Dansk Erhverv: Den kornfede kommunalfuldmagt er kompliceret, bureaukratisk og ineffektiv

"Med lov skal land bygges," står der i Jyske lov fra 1241. Langt de fleste af os kender citatet og ved også, hvad det repræsenterer, nemlig ideen om et retssamfund, hvor vi følger en række fælles regler.
Vi står dog i dag med et stort og vigtigt regelsæt, som efterhånden har overskredet sidste salgsdato: kommunalfuldmagten.
Kommunalfuldmagten består i dag af en lang række upræcise regler, som kun specialiserede jurister kan finde rundt i.
Derfor vil en lovfæstelse af kommunalfuldmagten være den største enkeltstående afbureaukratiseringsreform i nyere tid. Og udkastet til en lov findes allerede.
Kommunalfuldmagten er et gigantisk bureaukratisk opslagsværk, som vokser sig større og større og gør det sværere og sværere at hitte rede i, hvad man som kommune må og ikke må.
Morten Jung
Branchedirektør, Dansk Erhverv
I dag hviler en stor del af kommunernes handlefrihed på den såkaldte kommunalfuldmagt – et regelsæt, som gradvist er vokset frem gennem afgørelser fra tilsynsmyndighederne.
Det betyder, at vi har et system, hvor rammerne for, hvad en kommune må og ikke må, ikke kan læses i en samlet lovtekst, men i stedet findes i en stadig mere omfattende "encyklopædi" af afgørelser og fortolkninger.
Kommunalfuldmagten er således et gigantisk bureaukratisk opslagsværk, som vokser sig større og større og gør det sværere og sværere at hitte rede i, hvad man som kommune må og ikke må.
Det er kompliceret. Det er bureaukratisk. Det er ineffektivt. Og det er uigennemsigtigt.
Lovfæst kommunalfuldmagten
Den eneste løsning er at gøre kommunalfuldmagten til lov. Simpelthen få omskrevet den kornfede encyklopædi til en egentlig lov.
Som det ser ud i dag, kræver det et væld af bureaukrater og rådgivningstimer at blive klog på det kommunale selvstyre.
For slet ikke at tale om, hvor mange ressourcer det kræver, når myndighederne skal lave en principiel stillingtagen mange gange årligt for at vurdere, om kommunerne arbejder inden for den retlige ramme.
For jurister og embedsmænd kan det måske virke håndterbart, men for borgere, politikere og virksomheder skaber det uigennemsigtighed.
Det er svært at gennemskue reglerne og endnu sværere at forudse konsekvenserne, når kommuner tager initiativer, der for eksempel griber ind i det private marked. Sidste år har vi set et eksempel på dette i en sag om Næstved Arena.
I årevis har kommunen støttet aktiviteter, som Ankestyrelsen nu har vurderet, var ulovlige. Men indtil afgørelsen faldt, kunne ingen med sikkerhed vide, hvor grænsen gik.
Og det er netop dét, der er kernen i problemet: Når reglerne ikke er klart definerede og tilgængelige, bliver det vanskeligt for alle parter at navigere.
Det er på tide
Kommunerne risikerer at træffe beslutninger, der senere kendes ulovlige. Virksomhederne må konkurrere i et marked, hvor spillereglerne kan ændre sig med et pennestrøg.
Og borgerne mister tilliden til, at deres skattekroner forvaltes på en gennemskuelig og fair måde.
Derfor er det på tide, at vi tager skridtet og lovfæster kommunalfuldmagten. Det vil skabe klarhed og give alle parter – kommuner, virksomheder og borgere – et tydeligt regelsæt at forholde sig til.
Den eneste løsning er at gøre kommunalfuldmagten til lov. Simpelthen få omskrevet den kornfede encyklopædi til en egentlig lov.
Morten Jung
Branchedirektør, Dansk Erhverv
Det vil gøre det langt lettere at forstå, hvilke opgaver kommunerne kan støtte og drive, og hvilke aktiviteter der hører hjemme i det private erhvervsliv.
En sådan lov vil ikke svække kommunernes muligheder for at levere velfærd eller støtte kulturliv og idræt.
Den vil tværtimod styrke både kvaliteten af kommunernes forvaltning og virksomhedernes retssikkerhed, fordi kommunerne vil kunne træffe beslutninger på et solidt juridisk grundlag.
Samtidig vil virksomhederne kunne investere og udvikle sig i vished om, at de ikke pludselig bliver mødt af for eksempel kommunalt finansieret konkurrence.
Udkast findes allerede
Det er vigtigt at understrege, at formålet med en lovfæstelse af kommunalfuldmagten ikke er at indskrænke det kommunale virkefelt, men blot at skabe klare og lettere administrerbare rammer.
Og arbejdet er allerede gjort. Der findes i dag et ganske glimrende udkast til, hvordan en lov om kommunalfuldmagten kunne se ud.
Det er udarbejdet af Indenrigsministeriets eget juridiske kontor og er et imponerende stykke lovgivningsarbejde.
Efter grundlovens §41 er ethvert medlem af Folketinget berettiget til at fremsætte forslag til love og beslutninger, og derfor kan vi bare spørge: Hvem kommer først ned i Lovsekretariatet med et eksemplar af Indenrigsministeriets lovforslag?
Med så mange kræfter investeret, og så mange gode argumenter for en lovfæstelse, er der jo kun én ting at sige: Lad os så komme i gang.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- Stor rundspørge: Borgmestre på stribe vil prioritere socialområdet i økonomiaftale
- S-formænd: Sundhedsrådene kan blive et nyt værn mod mistrivsel blandt børn og unge
- En stribe partiledere blev væk, da Ældre Sagen jagtede løfte om omsorgsgaranti





























