Borgmester: Kommuner skal blive bedre til at bruge socialøkonomiske virksomheder

Af Jørn Pedersen (V)
Borgmester, Kolding Kommune
I 2015 valgte Kolding Kommune som den første kommune i landet at lave et udbud målrettet socialøkonomiske virksomheder. Udbuddet omhandlede Kolding Biblioteks logistik og serviceydelser.
Det blev den socialøkonomiske virksomhed Virksomhedsporten, som vandt udbuddet, og her knap to år senere er der 17 fleksjobbere og to ordinært ansatte, som løser opgaverne med kørsel, teknisk service, bogopsætning, finder webbestillinger med videre.
Det er en historie, der fortæller noget om, at det måske ikke så meget er reglerne, som det er kommunernes brug af socialøkonomiske virksomheder, der skal være fokus på.
Kommunerne skal blive meget bedre til at tænke socialøkonomiske virksomheder ind, når vi skal have løst erhvervsopgaver.
Jørn Pedersen (V)
Borgmester i Kolding Kommune
Tænk virksomhederne ind
Kommunerne skal blive meget bedre til at tænke socialøkonomiske virksomheder ind, når vi skal have løst erhvervsopgaver. Måske skulle vi slippe socialøkonomiske virksomheder løs i vores kommunale organisation og lade dem finde nogle løntunge, rutineprægede opgaver, som for eksempel kan løses af autister – jeg er sikker på, at de vil kunne finde opgaver og løsninger, som vi aldrig selv kunne finde på.
Vi arbejder med det i Kolding, og da vi etablerede Sundhedscenter Kolding, købte vi den socialøkonomiske virksomhed Special Minds til at flytte og installere alle medarbejdernes computere, så de stod klar, da medarbejderne mødte mandag morgen efter flytningen. I stedet for at medarbejderne selv lå og rodede rundt med ledninger, så brugte vi en socialøkonomisk virksomhed til opgaven.
Ændring af lovgivningen
Socialøkonomiske virksomheder er tit udfordret af, at de ikke har de nødvendige ressourcer, når der skal bydes ind på et kommunalt udbud. Her kunne lovgivningen måske bane vejen for at gøre det lettere for de socialøkonomiske virksomheder. Kunne vi enten lave noget udbudsmateriale eller få fjernet nogle krav, så kunne det måske være dét, der gav de socialøkonomiske virksomheder adgang til det store marked inden for den offentlige sektor.
I Kolding Kommune har vi, trods en ihærdig indsats, endnu ikke fundet den perfekte løsning, så vi er stadigvæk i gang med at se på udfordringer og muligheder – og ikke mindst løsningsmodeller.
Indsigt
John Buur Christiansen60 årI dag
Direktør, HTK forsyning, formand, Assens Forsyning, næstformand, FFV Energi & Miljø
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
Jane Jegind52 årI dag
Chef for Erhverv, Kultur og Turisme, Langeland Kommune, fhv. børn- og unge-, ældre og handicap- samt by- og kulturrådmand (V), Odense, bestyrelsesmedlem, Østifterne.

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Vismænd med opsigtsvækkende forslag: Vil give klassiske fagforeninger særlig skattefordel
- Vismænd bakker op om sprøjteforbud – men ser problemer med kvælstofmodel
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris































