Byrådsmedlem: 91 kommuner tabte i afbureaukratiseringslotteriet  

DEBAT: Da regeringen satte syv forsøgskommuner fri for bureaukrati og regulering, tabte de resterende 91 kommuner. Der er ikke belæg for, at meget bureaukrati giver bedre borgerservice, skriver byrådsmedlem Dorthe la Cour (K). 

Dorthe la Cour (K)
Byrådsmedlem og næstformand i Social- og Sundhedsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune, medlem af Økonomiudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Opgaveudvalget for Bæredygtighed 

Ved første øjekast kan statsministerens velfærdsaftaler for syv af landets kommuner ligne en vindersag. Men hvis det er det eneste initiativ, der bliver taget for at nedbringe bureaukratiet, er det en regulær tabersag. 

Det lyder ellers meget godt. De heldige kommuner får i en treårig periode næsten frie tøjler til at drive en kommunal velfærdsopgave eksempelvis folkeskolerne.

Kun enkelte regler skal overholdes, så som at skolerne skal være gratis, og der skal afholdes afgangsprøver efter 9. klasse. Det må dog også antages, at de forvaltningsretlige principper fortsat gælder under forsøget. Resultatet af disse forsøg foreligger engang i 2025.

De øvrige kommuner er taberne  
Ser man altså nærmere på statsministerens forslag, ser det på landplan noget sort ud i de kommende fire-fem år på afbureaukratiseringsfronten.

Den anden del af historien er nemlig, at Danmarks øvrige 91 kommuner blev de helt store tabere, da syv kommuner blev håndplukket til den vigtige opgave at mindske bureaukratiseringen, at tænke anderledes og at tænke nyt.  

Mindre bureaukrati har over de sidste 30 år været på den politiske dagsorden. Resultatet er ikke en succeshistorie. Administration og djøfisering er taget til i et hidtil uset omfang i jagten på – ja, hvad er det egentlig, man jager?

Bureaukrati er opstået for at sikre, at reglerne overholdes uden skelen til personlige forhold. Det er vel et ok princip at have.

Men lovgivningen bliver mere og mere kompleks, og det virker som om, at lovgiver ikke altid får set gamle regler ordentligt efter i sømmene, før nye regler vedtages og skal implementeres.

Ej heller får man lavet en realistisk vurdering af, hvad det her så lige betyder, dels for de mennesker, der skal implementere det, og dels for de borgere, som det vedrører.

Et er nu engang teori, noget andet er praksis. Og hermed ender man med et system, hvor der mange steder bruges ufattelige ressourcer på ”papir”-arbejde – menneskehænder og hoveder, der kunne bruges på langt vigtigere og mere nærværende opgaver for borgerne. 

Et eksempel fra virkeligheden
Forsyningssektoren er i sandhed et område, der kunne trænge til en gennemskrivning. Det virker visse steder næsten som om, at eksisterende regler er kontraproduktive for klima- og miljøindsatsen.

Et konkret eksempel fra min kommune er vejbrønde. Forsyningen har ansvaret for kloakkerne, og kommunen har som vejmyndighed ansvaret for vejbrøndene.

Ikke vedligeholdt vejbrønde giver oversvømmelse, fordi vandet ikke kan nå kloakken. Den oplagte løsning er, at lade Forsyningen se til vejbrøndene, når de alligevel er i gang med kloakkerne. Men det må man ikke i henhold til lovgivningen.

Hvis der var tale om en tilstoppet køkkenvask, måtte blikkenslageren altså alene tage sig af afløbsrøret, men under ingen omstændigheder tage sig af selve risten og afløbet i køkkenvasken. Det giver jo ingen mening, men virker mere som et oplæg til et fornyet afsnit af BBC-klassikeren ’Yes, Minister’.

Der er vist ikke belæg for, at meget bureaukrati giver bedre borgerservice, så kom nu i gang med afbureaukratiseringen af den offentlige sektor – til glæde og gavn for borgerne, deres skattepenge, medarbejderne, ja, os alle sammen. Yes, Prime Minister? 

Forrige artikel Concito: Lad os indfri det store klimapotentiale i de offentlige indkøb Concito: Lad os indfri det store klimapotentiale i de offentlige indkøb Næste artikel FSD efter Arne-aftalen: Skyd ikke budbringeren i jobcenteret FSD efter Arne-aftalen: Skyd ikke budbringeren i jobcenteret