Debat: Styrk den politiske ledelse, og løs de komplekse samfundsproblemer

DEBAT: Ledelseskommissionens anbefalinger udvider diskussionen af god offentlig ledelse til også at gælde politikerne. Det er godt set, for offentlig ledelse handler om både administrativ og politisk ledelse, skriver Eva Sørensen, Jacob Torfing og Frank E. Andersen.

Eva Sørensen, Jacob Torfing og Frank E. Andersen
Hhv. professorer på Roskilde Universitet og kommunaldirektør i Gentofte Kommune

Så kom omsider Ledelseskommissionens udspil og anbefalinger. Det trak ud på grund af OK18, men har bestemt været værd at vente på, for der er mange gode og brugbare pointer, som ledere i kommuner, regioner og styrelser kan tage til sig og forsøge at omsætte til praksis.

Det gode resultat skyldes, at kommissionen ikke har været sammensat af parter med veldefinerede interesser, men af folk med interesse for, erfaring med og forskningsmæssig indsigt i offentlig ledelse. Den åbne proces og brede dialog, der har båret processen, synes også at have sat sig gode og konstruktive spor i slutrapporten.

Nødvendigt med gammel vin på nye flasker
Det centrale budskab er i virkeligheden en version af to gamle kendinge: 'let managers manage' og 'make managers manage'. Offentlig ledelse er afgørende for den offentlige sektors evne til at skabe værdi for borgerne, og derfor skal lederne have plads til at lede og tilskyndelse til at lede.

Det skal ifølge Ledelseskommissionen ske ved, at der skabes 'rum til ledelse', 'stærk ledelsesidentitet', 'klart ledelsesansvar', 'større ledelseskraft', 'visionært ledelsesgrundlag', 'synlig ledelse', 'professionel rekruttering' og 'fokus på lederuddannelse og lederudvikling'. Offentlige ledere, der ikke præsterer, skal afskediges.

Der er er ikke noget nyt i Ledelseskommissionens understregning af behovet for god offentlig ledelse. Der er dog god grund til, at Ledelseskommissionen gentager ønsket om klar og tydelig offentlig ledelse med fokus på at realisere mål og skabe resultater.

For selv om der er masser af god ledelse i den offentlige sektor, så er der stadig plads til forbedring. Det vil der i virkeligheden altid være, for kravene til offentlige ledere ændrer sig hele tiden i takt med de ændrede styringsformer og nye udfordringer i form af digitalisering, europæisering, demografisk udgiftspres og så videre.

Vigtig nytænkning
Det nye i Ledelseskommissionens anbefalinger skal ikke findes i lovprisningen af god ledelse, men i forestillingen om, hvad god ledelse er. Her hæfter vi os ved fire forsigtige nyskabelser.

For det første understreges det, at ledelse i højere grad handler om at sætte retningen ved at formulere, kommunikere og fastholde en klar vision for den fælles arbejdsindsats end om at bruge pisk og gulerod til at motivere medarbejderne og få dem til at præstere.

Skiftet fra transaktionsledelse til transformationsledelse er vigtigt i lyset af behovet for at tale medarbejderne op, så de bruger deres faglige kompetencer og motivation til at løse opgaverne på bedste vis til gavn for borgere og samfund.  

For det andet er målet med offentlig ledelse ikke reduceret til ønsket om at skabe effektiv opgaveløsning gennem effektivisering og rationalisering. Målet er at skabe mest mulig værdi for borgerne og samfundet. Hermed erkendes det klart og tydeligt, at den offentlige sektor er unik i sin skabelse af offentlig værdi, defineret som det, der har værdi for borgerne, og som offentligheden værdsætter.

For det tredje skal offentlige ledere ikke lave ledelse af medarbejdere, men med medarbejderne. Ledelse skal være dialogbaseret, have blik for det tværgående samarbejde om opgaveløsningen og behovet for faglig sparring. MED-systemet nævnes i denne forbindelse som et fremtidigt omdrejningspunkt for en fælles udvikling af offentlig styring og ledelse. Lederne skal desuden tænke borgerne og det omkringliggende samfund ind som aktive partnere i opgaveløsningen. Det er nye toner, som lægger op til et øget fokus på ressourcemobilisering gennem samskabelse af offentlig værdi.

