Danske muslimer: Det er på tide at konfrontere den dybtliggende racisme i det danske samfund

I dagens Danmark må vi erkende, at vi desværre står over for en dybt foruroligende virkelighed: En vedholdende understrøm af racisme og diskrimination, der primært rammer og påvirker de etniske minoriteter i samfundet, særligt de danske muslimer.
Denne bitterhed i vores samfunds kerne er ikke en ny udvikling, men snarere kulminationen af årtiers stigmatisering og dæmonisering fremmet af mange politiske og mediemæssige stemmer. Den nylige rapport fra Institut for Menneskerettigheder maler et dystert billede: Hele 80 procent af personer med ikke-vestlig baggrund oplever racisme og diskrimination. Dette er ikke blot tal; det er en levende virkelighed for tusinder.
Hele 80 procent af personer med ikke-vestlig baggrund oplever racisme og diskrimination. Dette er ikke blot tal; det er en levende virkelighed for tusinder
Bilal Itani
Formand, IChange
For nyligt har både TV 2 og DR henholdsvis rapporteret om tilfældene med Zainab Al-Uboody og Siham El Haddad som hjerteskærende eksempler på det større billede. De har oplevet direkte konfrontationer og diskrimination på grund af deres religiøse påklædning - en oplevelse, der desværre ikke er enestående. Disse episoder er symptomer på en dybtfølt sygdom i visse dele af vores samfund og en tydelig indikation på et strukturelt problem.
Fremmedhad ansporet af politikere og medier
Problemet kan spores direkte tilbage til den negative og stigmatiserende offentlige diskurs, der har været fremherskende i Danmark i årtier. Denne diskurs, fremmet af både politikere og medier, har skabt et miljø, hvor islamofobi og fremmedhad ikke blot tolereres, men ofte opmuntres.
Det har bidraget til øget had og splittelse blandt en del borgere samt til en kultur af mistænkeliggørelse og marginalisering af danske muslimer, der nu manifesterer sig i alle samfundets lag.
De selvsamme politikere og meningsdannere vil forkaste disse oplevelser som en form for offermentalitet. Dette er ikke kun en misfortolkning af realiteterne, men også en farlig undvigelse af ansvaret for at anerkende og adressere de faktiske udfordringer, som vores samfund står overfor.
Den negative og stigmatiserende offentlige diskurs, fremmet af både politikere og medier, har skabt et miljø, hvor islamofobi og fremmedhad ikke blot tolereres, men ofte opmuntres
Bilal Itani
Formand, IChange
De seneste undersøgelser, herunder den fra Institut for Menneskerettigheder, taler deres tydelige sprog og bekræfter gentagne gange disse oplevelser som en hård og uundgåelig realitet.
Dyb selvrefleksion og selvransagelse
I lyset af disse bedrøvelige kendsgerninger vil vi i IChange kraftigt opfordre den danske regering til at ændre denne diskurs samt genoptage og fuldende arbejdet med handlingsplanen mod racisme, som IChange, samt andre relevante samarbejdspartnere, har bidraget til. Det er det første og vigtigste skridt der bør tages, samt et nødvendigt signal at sende overfor den danske befolkning, og særligt de ramte minoriteter.
Denne indsats kan imidlertid ikke stå alene. Der er også brug for en bred og dybtgående selvrefleksion samt selvransagelse fra flere samfundsaktører, herunder på det danske arbejdsmarked. Her skal den veldokumenterede diskrimination baseret på navn, udseende eller religiøs påklædning konfronteres og udryddes. Dette er ikke blot et spørgsmål om retfærdighed, men også om respekt for vores fælles værdier og selvforståelse.
Herudover skal der lyde en stor opfordring til de danske muslimer, der oplever racisme og diskrimination, til at huske at anmelde enhver episode til politiet. Dette er en vigtig og afgørende forudsætning for fortsat at dokumentere og udpege de strukturelle problemer i samfundet. Hver eneste stemme tæller, og hver eneste anmeldelse har betydning og effekt. Det kræver mod at stå op mod uretfærdighed, og dette mod fortjener at blive anerkendt og støttet.
Der er brug for en bred og dybtgående selvrefleksion samt selvransagelse fra flere samfundsaktører, herunder på det danske arbejdsmarked
Bilal Itani
Formand, IChange
Danmark står ved en skillevej
Samtidig vil vi hylde de tusindvis af danske muslimer, som trods de mange forhindringer, klarer sig fremragende i vores samfund. Mange danske borgere, særligt de unge, excellerer i stor stil i uddannelsessystemet og erhvervslivet, bidrager betydningsfuldt til Danmarks vækst og innovation og er dermed med til at styrke vores samfunds mangfoldighed og kulturelle rigdom.
Disse individuelle og kollektive succeser skal anerkendes og fejres som en integreret del af det danske samfund.
Danmark står ved en skillevej. Vi kan vælge at fortsætte ad en sti præget af splittelse og intolerance, eller vi kan vælge en ny retning - en retning mod et mere retfærdigt, inkluderende og mangfoldigt samfund, som vi tidligere har været verdenskendte for.
Lad os sammen vælge denne nye vej og bygge et Danmark, hvor alle kan trives, uafhængigt af deres baggrund, tro eller kulturelle identitet.
Omtalte personer
Indsigt
John Buur Christiansen60 årI dag
Direktør, HTK forsyning, formand, Assens Forsyning, næstformand, FFV Energi & Miljø
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
Jane Jegind52 årI dag
Chef for Erhverv, Kultur og Turisme, Langeland Kommune, fhv. børn- og unge-, ældre og handicap- samt by- og kulturrådmand (V), Odense, bestyrelsesmedlem, Østifterne.

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Vismænd med opsigtsvækkende forslag: Vil give klassiske fagforeninger særlig skattefordel
- Vismænd bakker op om sprøjteforbud – men ser problemer med kvælstofmodel
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris

































