Danske Regioner: Busser er fundamentet for at bo på landet, men ikke løsningen på den kollektive trafiks krise

Når man som jeg kommer fra en region, hvor der er store områder med langt mellem husene, så ved man også, hvor vigtigt det er, at der er en kollektiv trafik, der giver mulighed for at komme frem og tilbage.

Både til arbejde, på indkøb, til fritidsaktiviteter, på private besøg med mere. Og ikke blot tre til fire gange om dagen på hverdage mellem 09 og 16.

Man skal kunne bo, leve og uddanne sig overalt i landet. Også i yderområderne. Men netop der er den kollektive trafik også mest udfordret.

Flere busruter reduceres eller nedlægges. De er fanget i et dobbelt pres mellem faldende indtægter fra passagerne og stigende udgifter til driften. Flere og flere områder på landet bliver på den måde lige så stille mindre tilgængelige med traditionel offentlig transport.

Lad mig slå fast, at busserne fortsat er fundamentet i den kollektive trafik i yderområderne, og dermed også fundamentet for at bo på landet. Men busserne er ikke nødvendigvis løsningen fremover – eller den fulde løsning.

I Region Nordjylland har man for eksempel samlet kræfterne om det regionale bus-hovednet og valgt at erstatte de ruter, der har færrest passagerer, med flextrafik. Her kan borgerne alt efter behov bestille en Plustur med en taxi eller minibus fra en adresse til nærmeste stoppested/station.

I min egen region, Region Midtjylland, er en række ruter blevet til flexbusser på visse afgange i køreplanen, hvor de kun kører, hvis nogen har bestilt dem.

Det kan for eksempel være afgange efter klokken 20 på hverdage eller i weekenderne. På flexbus-afgange er bussen skiftet ud med en taxi, der kører passagererne fra stoppested til stoppested. Det er en løsning, der er bedre for såvel økonomien som klimaet.

Samkørsel skal kunne betale sig 
En tredje løsning er at supplere bustrafikken i yderområderne med samkørsel. Da mange, der bor på landet, har én bil eller flere, ligger der et stort potentiale, hvis man kan mobilisere de tomme sæder.

Her kunne lovgiverne med fordel skæve til Frankrig, hvor den, der stiller sin bil til rådighed for samkørsel, både får en fast betaling fra trafikselskaberne og penge for hver enkelt tur fra de ekstra passagerer.

Man skal kunne bo, leve og uddanne sig overalt i landet

Anders G. Christensen

I Danske Regioner så vi meget gerne, at trafikselskaberne får de samme muligheder. Det har de ikke nu, hvor en bilejer, der stiller sin bil til rådighed for samkørsel, ikke må tjene på det skattemæssigt. De må kun trække udgifter fra til for eksempel benzin og slid på dæk.

En fjerde mulighed er at skabe øgede muligheder for Parkér og Rejs. Her kører borgere i yderområderne til den nærmeste station, hvor de parkerer bilen og fortsætter med toget. Eller kører til en parkeringsplads ved den nærmeste motorvejsudfletning, stiller bilen, og fortsætter som passager i en andens bil.

Ikke kun én løsning
Endelig ser jeg muligheder for at supplere den kollektive trafik i yderområderne med elcykler. De giver både brugerne mulighed for at cykle længere og er samtidig et miljøvenligt alternativ.

Hvor busruterne i yderområderne er udfordrede, så går det godt for regionaltogene, som Region Nordjylland og Nordjyske Jernbaner, Region Midtjylland og Midtjyske Jernbaner samt Region Sjælland og Lokaltog har overtaget driften af. Her har passagertallet udviklet sig positivt.

Det er en succeshistorie, hvor opgaven bliver løst med regional ekspertise, der kan udbredes til flere regionale togstrækninger.

For fortsat at kunne bo og leve overalt i landet – også på landet – får vi brug for en bred vifte af initiativer. Det gælder blandt andet flexbus-ordninger, samkørsel som er delvis støttet af trafikselskaberne, bedre muligheder for Parkér og Rejs og øget brug af for eksempel elcykler.

Det regionale bus-hovednet samt de regionale baner er fundamentet for den regionale kollektive trafik, men skal suppleres med andre mobilitetsløsninger, der er tilpasset de enkelte lokalområder. Ingen silver bullet kan løfte hele mobiliteten i yderområderne.

Transportminister Thomas Danielsen har nu udpeget ni personer til ekspertudvalget, der skal komme med forslag og anbefalinger til fremtidens kollektive mobilitet. Via kapaciteter fra trafikselskaberne er den lokale og regionale kollektive trafik repræsenteret.

Jeg kunne dog godt efterspørge, at yderområderne mere eksplicit var repræsenteret al den tid, da det særligt er ude på landet, at den kollektive trafik lider. Hos regionerne glæder vi os til at gå i dialog med udvalget om udvikling og fremtidssikring af den kollektive mobilitet.

Vi glæder os til at spille ind med erfaringer med mobilitetsplaner, passagervækst i regionale hovedlinjer og baner, fleksible mobilitetsløsninger og forslag til moderniseret lovgivning, så det fortsat er muligt at bo og leve i vores yderområder.