Claes Nilas: Nærhedsreform giver mulighed for mere ledelse

Hold nallerne væk
Reaktionerne har været lidt blandede med hensyn til, hvad der nu skal ske. Djøf er for eksempel kommet med et forslag om, at regeringen skal oprette såkaldte nærhedspartnerskaber på forskellige velfærdsområder. Partnerskaberne skal ifølge Djøf arbejde målrettet med at finde nye løsninger, der indfrier ambitionerne om mere tid og mere faglig frihed.

KL's administrerende direktør Kristian Wendelboe har udmærket peget på, at der bør sættes ind med mindre kontrol og afbureaukratisering, for eksempel på beskæftigelsesområdet.

Personligt kunne jeg altså meget godt lide kommunalordfører Kathrine Olldags (RV) reaktion her i Altinget: ”Hvis jeg var statsminister og skulle lave en nærhedsreform, der virkede, ville jeg sende opgaven ud til alle offentlige arbejdspladser med spørgsmålet: Hvordan kunne dit arbejde blive mere meningsfyldt? Og så i øvrigt holde nallerne væk.”

Afbureaukratisering tager en pokkers tid 
I min optik er der intet til hinder for, at tingene kan gå hånd i hånd. Altså, at regeringen sætter retningen og inddrager nærhedstankegangen i forskellige reformudspil, for eksempel politiudspillet. Og så sideløbende, at vi som offentlige ledere tager handsken op og arbejder med den grundlæggende kulturelle udfordring allerede nu.

Og jeg vil da gerne vove det ene øje og prøve at give nogle bud på, hvordan vi kan gøre det.

Først vil jeg gerne, måske lidt provokerende for nogle, sige, hvad jeg ikke synes, vi skal ofre for meget krudt på, nemlig afbureaukratiseringsøvelser. Hvorfor? Det tager altid en pokkers tid at få organiseret og ud over rampen, og resultaterne er altid yderst begrænsede.

Til stor overraskelse for mange viser det sig jo altid, at det danske samfund er ganske fornuftigt organiseret, og at mange regler og forskrifter har deres store berettigelse. For eksempel fordi de skal sikre en ensartet kvalitet, borgernes retssikkerhed, og at man selv i den fjerneste kommune kan få god behandling og pleje. 

Tag sommerens diskussion om ældreplejen og forholdene på plejehjemmene. Jeg har set mange løsningsforslag, men der har ikke rigtig været nogen, der gik på, at man skulle vide mindre om kvaliteten ude decentralt.

Det er ikke det samme som at sige, at vi ikke skal have fokus på at begrænse bureaukratiet. For det skal vi. Men vi skal være varsomme med at gøre det til det store slagnummer og sige, at denne gang finder vi de vises sten.

Masser af spillerum for ledelsen 
Jeg synes, det er ti gange mere fornuftigt som offentlig leder at sige: "Godt der er det her regime af regler og forskrifter på mit område. Hvordan kan jeg inden for den ramme vise især mine fagprofessionelle folk tillid? Hvordan kan jeg vise mine Djøf'ere tillid, sådan at de selv kan løse også svære strategiske og økonomiske sager uden at behøve at inddrage eksterne konsulenter eller anden dyr ekstern bistand? Hvordan kan jeg skabe stabilitet for mine medarbejdere, både i jobbet og økonomisk for organisationen? Og hvordan kan jeg vise fokus på kerneopgaven og sætte få realistiske mål op?"

Det er jo alt sammen initiativer og målsætninger, der ligger helt inden for skiven af tankegangen i en nærhedsreform, og det er der efter min bedste opfattelse intet til hinder for at udføre fra i dag. Tværtimod synes jeg netop, det er ”den gode offentlige ledelse”, som Ledelseskommissionen satte i højsædet for et par år tilbage.

Og så synes jeg egentlig også, det bliver et godt eksempel på, at der er masser af spillerum for udøvelse af ledelse i det offentlige, samtidig med at vi spiller efter gehør med hensyn til regeringens administrationspolitiske udmeldinger.