Respekt for, at politikerne i hvert eneste byråd eller kommunalbestyrelse landet over året rundt træffer vanskelige beslutninger, som helt konkret kan mærkes hos borgerne.

Altså helt konkret hos borgerne – hos mennesker, vi som lokalpolitikere står sammen med på sidelinjen til ungernes fodboldtræning, som vi møder på gågaden, i supermarkedet eller børnehavens garderobe.

Det er ikke segmenter eller forskydninger i ugens politiske meningsmåling. Det er medborgere, vi som politikere kerer os om, og hvor vi indimellem ændrer deres rammer og kommunale tilbud.

Læs også

Og det er særligt svært i en tid, hvor de kommunale budgetter ikke rækker til at opfylde forventninger.

Det bør hver eneste dag året rundt aftvinge utvetydig respekt fra Christiansborg, hvor man jo opererer med en helt anden sikkerhedsafstand til virkeligheden.

Landspolitikerne løber fra deres løfter

Jeg er med på, at man på Christiansborg træffer vigtige beslutninger. Arbejdsvilkårene og polstringen i forhold til mødet med mennesker i hverdagen er bare markant anderledes.

Jeg har stor respekt for regeringens og Folketingets arbejde – jeg har selv været der - men jeg forlanger sørme også, at det gælder den anden vej.

Tænk tanken, at ministre af lutter virkelighedsforskrækkelse skal udskamme et byråd for besparelser. Fordi man har passet sit arbejde. Vi er ikke langt derfra, kan jeg hilse og sige.

Benedikte Kiær (K)
Borgmester, Helsingør Kommune

Et friskt eksempel på det modsatte: Med et slag mistede Helsingør Kommune sidste sensommer hele 300 millioner kroner i indtægtsbudgettet. Årsagen var færre skatteindtægter, hvor det nye boligbeskatningssystem var - og er - den store synder.

For regeringen og Folketinget har ved lov fastsat en for lav grundskyldspromille for Helsingør Kommune, hvilket betyder, at kommunekassen hvert år mister mange penge - i 2025 lidt under 100 millioner kroner.

Og tabet ser desværre ud til at stige de kommende år, hvis regering og Folketinget ikke får rettet op på deres fejl.

De havde jo lovet, at ingen kommune ville vinde eller tabe på det nye boligbeskatningssystem. Det løfte er landspolitikerne desværre løbet fra – og det gør ondt i nogle kommuner, herunder min.

Tænk at pege fingre ad kommunerne

Men et kommunalt budget skal som bekendt balancere, og derfor måtte byrådet i Helsingør trække i arbejdstøjet og gennemføre det værste sparebudget nogensinde.

Vi måtte foretage varige besparelser og prioriteringer for godt 108 millioner kroner om året og samtidig lade kommuneskatten stige. Respekt for det – ikke?

Når en kommune som Helsingør skal spare så mange penge, så kan det mærkes hele vejen rundt.

Alle områder i kommunen måtte bidrage - også kulturområdet. Det faldt så forleden kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) for brystet.

I et svar til folketingsmedlem Pia Kjærsgaard (DF) skriver ministeren, at han er ”forundret og skuffet” over den besparelse, som byrådet har foretaget på egnsteateret HamletScenen.

Jeg behøver næppe at skrive, at jeg er svært forundret og skuffet over ministerens reaktion.

Tænk, at han kan tillade sig at pege fingre ad et byråd, der i en svær tid har taget ansvar og håndteret en kæmpe budgetudfordring. Som vel at mærke først og fremmest skyldes statens uduelige boligbeskatningssystem og åbenbart tomme løfter fra regering og Folketing om, at ingen kommuner skulle tabe eller vinde på det nye system.

Christiansborg, drop sikkerhedsafstanden til virkeligheden og vis i stedet ordentlighed og respekt for det arbejde, vi udfører herude. Det er vel ikke for meget forlangt.

Benedikte Kiær (K)
Borgmester, Helsingør Kommune

Et polster mod omverdenen

Tænk tanken, at ministre i regeringen med jævne mellemrum af lutter virkelighedsforskrækkelse skal udskamme et byråd for besparelser på resortområdet. Fordi man har passet sit arbejde.

Vi er ikke langt derfra, kan jeg hilse og sige.

Der skal ikke meget mere end en pressehenvendelse eller eller et folketingsspørgsmål til, så oplever vi regeringens ministre fægte febrilsk med trusler om tilsyn, redegørelser eller blot og bart udskamning. Som et polster mod omverden.

Det er simpelthen for svagt. Og det er ikke svaghed, der er brug for de her dage. Der er tværtimod brug for sammenhold og gensidig respekt på tværs af myndigheder og sektorer.

Danmark skal opruste - markant. Og det kommer til at betyde, at der skal bruges mange flere penge på forsvar og sikkerhed. Den er jeg helt med på. Det er mine gode kolleger over alt i kommunerne også.

Og vi ved godt, at det kommer til at betyde smalhals for vores del. Det ansvar er vi – igen – klar til at tage. Men det kræver altså mærkbar respekt for det lokalpolitiske arbejde fra landspolitikerne.

Christiansborg, drop sikkerhedsafstanden til virkeligheden og vis i stedet ordentlighed og respekt for det arbejde, vi udfører herude. Det er vel ikke for meget forlangt.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026