Ni borgmestre i opråb: Lukning af Argo er både dyrt og dårligt for klimaet

Folketingets partier besluttede i 2020 at reducere Danmarks forbrændingskapacitet og dermed lukke nogle af de kommunale affaldsforbrændingsanlæg for at nå 70 procent-målet.

Det skal ske, så de mindst effektive og mest miljøskadelige anlæg lukkes. Men det er ikke det beslutningsgrundlag, der nu ligger i kraft af en analyserapport bestilt af KL.

Læs også: KL klar med ”dødsliste”: Ti forbrændingsanlæg står til at blive ofret

Tværtimod er der forslag om at lukke Argo og dermed bruge mere end 930 millioner skattekroner på at lukke en af Danmarks grønne frontløbere. Det efterlader en milliardregning til danskerne. Folketingspolitikerne bør have et bedre grundlag at træffe så stor en beslutning på.

Efterlader kæmperegning
Som folkevalgte politikere og borgmestre fra ni kommuner ved vi, at mange politiske spørgsmål handler om forskellige perspektiver. Inden for fornuftens rammer kan man ofte gøre tingene på mange måder. Men når der skal tages store samfundsmæssige beslutninger, har vi også lært, at det er vigtigt at have et ordentligt, gennemarbejdet beslutningsgrundlag.

Som ét af Danmarks nyeste, mest effektive og miljøvenlige anlæg vil det ikke bare være miljømæssigt forkert at lukke Argo. Det ville samtidig efterlade en kæmpe regning til danskerne.

Hver husstand i de kommuner, vi repræsenterer, risikerer en engangsudgift på næsten 5.000 kroner. Oveni det vil 170.000 husstande hvert år få en cirka 1.300 kroner højere varmeregning, og 420.000 borgere på Sjælland vil skulle betale mere for håndteringen af deres affald.

Ikke nok med højere priser vil lukningen af Argo også spænde ben for den grønne omstilling. Hvis Argo lukker, skal ekstra 35.000 lastbiler hvert år fylde i trafikken i København for at aflevere affaldet der. Muligheden for fangst af og dermed en reduktion i CO2-udledningen på 0,35 millioner ton vil gå tabt.

Det er ikke et spørgsmål om at prioritere økonomi eller klimagevinster. For at lukke Argo er både dyrt og dårligt for klima og miljø. Og det bør belyses mere grundigt, før folketingspolitikerne tager stilling til det.

Hæmmer udvikling af CO2-fangst
Det vil have store konsekvenser for den grønne omstilling at lukke Argo. For lukker Argo, så begrænser man også muligheden for anvendelsen af CO2-fangst. Argo er et af de få anlæg i Danmark, der har størrelsen, beliggenheden og forudsætninger for at kunne udnytte C02-fangst, der bliver afgørende for den grønne omstilling i Danmark.

CO2-fangst er allerede i dag en kendt teknologi. Med de rigtige investeringer kan hele affaldsenergien gøres CO2-neutral. Men det kan ikke betale sig at investere i CO2-fangst på små og gamle affaldsforbrændingsanlæg. Det kræver en vis størrelse, og det er teknisk nødvendigt, at anlæggene ligger på store fjernvarmenet.

I praksis vil det derfor primært kun kunne lade sig gøre på moderne anlæg omkring de store byer, men vil så også kunne komme hele Danmarks CO2-reduktion til gavn.

Konkret vil CO2-fangst på Argo kunne reducere udledningen af CO2 med 0,35 millioner ton. Klimamålsætningen i den politiske aftale er en samlet reduktion på 0,7 millioner ton CO2. Det betyder, at klimagevinsten ved CO2-fangst på Argo alene svarer til en 50 procents forbedring af den samlede målsætning for hele sektoren.

Det vil være forkert at vinke farvel til så afgørende en CO2-reduktion, der samtidig medfører en ekstraregning på 930 millioner kroner til skatteborgerne.

Fjernvarmen skal leveres på den ene eller den anden måde, så uden Argo vil Danmark være nødt til at øge afbrændingen af biomasse massivt

Martin Damm (V) og Christina Krzyrosiak Hansen (S) m.fl.
Borgmestre

Skåner ældre anlæg
Et bredt forlig i Folketinget har besluttet at reducere Danmarks affaldsforbrændings-kapacitet med 30 procent frem mod 2030.

Det kan diskuteres om en reduktion i affaldsforbrændingen er den bedste måde at nå 70 procent-målsætningen på, men den grønne omstilling er og bliver en bunden opgave. Alle sejl må sættes ind.

Forligskredsen vedtog samtidig, meget fornuftigt, at det bør være de mest miljøskadelige og de mindst effektive anlæg, der lukkes.

For effektive og miljøvenlige affaldsforbrændingsanlæg har mange positive effekter på vores samfund. Argo håndterer for eksempel 420.000 borgeres affald ved at sortere mest muligt til genanvendelse og udnytter tæt på 100 procent af energien i resten til at levere billig fjernvarme til omkring 170.000 husstande.

Fjernvarmen skal leveres på den ene eller den anden måde, så uden Argo vil Danmark være nødt til at øge afbrændingen af biomasse massivt – stik imod den politiske målsætning om helt at udfase brugen af biomasse i de næste 20 år.

Vi er stolte af Argo, der er et af Danmarks nyeste og mest effektive anlæg med den næstlaveste takst for affaldshåndtering på Sjælland og den laveste pris for fjernvarme i Hovedstadsområdet.

Vi sidder derfor også undrende tilbage, når man vælger at lukke et af de mest moderne anlæg som Argo og i stedet bevare ældre anlæg med en alder på op til 48 år.

Et forkert beslutningsgrundlag
Anbefalingen om at lukke Argo kommer ud af en rapport, der indeholder en række mangler. Det politiske forlig fastslår, at: "Planen skal sikre, at de mindst effektive anlæg lukkes."

Men rapporten bag planen har ikke verificeret sammenligningen af anlæggenes effektivitet og medtager kun nogle få parametre om et anlægs miljøeffektivitet.

Et affaldsforbrændingsanlæg som Argo reguleres efter 53 miljøparametre. Rapporten bag den nuværende lukkeliste ser på fem og ignorerer de 48 andre. Derfor får man ikke et korrekt billede af, hvilke anlæg der er de mest eller mindst miljøvenlige.

Også i den økonomiske analyse er der en række mangelfulde oplysninger og sammenligninger, der giver et forkert beslutningsgrundlag. Det gælder blandt andet fordelingen af omkostninger og afskrivningspraksis. Det bør regnes ordentligt igennem, før man tager så store samfundsmæssige beslutninger.

Lukningen af landets affaldsforbrændingsanlæg har en kæmpe betydning for samfundet. Det er et kæmpe skridt i arbejdet med den grønne omstilling. Men hvis det gøres forkert, kan det ende med at blive et skridt i den gale retning.