Dansk Erhverv: Annullerede udbud er en dyr forretning for virksomhederne

Af Morten Jung,
Markedschef i Dansk Erhverv

Det offentlige køber årligt ind for 380 milliarder kroner, hvilket svarer til godt 17 procent af Danmarks BNP, og den offentlige indkøbsmuskel spiller dermed en afgørende rolle i udmøntningen af de politiske målsætninger for Danmark og det danske samfund.

Skal vi løse klimaudfordringerne og nå 70 procent-målsætningen, er der for behov for grønne indkøb. Skal vi styrke innovationen, er der behov for innovative udbud.

Indkøbene gør med andre ord den offentlige sektor til retningssættende for udviklingen af Danmark

Med den nye udbudslov fra 2016 blev det nemmere for offentlige ordregivere at tilpasse udbuddene til den politiske virkelighed og søge nye og mere fleksible veje ved at benytte udbud med forhandling, innovationspartnerskaber og konkurrencepræget dialog.

Selvom loven har været et skridt i den rigtige retning, mener vi i Dansk Erhverv, at loven har et endnu større potentiale, end vi hidtil har set. Derfor ser Dansk Erhverv positivt på evalueringen af udbudsloven, som vi også har bidraget konstruktivt til.

Selvom loven har været et skridt i den rigtige retning, mener vi i Dansk Erhverv, at loven har et endnu større potentiale, end vi hidtil har set

Morten Jung
Markedschef i Dansk Erhverv

Fleksibilitet skaber innovation
I enkelte kommuner har vi set gode eksempler på, hvordan innovative udbud netop drives af et stålsat fokus på fleksibilitet.

Det så vi i Frederiksberg Kommunes udbud af regnvejrsløsninger, der har til formål at mindske risikoen for oversvømmelser som følge af klimaforandringer.

I stedet for at lave et traditionelt udbud, valgte kommunen en innovativ tilgang baseret på en tidlig og omfattende markedsdialog med mere end 40 forskellige fagfolk.

Efterfølgende udviklede og testede to konsortier af private virksomheder de to løsninger, der i dag er implementeret. Udbuddets fokus på løbende udvikling og test af produktet gjorde, at kommunen endte med en løsning, som endnu ikke var skabt, da udbudsprocessen blev påbegyndt.

Udbuddet var så stor en succes, at det i 2019 vandt prisen for årets udbud på konferencen Procure+ Awards i Stavanger.

Frederiksberg-modellen har dog ikke sat sit præg på de offentlige ordregivere. Faktisk udgjorde fleksible udbud kun 8,2 procent af den samlede mængde udbud i 2018.

Derfor mener vi i Dansk Erhverv, at det i udbudsloven bør gøres tydeligere for offentlige ordregivere, hvordan de kan benytte sig af fleksible udbud, så de ikke ses som en hæmning, men som en mulighed.

Udbud skal ikke være en dyr forretning for leverandørerne
At deltage i et udbud kan hurtigt blive en dyr forretning for private leverandører.

Det skyldes ikke mindst et stort antal annullationer på baggrund af fejl i udbudsprocessen. Dermed skal hele forløbet genstartes, og der skal udarbejdes nye tilbud, hvilket er både tidskrævende og omkostningstungt for leverandørerne.

Samtidig oplever private leverandører også stigende udfordringer med at skulle smide alt, hvad de har i hænderne, for at leve op til urealistiske tilbudsfrister i det offentlige.

Fænomenet fandt igen sted kort inden sommerferien, hvor det offentlige sendte 227 opgaver i udbud med ansøgningsfrist i uge 33, hvor mange virksomheder ikke var tilbage på fuldt blus.

Det er ikke acceptabelt, at det offentlige starter et udbud som dug fra solen med en kort tidsfrist og samtidig forventer, at det private kan præsentere et gennemarbejdet og kvalitetsfuldt tilbud.

Derfor skal markedsdialog have en større plads i udbudsloven og indtænkes som et fast element i forbindelse med offentlige udbud.

For leverandørerne vil det sikre en smidig proces og skabe klarhed over, hvad ordregiver efterspørger deres input til, og hvordan de skal tilrettelægge deres arbejde med tilbuddet, så ordregiver sikres gode og gennemarbejdede tilbud. En win-win for begge parter.

Ændret retsstilling skal bremse hjemtagninger
En udbudslov giver ingen mening, hvis det offentlige helst vil løse de fleste opgaver selv.

Derfor er vi bekymrede over den stigende tendens til hjemtagninger af opgaver i det offentlige, som ofte sker på et ganske tvivlsomt og uigennemsigtigt grundlag.

Udbudsloven fremmer desværre denne praksis, da der ikke er udtrykkelige regler om ordregivers adgang til at annullere udbud.

Det giver de private leverandører en dårlig retstilling, hvor de kan vinde et udbud, men alligevel risikerer, at udbuddet annulleres og opgaven hjemtages.

Derfor bør retsstillingen i stedet vendes om, så det er ordregiverens opgave at forklare, hvorfor annulleringen hviler på et sagligt grundlag.

Det vil være fair og rimeligt, både over for leverandørerne og skatteborgerne.