S-borgmestre efterlyser støttepartiers hjælp til at undgå besparelser på handicapområdet

”Der er en disharmoni i forhold til, hvordan vi i kommunerne ser på den her opgave og det udgiftspres vi oplever, og så det, der bliver honoreret fra central hånd,” siger hun.

Både SF og Enhedslisten har kritiseret regeringen for ikke at tilføre kommunerne flere penge til handicapområdet ved økonomiaftalen. Og begge partier lægger op til at bruge finanslovsforhandlingere til at prøve at skaffe flere penge til en reform af området.

Pikeret og provokeret over Wammen
I den anden ende af landet fik finansminister Nicolai Wammens (S) præsentation af regeringens finanslovsforslag Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K), op i det røde felt.

Ikke fordi hun havde turde håbe på, at regeringen ville komme en finanslov med flere penge til det specialiserede socialområde, når nu man ikke ville prioritere det i forsommerens økonomiaftale.

Jeg blev pikeret og provokeret over, at ministeren står på pressemødet og siger, at kommuneaftalen har givet os økonomi til at dække de behov.

Benedikte Kiær (K)
Borgmester i Helsingør Kommune

Men fordi hun oplevede så stærk disharmoni mellem Nicolai Wammens ord om det specialiserede socialområde ved pressemødet og sin egen konkrete kommunale virkelighed, at det nærmest skar i ørerne.

”Jeg blev pikeret og provokeret over, at ministeren står på pressemødet og siger, at kommuneaftalen har givet os økonomi til at dække de behov, vi måtte have, og at han slet ikke ser ud til at have en erkendelse af eller vil stå inden for, at vi står over for et blodigt år på det specialiserede socialområde,” siger Bendikte Kiær.

Hun hæftede sig særligt ved et svar, da en journalist spurgte ind til fraværet af penge til det specialiserede socialområde i finanslovsforslaget.

Regeringen løber fra deres aftale
Nicolai Wammen nævnte godt nok, at kommunerne står over for svære prioriteringer på området, men sagde samtidig, at ”kommunerne har fået den økonomi, som de i økonomiaftalen tilkendegiver, dækker de udgifter, man måtte have”.

Her mener Benedikte Kiær, at regeringen svigter økonomiaftalens omdrejningspunkt om, at også regeringen selv har et ansvar for de prioriteringer og besparelser, som kommunerne kan blive nødt til at gennemføre for at få økonomien på området til at hænge sammen.

Og at det er et ansvar de skal vedkende sig og stå ved over for borgerne.

”Det jeg synes, var udkommet af det pressemøde var, at han vil da ikke stå på mål for, at vi skal til at gennemføre besparelser på handicap- og psykiatriområdet. Det kan han tilsyneladende ikke se,” siger Benedikte Kiær.

Hun mangler ifølge eget udsagn 50 millioner kroner til at dække de stigende udgifter på det specialiserede voksen- og børneområde.

Helst fri for finanslovens helikopterpenge
Det er dog ikke alle borgmestre, der hørte Nicolai Wammens ord med helt lige så kritiske øre som Helsingørs borgmester.

I ørerne på Halsnæs Kommunes borgmester, Steffen Jensen (S), lød det nærmere som en finansminister, der vedkender sig, at man i mange kommuner står over for svære prioriteringer på området.

I Steffen Jensens egen kommune har man selv været igennem store besparelser på området.

Og selv om han var utilfreds over fraværet af penge til handicap- og socialområdet i økonomiaftalen for 2022, så mener han af principielle grunde, at det er fornuftigt, at regeringen ikke har lagt op til, at der så skal afsættes penge ved efterårets finanslovsforhandlinger.

”Jeg mener helt generelt, at det er ved økonomiaftalen, at man skal give de penge til kommunerne, man vil give. Det er en uskik, når man kommer i løbet af efteråret og vil dele gave ud til en finanslov og så giver kommunerne ofte båndlagte penge til et budget, vi allerede har forhandlet på plads,” siger Steffen Jensen.