Borgmestre til Ammitzbøll-Bille: Se på de generelle fejl i udligningssystemet

DEBAT: Når økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille i dag skal i samråd om registrering af udlændinges uddannelsesniveau, ligner det et forsøg på at lappe på en ramponeret bil, skriver en række borgmestre.

Af borgmestrene i RimeligUdligning.nu
(Indlægget er bragt tirsdag d. 9. januar)

Folketinget skal snart tage stilling til en ændring af det kommunale udligningssystem. Der er allerede fra flere sider påpeget forhold, man mener bør ændres.

Lige nu fylder problemet med opgørelsen af udlændinges uddannelsesniveau meget i debatten. Men det er meget uheldigt kun at fokusere på enkeltstående dele. For det er hele udligningssystemet, der trænger til et gennemsyn!

Netop derfor sendte 42 kommuner før jul en opfordring til Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille om at se på de systematiske fejl i hele udligningssystemet.

Opgørelsen af udændinges uddannelsesforhold udgør en del heraf - men er kun en mindre del af det samlede problem.

Henvendelsen til ministeren bygger på omfattende analyser af udligningssystemet, som de seks østjyske kommuner bag RimeligUdligning.nu gennem flere år har udarbejdet.

Analyserne viser, at de mest bymæssige kommuner overkompenseres via udligningssystemet. Det skyldes en række forskellige forhold.

Den generelle udligning beregnes ud fra den enkelte kommunes beskatningsgrundlag kombineret med et teoretisk beregnet behov for udgifter ud fra kommunens aldersfordeling og sociale vilkår.

Men der tages kun delvist hensyn til aldersfordelingen blandt kommunernes borgere. Derved tilgodeses de største bykommuner med 2,2 milliarder kroner.

Det gælder især Københavns Kommune. Dette vel at mærke uden baggrund i kommunens reelle behov og på bekostning af 87 andre kommuner, der har større behov for børnepasning, folkeskoler og ældreomsorg.

Udligningen bliver urimelig
Udligningen tager i højere grad hensyn til sociale vilkår, men det sker meget upræcist. Det giver en urimelig udligning, igen til fordel for de mest bymæssige kommuner. Eksempelvis har de sociale udgifter per indbygger i København været lavere end landsgennemsnittet siden 2013.

Alligevel beregnes udligningen, som om behovet for sociale udgifter var 20 procent over landsgennemsnittet. Det udløser over 2 milliarder kroner ekstra i udligning til København.

Mindre bymæssige kommuner, som også har landsgennemsnitlige sociale udgifter, eksempelvis Gribskov, Hillerød, Mariagerfjord, Middelfart og Odder får omvendt beregnet udligning, som om deres sociale udgiftsbehov lå langt under landsgennemsnittet og op til 40 procent lavere end beregnet for København. Alt sammen uden nogen form for faglig begrundelse.

Tilsvarende overvurdering af det sociale udgiftsbehov sker for Københavns nærmeste bymæssige nabokommuner, uanset om de har lave eller høje sociale udgifter.

Det er ikke kun ét kriterie (for eksempel udlændinges uddannelsesniveau), men halvdelen af de 14 sociale kriterier, som bidrager til denne favorisering af bykommunerne.

Omvendt flytter kriteriet ”beregnet nedgang i folketallet” udligningskroner mod udkantskommuner, der har nedgang i folketallet.

Kriteriet virker imidlertid tilfældigt i forhold til kommunernes faktiske socialudgifter og bør udskiftes med et kriterie, som bedre opfanger behovet for sociale udgifter i alle landdistrikter.

Vi kunne nævne flere uhensigtsmæssigheder i det kommunale udligningssystem. Et system, der er så unøjagtigt, at næsten 7 ud af de 18 milliarder kroner, som systemet flytter rundt med, havner i de forkerte kommunekasser. Vores klare budskab er derfor, at ALLE de systematiske fejl skal rettes.

Et enkelt nyt dæk får ikke en ramponeret bil gennem syn!

--------------

Bag debatindlægget står: Nils Borring, borgmester, Favrskov Kommune, Kasper Glyngø, borgmester, Hedensted Kommune, Steen Vindum, Silkeborg Kommune, Jørgen Gaarde, Skanderborg Kommune, Ole Bollesen, borgmester Syddjurs Kommune, Uffe Jensen, borgmester Odder Kommune.

