S-borgmestre efterlyser støttepartiers hjælp til at undgå besparelser på handicapområdet

KL’s formand Jacob Bundsgaard vender sig nu mod regeringens støttepartier i et sidste håb om at få en finanslov med penge til handicapområdet. Uden ekstra midler er der ingen vej uden om besparelser, advarer han og flere borgmestre.

Placeholder image
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Borgmestre landet over måtte kigge forgæves efter ekstra penge til at løfte social- og handicapområdet i kommunerne, da regeringen i går præsenterede sit forslag til næste års finanslov.

Der er godt nok afsat 45 millioner kroner til at følge op på den igangværende evaluering af det specialiserede socialområde.

Og så har regeringen en ambition om at prioritere dele af den såkaldte SSA-pulje – arvtageren fra den hedengangen satspulje – til at styrke retssikkerheden og sagsbehandlingen på socialområdet.

Men det er småpenge i den samlede kommunale økonomi og batter ikke stort i den opdrift i udgifterne på området, som ifølge KL kan opgøres til 700 millioner kroner om årligt.

”Der er ikke penge til at imødekomme det behov, der er på det specialiserede socialområde. Det er der ikke i den økonomiaftale, vi har lavet, og det er der ikke i det finanslovsudspil, der kommer fra regeringen,” siger Jacob Bundsgaard.

Og uden ekstra penge vil der ifølge KL’s formand og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) være to muligheder for at finde de nødvendige penge, når kommunerne skal have næste års budget på plads.

Støttepartier må tage kampen op
”Den ene er at skære i kvaliteten i den service, der er på det specialiserede socialområde og særligt voksen-handicapområdet. Eller også at fjerne penge fra nogle af de andre store velfærdsområder og føre dem over på det her område. Virkeligheden er nok en kombination af de to ting, medmindre der kommer et løft med finansloven,” siger Jacob Bundsgaard.

Vi står over for et blodigt år på det specialiserede socialområde.

Benedikte Kiær (K), Borgmester i Helsingør Kommune

Han havde håbet, at regeringen ville benytte finansloven til at give kommunerne noget af den ekstra økonomi til området, som det ikke var muligt at vriste ud af finansministeren ved forårets økonomiforhandlinger.

Men den håndsrækning kom ikke.

Tilbage har KL-formanden en forhåbning om, at regeringens støttepartier vil stå fast på deres kritik af, at regeringen ikke er disket op med flere penge til området og nu selv vil prioritere at kæmpe de handicappede borgers sag inde ved finanslovsbordet.

”Det er et enormt pres på det område, og det bliver ikke løst med det, der ligger nu. Derfor har vi en forhåbning om, at de andre partier, som skal tage del i at skabe et flertal for en finanslov, kommer til at bringe det her til bords,” siger Jacob Bundsgaard.

Regeringen "ude af sync" med kommunernes virkelighed
Han er ikke den eneste, der håber, at Folketinget kommer på banen, når nu regeringen ikke har villet hjælpe med flere penge til handicapområdet. Det samme gør hans borgmesterkollega og partikammerat Birgit S. Hansen fra Frederikshavn Kommune

”Vi kan jo konstatere, at regeringen ikke har det med i deres oplæg, selv om kommunerne kunne have en berettiget forventning om det. Så kan man håbe, at der er andre partier, som vil gå ind og sige, at vi skal have set på det specialiserede socialområde,” siger hun.

Da regeringen og kommunerne i foråret forhandlede om rammerne om næste års kommuneøkonomi gik KL til bordet med et ønske om at få løftet det specialiserede socialområde over en årrække med et beløb i størrelsesordenen fem milliarder kroner.

Den endelige bundlinje endte på et par hundrede millioner kroner ekstra til kommunerne udover den almindelige demografiregulering. Med finanslovsforslaget og økonomiforhandlingerne in mente så er det ifølge Birgit S. Hansen ”åbenlyst”, at kommunerne og regeringens syn på området er ude af sync.

Læs også

”Der er en disharmoni i forhold til, hvordan vi i kommunerne ser på den her opgave og det udgiftspres vi oplever, og så det, der bliver honoreret fra central hånd,” siger hun.

Både SF og Enhedslisten har kritiseret regeringen for ikke at tilføre kommunerne flere penge til handicapområdet ved økonomiaftalen. Og begge partier lægger op til at bruge finanslovsforhandlingere til at prøve at skaffe flere penge til en reform af området.

Pikeret og provokeret over Wammen
I den anden ende af landet fik finansminister Nicolai Wammens (S) præsentation af regeringens finanslovsforslag Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K), op i det røde felt.

Ikke fordi hun havde turde håbe på, at regeringen ville komme en finanslov med flere penge til det specialiserede socialområde, når nu man ikke ville prioritere det i forsommerens økonomiaftale.

Jeg blev pikeret og provokeret over, at ministeren står på pressemødet og siger, at kommuneaftalen har givet os økonomi til at dække de behov.

Benedikte Kiær (K), Borgmester i Helsingør Kommune

Men fordi hun oplevede så stærk disharmoni mellem Nicolai Wammens ord om det specialiserede socialområde ved pressemødet og sin egen konkrete kommunale virkelighed, at det nærmest skar i ørerne.

”Jeg blev pikeret og provokeret over, at ministeren står på pressemødet og siger, at kommuneaftalen har givet os økonomi til at dække de behov, vi måtte have, og at han slet ikke ser ud til at have en erkendelse af eller vil stå inden for, at vi står over for et blodigt år på det specialiserede socialområde,” siger Bendikte Kiær.

Hun hæftede sig særligt ved et svar, da en journalist spurgte ind til fraværet af penge til det specialiserede socialområde i finanslovsforslaget.

Regeringen løber fra deres aftale
Nicolai Wammen nævnte godt nok, at kommunerne står over for svære prioriteringer på området, men sagde samtidig, at ”kommunerne har fået den økonomi, som de i økonomiaftalen tilkendegiver, dækker de udgifter, man måtte have”.

Her mener Benedikte Kiær, at regeringen svigter økonomiaftalens omdrejningspunkt om, at også regeringen selv har et ansvar for de prioriteringer og besparelser, som kommunerne kan blive nødt til at gennemføre for at få økonomien på området til at hænge sammen.

Og at det er et ansvar de skal vedkende sig og stå ved over for borgerne.

”Det jeg synes, var udkommet af det pressemøde var, at han vil da ikke stå på mål for, at vi skal til at gennemføre besparelser på handicap- og psykiatriområdet. Det kan han tilsyneladende ikke se,” siger Benedikte Kiær.

Hun mangler ifølge eget udsagn 50 millioner kroner til at dække de stigende udgifter på det specialiserede voksen- og børneområde.

Helst fri for finanslovens helikopterpenge
Det er dog ikke alle borgmestre, der hørte Nicolai Wammens ord med helt lige så kritiske øre som Helsingørs borgmester.

I ørerne på Halsnæs Kommunes borgmester, Steffen Jensen (S), lød det nærmere som en finansminister, der vedkender sig, at man i mange kommuner står over for svære prioriteringer på området.

I Steffen Jensens egen kommune har man selv været igennem store besparelser på området.

Og selv om han var utilfreds over fraværet af penge til handicap- og socialområdet i økonomiaftalen for 2022, så mener han af principielle grunde, at det er fornuftigt, at regeringen ikke har lagt op til, at der så skal afsættes penge ved efterårets finanslovsforhandlinger.

”Jeg mener helt generelt, at det er ved økonomiaftalen, at man skal give de penge til kommunerne, man vil give. Det er en uskik, når man kommer i løbet af efteråret og vil dele gave ud til en finanslov og så giver kommunerne ofte båndlagte penge til et budget, vi allerede har forhandlet på plads,” siger Steffen Jensen.

Omtalte personer

Jacob Bundsgaard

Borgmester (S), Aarhus Kommune, formand, Kommunernes Landsforening (KL)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2008)

Steffen Jensen

Borgmester (S), Halsnæs Kommune
Lærer (Blaagaard Seminarium)

Benedikte Kiær

Borgmester (K), Helsingør Kommune, regionsrådsmedlem (K), Region Hovedstaden
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2001)
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser