Danske Regioner til Dansk Industri: I sætter patienternes behandling over styr

Jeg har kunnet læse her i Altinget, at Dansk Industri opfordrer til snævre rammer i den kommende økonomiaftale mellem regeringen og regionerne. Ikke engang udgifterne til den demografiske udvikling skulle dækkes fuldt ud. For så ender Danmark en situation, hvor der er risiko for overophedning af økonomien, og virksomhederne ikke kan ansætte nye medarbejdere, må man forstå.

Men kære Dansk Industri: Dét, der virkelig er i fare her, er muligheden for at give patienterne den bedste behandling og sikre, at medarbejderne kan få deres hverdag ude på hospitalsafdelingerne til at hænge sammen.

Brug for nyt udstyr

I opfordrer til at holde igen med offentlige anlægsinvesteringer. Men sandheden er, at vi har et stort og påtrængende behov ude på hospitalerne. Jeg forstår godt, at mange forbinder anlæg med renovering af bygninger, og jeg er helt enig i, at vi selvfølgelig ikke skal overophede byggebranchen.

Den kommende økonomiaftale handler ikke om at give sundhedsvæsenet det, Dansk Industri kalder det ”store løft”, hverken på driftsbudgettet eller anlægsfronten

Stephanie Lose
Formand, Danske Regioner

Men i sundhedsvæsenet dækker anlæg over meget mere end nye bygninger, vinduer og faldstammer. Sundhedsvæsenet er en højteknologisk sektor, hvor scannere, ultralyd, røntgen og IT-systemer er helt afgørende i behandlingen af patienterne, og derfor udgøres hele 2,3 milliarder af næste års anlægsbehov af IT- og medico-udstyr.

I de seneste ti år har vores anlægsniveau ligget omkring 2,5 milliarder kroner årligt. Det har været en meget stram ramme, og det har haft konsekvenser. Vi står lige nu i en situation, hvor blandt andet apparatur til diagnosticering og helt almindeligt laboratorieudstyr er så nedslidt, at det kan blive et problem at udrede og behandle patienterne. Og som PwC også har påpeget her i Altinget, er der desuden et påtrængende behov for en modernisering af IT-systemer i det offentlige.

Udgifterne til behandling stiger

Derudover mener I, at sundhedsvæsenet kan effektivisere behandlingen, så udgifterne til den enkelte borger bliver mindre over tid. Og ja, selvfølgelig kan sundhedsvæsenet gøre tingene smartere. Det arbejder vi hele tiden på, og derfor bliver behandlingen hele tiden bedre: 5-årsoverlevelsen for kræft er for eksempel steget fra 52 til 67 procent siden 2004, og siden 2012 er hjertedødeligheden faldet med 20 procent.

Men når vi forbedrer behandlingen, vokser regningen også. Nye lægemidler og behandlingstilbud betyder, at vi kan give patienterne et længere og bedre liv. Det er en utrolig positiv udvikling, og den skyldes blandt andet en masse dygtige danske virksomheder, der udvikler nye, forbedrede løsninger til gavn for patienterne.

Vi skal sikre, at sundhedsvæsenet har råd til at give patienterne den bedst mulige behandling, uden at personalet skal løbe hurtigere, end de allerede gør

Stephanie Lose
Formand, Danske Regioner

Men det betyder også, at udgifterne til den enkelte patient stiger. En rapport fra VIVE viser for eksempel, at de gennemsnitlige årlige udgifter til behandling af danskere over 65 år er steget fra 27.800 kroner i 2016 til 32.900 kroner i 2018. Og i en lang årrække er regionernes udgifter til medicin steget med 400-500 millioner om året. Det er regninger, der skal betales ud af regionernes driftsøkonomi.

Derfor skal der også følge penge med til både demografi, medicin og nye behandlingstilbud i den kommende økonomiaftale, hvis sundhedsvæsenet fortsat skal kunne give patienterne den bedste behandling.

Så derfor, Dansk Industri: Den kommende økonomiaftale handler ikke om at give sundhedsvæsenet det, I kalder det ”store løft”, hverken på driftsbudgettet eller anlægsfronten.

Det handler i stedet om at sikre, at sundhedsvæsenet fortsat har råd til at give patienterne den bedst mulige behandling, uden at personalet skal løbe endnu hurtigere, end de allerede gør.

Og om at sikre at sundhedsvæsenet fortsat kan købe de bedste nye lægemidler, teknologier og medico-apparater hos danske virksomheder.