Dansk Erhverv: Konsulentnedskæringer bremser den kommunale udvikling

Af Daniel Møller Jensen
Chefkonsulent Dansk Erhverv
I virkeligheden kan det undre, at man end ikke så meget som interesserer sig for den værdi, konsulentydelserne skaber, før man laver nedskæringerne.
Daniel Møller Jensen
Chefkonsulent Dansk Erhverv
For nyligt indgik regeringen og KL en aftale om kommunernes økonomi i de kommende år. En aftale, der naturligt er præget af den alvorlige situation, som covid19 har skabt. Men det er også en aftale, der indeholder markante nedskæringer på kommunernes konsulentforbrug.
Det er selvfølgelig fornuftigt at se på, hvordan vi bruger de kommunale skattekroner bedst muligt. Det gælder også inden for konsulentområdet. Men i regeringens ideologiske jagt på konsulenterne spænder man simpelthen ben for sig selv. Man begrænser de kommunalt ansattes mulighed for at blive klogere, få ny viden og nye perspektiver på tingene.
Så kan man spørge sig selv, om det skaber bedre eller dårligere offentlig service for borgerne? Vi står over for gennemgribende og nødvendige forandringer i de kommende år. Kommunerne skal levere god offentlig service til et stigende antal børn og ældre. Kommunerne skal omstilles digitalt. Og kommunerne skal være en del af løsningen på den grønne omstilling af vores samfund. Opgaverne er mange, og pengene skal prioriteres.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Fejlagtigt modsætningsforhold
Løsningerne ligger ikke lige for. Hvis kommunerne skal løse de opgaver, uden borgerne skal mærke negative konsekvenserne, kræver det, at vi tænker nyt og gør tingene lidt smartere. Det gør vi nu engang bedst, når vi samarbejder. Der må være et samspil mellem de ansatte i kommunerne og den private rådgiverbranche.
For der er ikke noget modsætningsforhold mellem konsulentarbejde og den kommunale velfærd. Konsulenter står ikke op hver morgen og tænker: ”Hvordan kan jeg nu forringe den offentlige service mest muligt?”. Brug af konsulenter gør ikke velfærden mindre. Modsætningen er falsk.
Tværtimod samarbejder kommunalt ansatte hver eneste dag med konsulenter om at sikre den bedste service til kommunernes borgere. Vores seneste analyse af kommunernes brug af konsulenter viser netop, at de kommunalt ansatte er tilfredse med samarbejdet.
Fordi kommunalt ansatte kan ikke klare alting selv. Fordi konsulenter bidrager med ressourcer og viden, der ikke er i kommunerne i forvejen. Ganske enkelt fordi man ved at samarbejde, skaber de bedste løsninger til gavn for borgerne. At påstå det modsatte – at kommunalt ansatte kan alting selv – er mangel på indsigt.
Når regeringen og KL indgår aftale om så markante nedskæringer i kommunernes konsulentforbrug, må man kunne forvente, at der kom svar på, hvilke konsulentydelser, som kommunerne i dag køber, der er overflødige. Hvad er det for konsulentydelser, der er er spild af skattekroner? De svar har vi endnu ikke fået.
Ideologisk krig
I virkeligheden kan det undre, at man end ikke så meget som interesserer sig for den værdi, konsulentydelserne skaber, før man laver nedskæringerne. Der er nok heller ikke mange, der hjemme i privaten beslutter, at man skal skille sig af med bilen uden at tage højde for den værdi, bilen giver familien.
Det bliver mere og mere tydeligt, at det er en ideologisk krig mod konsulenterne – regeringens signaturprojekt. Det er i virkeligheden et kraftigt signal til de mange kommunale ledere om, at de ikke gør deres arbejde godt nok.
At de køber konsulentydelser uden værdi. Det syn deler vi ikke i Dansk Erhverv. Tværtimod laver kommunale ledere hver eneste dag benhårde prioriteringer. Og er der ikke behov for at trække på ekspertviden udefra, så benytter man sig ikke af den mulighed.
Betyder det så, at samarbejdet mellem kommunerne og den private rådgiverbranche ikke kan blive bedre? Nej, det gør det ikke. Men samarbejdet bliver ikke bedre af, at vi graver grøfter ved at forsimple debatten om konsulenter mest muligt med fordomme og påstande om, at man kan klare alting selv.
Vi har måske på mere end noget andet tidspunkt brug for, at kommunerne ikke lukker sig om sig selv. Lukker af for nye idéer, ny viden og nye perspektiver. For gør man det, så går innovationen og udviklingen i stå. Til ugunst for borgerne og for samfundet i det hele taget.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Kristine Kryger47 årI dag
Sekretariatsleder, CBS Students, regionsrådsmedlem (R), Region Hovedstaden
Søren Thorup69 årI dag
Direktør, Thorups Kontor, fhv. kommunaldirektør, Hillerød og Rødovre Kommune, fhv. departementsråd, Statsministeriet, fhv. ministersekretær, Miljøministeriet
Flemming Brank69 årI dag
Fhv. rådmand, gruppeformand (K), kommunalbestyrelsesmedlem, formand, Socialudvalget, Frederiksberg Kommune

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl




























