Danske Bioanalytikere: Kære kommuner, sådan løfter I kvaliteten i hjemmeplejen

Af Martina Jürs
Næstformand i Danske Bioanalytikere

Først det sure: Hver eneste dag analyseres der i hundredvis af blod- og urinprøver på kommunernes plejecentre, akutte døgnpladser og i borgernes eget hjem.

En del af dem er desværre enten taget eller håndteret forkert, så resultatet ikke er til at stole på. Det kan føre til både for lidt, for meget eller for sen behandling af multisyge, måske endda demente, ældre.

Der er tale om en patientgruppe, der ikke selv kan fortælle om deres smerter og symptomer, og hvor diagnostiske prøvesvar derfor kan være et spørgsmål om liv og nå ja – død.

Simpelt greb højner kvalitet
Og så det søde: Heldigvis er det muligt med et simpelt greb at højne kvaliteten af det såkaldt patientnære laboratoriearbejde. Det er faktisk også et krav i forhold til de kvalitetsstandarder for akutteams, som Sundhedsstyrelsen har pålagt kommunerne. Hvordan? Læs videre.

I enkelte pionérkommuner har man allerede som forsøg designet nogle ordninger, hvor plejepersonalet – sygeplejersker og SOSU-assistenter – systematisk får og vedligeholder deres oplæring i at tage prøver og anvende analyseapparatur.

Rettidig omhu kan spare en skrøbelig ældre borger for endnu en tur omkring sygehuset; fordi man er rustet til at justere behandling og medicinering i tide.

Martina Jürs
Næstformand, Danske Bioanalytikere

Vedligeholder er kodeordet; det er jo hverken sjusk eller komplet uvidenhed, der er skyld i de upålidelige prøver. Men mangler man en teoretisk indsigt i laboratoriemedicin, er man ikke i udgangspunktet opmærksom på, at analyseudstyret for eksempel ikke bør stå i en vindueskarm, eller at de fyldte prøveglas ikke har godt af at ligge i en taske på bagsædet af en sommervarm bil.

Prioriter specialistopgaven
Begge dele kan påvirke prøvesvaret. Og nej, det er heller ikke bare noget, man husker og forholder sig til, fordi man måske har fået det at vide en enkelt gang. Slet ikke når ens kernefaglighed ligger et andet sted.

Heldigvis kan det så lade sig gøre at låne fra en anden faggruppes kernefaglighed.

I Holstebro og Struer kommuner samt i otte nordsjællandske – og lige om lidt kommer også Silkeborg med sin egen ordning – har man således fået tilknyttet en bioanalytiker. Udlånt et vist antal ugentlige timer af det stedlige hospitalslaboratorium.

Fidusen er, at den faste bioanalytiker kender personalet på de lokale plejehjem og i de kommunale akutteams og kan lægge læringsniveauet derefter.

Der er desuden forskel på apparatur – som bioanalytikeren i øvrigt også påtager sig ansvaret for at vedligeholde, kalibrere og køre jævnlige kvalitetskontroller på. Det er en specialistopgave – kan jeg hilse at sige – der ikke har høj prioritet i en travl plejehjemshverdag med tunge patienter og sparsomt personale.

Rettidig omhu hjælper borgerne
Det er dog ikke det store analyserepertoire, det kommunale plejepersonale skal kunne håndtere. Infektionstal, blodprocent, blodsukker.

Men prøvesvarene kan benyttes til – sammen med den behandlende læge – at overvåge en ustabil patient. Og skride til hurtig handling fremfor at skulle vente måske flere dage på en forudbestilt mobil laboratorieordning. Eller at patientens egen læge har tid til at kigge forbi. Rettidig omhu kan spare en skrøbelig ældre borger for endnu en tur omkring sygehuset; fordi man er rustet til at justere behandling og medicinering i tide.

Men naturligvis kun hvis prøvesvarenes kvalitet er i orden.

Der efterlyses ofte opkvalificering af de kommunale akutteams og en mere tværdisciplinær indsats i den borgernære sundhedspleje.

Fra Holstebro, Struer og de otte nordsjællandske kommuner lyder meldingen, at alle parter sætter stor pris på det helt konkrete kompetenceløft, som projekterne har betydet.

Resten af Danmarks 87 kommuner burde virkelig skynde sig at blive inspireret.