For det fjerde handler ledelse ikke kun om optimering af driften, men også om innovation og udvikling, og her tildeles medarbejderne og de eksterne samarbejdsrelationer igen en afgørende rolle i skabelse af det, som man i forskningen kalder samarbejdsdrevet innovation.

Mere fokus på politisk ledelse
Trods de mange gode pointer er der særligt ét område, hvor Ledelseskommissionen er stoppet på halvvejen og ikke rigtig er kommet i mål. Ledelseskommissionen har på fornem vis udvidet diskussionen af god offentlig ledelse til også at omfatte de folkevalgte politikere.

Det er godt set, for offentlig ledelse handler både om administrativ ledelse og politisk ledelse samt ikke mindst den til tider udfordrende og spændingsfyldte gråzone mellem de to former for ledelse.

Der er dog nogle klare mangler i diskussionen om politisk ledelse. Faktisk er der slet ikke fokus på politisk ledelse, men alene på politikernes mål- og rammestyring af forvaltningen. Politikerne skal stå på kommandobroen, udstikke den overordnede retning og ellers holde fingrene væk fra maskinrummet.

De skal bakke op om den administrative ledelse, lade være med at detailregulere og have respekt for administrationens arbejde med at implementere politiske beslutninger. Politikerne betragtes som en styringsmæssig omverdensforudsætning for de administrative ledere, og set i dette perspektiv skal politikerne helst ikke fylde for meget.

I en demokratisk forandret og politisk ledet offentlig sektor er det imidlertid vigtigt at fokusere på udøvelsen af politisk ledelse, som er noget andet og mere end den overordnede politiske styring af den offentlige sektor gennem overordnede målsætninger og økonomisk rammesætning.

Skaber demokratisk legitimitet
Politisk ledelse handler om at sætte sig i spidsen for det politisk fællesskab ved at definere problemer og udfordringer, der kalder på kollektiv handling, udvikle politiske strategier og løsninger, der retter sig mod at håndtere disse udfordringer, og mobilisere støtte og opbakning til deres gennemførelse i befolkningen.

Politisk ledelse er afgørende for at identificere og tilfredsstille de behov, der gemmer sig bag befolkningens mangfoldige og modstridende krav og ønsker. God politisk ledelse er med til at skabe demokratisk legitimitet og sikre tilliden til de politiske institutioner og den offentlige sektor.

Der er behov for at styrke den politiske ledelse, som svækkes af drama-demokratiets jagt på forsimplede, konfliktskabende og personrettede budskaber, de politiske partiers medlemskrise, udviklingen af nye sociale og politiske brudflader og befolkningens ønske om en mere direkte og aktiv involvering.

Ny forskning har vist, at de folkevalgtes politiske ledelse kan styrkes ved at bringe dem i tæt dialog med borgere, civilsamfundsorganisationer og virksomheder. Dialog og samspil med relevante og berørte aktører hjælper politikerne til at få en dybere forståelse af problemer og udfordringer, og giver dem inspiration til udvikling af nye løsninger og skaber ejerskab til deres gennemførelse.

Positive erfaringer og behov for debat
De positive erfaringer med indførelsen af Opgaveudvalg i Gentofte Kommune giver et godt udgangspunkt for debatten om, hvordan politikere og borgere kan samskabe politiske løsninger og bidrage til at erstatte modstandsdemokratiet, hvor borgerene iscenesættes som kravstillende modstandere af politiske løsninger, med et nyt medspilsdemokrati, hvor borgerne er med til at udvikle politiske løsninger gennem en konstruktiv håndtering af de politiske og sociale forskelligheder, der er i samfundet.

