Debat: Mangel på plejeboliger kan skabe stor geografisk ulighed

Af Anders Thanning
Udviklingschef, Kuben Management, og tidligere teknisk direktør, Hvidovre Kommune
Ifølge en nylig Moment-analyse vil der i 2030 mangle 49.000 plejeboliger i hele landet. Nogle kommuner arbejder målrettet med at sikre de ældre gode og værdige forhold, mens det ikke er lige så højt prioriteret i andre.
Det er et problem, for kommunerne er forpligtede til at tilbyde de ældre en relevant bolig.
Derudover viser erfaringerne, at de ældre er loyale og gode forbrugere, der blandt andet holder hånden under det lokale butiksliv og dermed sikrer arbejdspladser. Udover forpligtelsen bør kommunerne derfor være motiverede til at gøre noget ved problemet.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Behov for flere plejeboliger
Det er langtfra en nem opgave, som kommunerne står over for.
Presset er enormt, og de har ikke råd til forkerte beslutninger. Det kræver, at den kommunale økonomi skal tilrettelægges i et flerårigt perspektiv for at bygge nye plejeboliger. Alligevel er der ingen vej udenom, for antallet af ældre går kun én vej: op.
Der er ingen gevinst at hente, når boligerne ikke findes.
Anders Thanning
Udviklingschef, Kuben Management
Samtidig kan vi se, at de ældre i dag har andre præferencer for plejeboliger, end tilfældet var for 20 til 30 år siden. Eksempelvis er seniorbofællesskaber særdeles efterspurgte, og tal fra Realdania viser, at 80.000 ældre ønsker at bo i denne form for boliger. Desværre er der blot 7.000 boliger af disse boliger, og mange må derfor gå forgæves.
Seniorbofællesskaber er dog ikke uden udfordringer, for sætter man en gruppe ældre i samme alder sammen, sker der typisk det, at de vil blive plejekrævende på det samme tidspunkt og dermed kan få svært ved at hjælpe hinanden i dagligdagen.
Løsningen kan eksempelvis være større aldersspredning i bofællesskaberne, tekniske hjælpemidler i boligerne og forskellige former for kommunal assistance. Uanset hvad, vil et bofællesskab i hvert fald i nogen tid give de ældre et stærkt socialt netværk og betyde lavere udgifter for kommunerne.
Men der er ingen gevinst at hente, når boligerne ikke findes.
Mangel presser sygehusvæsenet
Der er rigtig mange, der ikke kan få en plejebolig, selvom de har behov og gerne vil. Det presser sygehusvæsenet og den kommunale ældrepleje unødigt, fordi de ældre i stedet har behov for hjælp i deres eget hjem.
Dette medfører store kommunale ekstraudgifter, som kan minimeres betydeligt ved den rette planlægning af boligtyper til ældre. Ude i kommunerne skal man vænne sig til at tænke på, at borgerne skal bo længst muligt i en egnet bolig og ikke længere længst muligt i egen bolig.
Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed (KLK) og bygherrerådgivningsvirksomheden Kuben Management gennemførte for nyligt en analyse af plejeboligbehovet i Holbæk Kommune og udarbejdede på den baggrund et oplæg til dels rammesætninger for byggeri og drift, dels principper for det videre arbejde.
Det blev gjort, til trods for at de ældre og deres pårørende i dag giver Holbæk Kommune flotte karakterer for den måde, som kommunen tager sig af de ældre.
Formålet med arbejdet var at blive bevidste om de valg, der skal træffes, når der skal bygges nye plejeboliger i kommunen.
Fem principper kan vejlede kommuner
Resultatet er blandt andet fem principper, som Holbæk Kommune fremover indretter fremtidens plejecentre efter. De er: borgeren i centrum, sammenhæng til lokalsamfundet, bæredygtighed, fleksibilitet og effektiv arbejdsløsning.
De fem principper er hermed givet videre til landets øvrige kommuner, der også kan bruge dem som rettesnor for deres arbejde med fremtidens plejeboliger. Der er behov for, at de snarest muligt går i gang med arbejdet.
Ifølge Danmarks Statistik vil der i årene op til 2030 blive flere end 170.000 ældre over 80 år. Uret tikker altså – både for kommunerne, de nuværende ældre og dem, der kommer til i de kommende år.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Kristine Kryger47 årI dag
Sekretariatsleder, CBS Students, regionsrådsmedlem (R), Region Hovedstaden
Søren Thorup69 årI dag
Direktør, Thorups Kontor, fhv. kommunaldirektør, Hillerød og Rødovre Kommune, fhv. departementsråd, Statsministeriet, fhv. ministersekretær, Miljøministeriet
Flemming Brank69 årI dag
Fhv. rådmand, gruppeformand (K), kommunalbestyrelsesmedlem, formand, Socialudvalget, Frederiksberg Kommune

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl




