Forrige artikel Ida Auken: Persondataforordning er hjerteblod, men ikke alle politikere har fanget det Ida Auken: Persondataforordning er hjerteblod, men ikke alle politikere har fanget det Næste artikel Dansk Erhverv: Lad private rådgivere modernisere det offentlige i 2018 Dansk Erhverv: Lad private rådgivere modernisere det offentlige i 2018
  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Den største fejl er at boligpriser ikke indgår i beregningerne

    Udligningsordningen kommunerne imellem skal udjævne strukturelle forskelle, så hele landet får nogenlunde samme økonomiske vilkår. Fint nok, men så længe boligudgiften ikke indgår er systemet helt skævt.

    Det er for længst dokumenteret, at borgerne i det såkaldte vest- og sydlige vandkantsbælte beriges umådeholdent med lav skat, tilvejebragt af udligningsordningen, der betales af brandbeskatning af borgerne der bor i kommuner med høje boligpriser og dermed tårnhøje ejendomsskatter.

    Ejendomsbeskatningen skal helt anderledes med i udligningen, eller afskaffes som den uretfærdige kopskat fra feudaltiden den er

    Margareth Thatcher indførte den i Storbritannien som god konservativ feudalpolitik, så det er jo besynderligt, at det i DK specielt er de der kalder sig "socialister" der ivrer for dette feudale skat.

    "De brede skuldre skal bære mest" er et godt bon mot for en velfærdsstat, men i den sammenhæng er en skat der er løsrevet fra indtægt jo asocial på enhver måde.

  • Anmeld

    Peter Ussing

    Hvis du nu havde ret ville det frie marked jo ville sænke boligpriserne

    Med det system som du jo skriver er "helt skævt" skulle man jo tro, at boligpriserne i København, Aarhus, Frederiksberg og kommunerne nord for København var drastisk faldende. Det ville de jo være, når alle de "stakkels" plagede borgere flygtede fra disse forfærdelige forhold.
    Men hov - der er jo sket det modsatte. Boligpriserne i disse områder er tværtimod eksploderet i de sidste 20 år. Og dette har givet husejerne i disse enorme skattefri kapitalgevinster - i visse år har de tjent mere ved at eje hus end at gå på arbejde.

    Du undlader bekvemt at sige, at ejendomsvurderingerne - og dermed ejendomsskatterne - jo netop har været har været fastfrosset siden regeringen Anders Fogh gjorde dette for over 10 år siden. Og der går endnu nogle år før ejendomsskatterne begynder at stige.

    Men du vil selvfølgelig gerne have i pose og sæk. Det ville da være helt igennem uretfærdigt, at du både skulle have store kapitalgevinster og lave kommuneskatter.

    Nej, den rigtige måde at holde ejendomspriserne nede på ville have været at have en højere beskatning af fast ejendom - og til gengæld gøre det mere attraktivt at arbejde ved at sænke skatten på arbejdsindkomst.

    Jeg ved hvad jeg taler om - jeg er selv husejer i en kommune med landets laveste kommuneskat. Og den ligger mærkeligt nok i en af de plagede kommuner med høje ejendomspriser nord for København. Hvordan synes du mon selv at din argumentation hænger sammen?

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    sv til Peter Ussing

    I gennemsnit koster en ejerbolig i DK 2½ til 3 x husstandsindkomsten, og det har den gjort i de sidste mindst 40 år, så stop det vrøvl med at "man tjener mere på at eje et hus end på at gå på arbejde."

    Dertil kommer ejendomsskatten og udgiften til det vedligehold der skal til for bare at sikre værdien. Summen er, at ejendomsværdi er den hårest beskattede opsparingsform i DK.

    Hvis man boede til leje og sparede det samme op som man betaler i afdrag på en ejerbolig, slap man langt billigere i formueskat, end den ejendomsskat der betales som skat på en bolig.

    Men danske journalister lever åbenbart af at kolportere misvisende tal fra diverse politiske tænketanke der elsker boligskat - da den er så nem at inddrive.

    Jeg kan opfordre Dig til selv at regne lidt efter på grundlag af Danmarks Statistik.

    Og ja, folk flytter ikke fra København, Århus og Frederiksberg. Naturligvis ikke, det er jo der de tjener til dagen og vejen.

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Væk med udligning og bloktilskud.

    Det kommunale selvstyre som jo er garanteret i Grundloven, har ikke meget indhold når staten blander sig i alt muligt og med udligningsordenen, plyndrer de kommunale kasser.

    Man må ændre systemet, så man i stedet for bloktilskuddene afregner de kommunale udgifter, som staten skal betale/bidrage til, ved at give kommunerne trækningsret til statens konto. Det er jo i forvejen staten der bestemmer hvilke ydelser der skal bevilges og med hvilke beløb de honoreres.

    Kommunerne kan herefter drive deres virksomhed som borgerne ønsker det og konkurrere på skatten med andre kommuner, alt efter om man ønsker "meget eller mindre kommune".