Det interessante ved Gentofte-modellen er, at politikere og borgere indgår i et tæt dialog om udviklingen af politiske løsninger, samtidig med at de folkevalgte politikeres politiske og demokratiske ansvarlighed fastholdes. Det er således kommunalbestyrelsen, som rammesætter politikernes dialog med borgerne i opgaveudvalgene, og i sidste ende er det også kommunalbestyrelsen, som diskuterer, tilretter og vedtager de anbefalinger, der kommer fra opgaveudvalgene.

Der er ikke nogen universalløsning på, hvordan de folkevalgtes politiske ledelse styrkes, men behov for at eksperimentere med nye politiske organiseringsformer. Flere kommuner er allerede i gang, og forhåbentligt vil både regionerne og folketinget følge trop. Styrkelse af den politiske ledelse er nemlig afgørende for at løse de komplekse samfundsproblemer, som vi står over for i dag.

Ligesom at medarbejderne har brug for at kunne læne sig op af synlige, tydelige og visionære administrative ledere, så har de administrative ledere også brug for at kunne læne sig op af politiske ledere, så de får det input og den handlekraft og legitimitet, som er nødvendigt for at tilpasse og forny den offentlige sektors form og indhold i lyset af nye problemer og udfordringer.

Ledelseskommissionen har givet bolden op ved at fokusere på politikernes rolle som offentlige ledere, men der er behov for mere diskussion og mere fokus på udviklingen af politisk ledelse af samfundet og den offentlige sektor og på samspillet mellem politisk og administrativ ledelse.

Det er først og fremmest de folkevalgte politikere, der skal tage ordet i debatten, men borgere, administrative ledere og forskere kan også bidrage til diskussionen om, hvordan den demokratiske politiske ledelse skal udvikles i fremtiden, så vi ikke ender i et populistisk twitterdemokrati.

Forrige artikel KL’s sundhedsudvalg: Kommuner skal omstilles til det nære sundhedsvæsen KL’s sundhedsudvalg: Kommuner skal omstilles til det nære sundhedsvæsen Næste artikel KL: Nærhedsfinansiering er første skridt, nu mangler planen KL: Nærhedsfinansiering er første skridt, nu mangler planen
  • Anmeld

    Andreas Borg · Managing Partner Social IQ

    Politisk ledelse og nye rammer for borgerindragelse

    Først Tak til Torfing, Sørensen og Andersens meget gode pointer om at styrke og udvikle den politiske ledelse i kommunerne. Dernest tak for at åbne diskussionen om det nye nødvendige samspil mellem borgere og politikere. Her har Gentoftes kommune gået i front.

    Der er efter vores erfaringer behov for nytænkning og innovative løsninger for at udvikle en mangfoldighed af nye samskabelses modeller. Hvis velfærdydelserne skal udvikles endnu videre. Gode eksempler findes fx på det socialt udsatte område hvor man bruger Peer medarbejdere som eksperter som selv har oplevet svære personlige udfordringer på egen krop.

    Ledelseskommisionen skriver om borgerinddragelse. Men de færreste kommuner skaber løsninger udfra et reelt borgerperspektiv. Det er stadigvæk et indefra ud perspektiv. Et reelt bruger approach starter altid med at tænke borgernes og deres perspektiv først inden man går i gang.
    Det fordrer for det første at politikerne har visioner og ledelses tænkning og borgerpersoektiv med i inddragelsesprocessen. For det andet at man har et blik for og indsigt i borgernes udfordringer, evner og muligheder og især for langtidsledige, socialt og psykisk udsatte.
    Det betyder for det tredie at politikerne bedriver ledelse med høj kvalitet ved at involvere fagprofessionelle i udformningen af mål og indsatser som kender borgergrupperne bedre end alle andre.

Borgmester i Vallensbæk: Frivillighed gør vores faglighed bedre

Borgmester i Vallensbæk: Frivillighed gør vores faglighed bedre

INTERVIEW: Henrik Rasmussens første prioritet, da han blev borgermester i Vallensbæk, var et øget fokus på frivillighed. Knap ti år efter kan han se et civilsamfund, der vokser ind i alle kommunens institutioner. Det krævede strategi og en hård kamp – men den kamp skulle tages nedefra, fortæller han.