Den grønne dagsorden står foran lokalpolitisk gennembrud

GRØN BØLGE: Ny måling viser, at knap hver femte københavner vægter klima og miljø højest, når det kommer til lokalpolitiske emner. Dermed kan næste års kommunalvalg gå hen og blive det næste klimavalg.

Klima- og miljøpolitik er blevet et mere jordnært politisk emne, som også kommer til at have stor betydning for det kommende kommunalvalg. 
Klima- og miljøpolitik er blevet et mere jordnært politisk emne, som også kommer til at have stor betydning for det kommende kommunalvalg. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Thor Stefansson Hiis

Fortællingen om folketingsvalget sidste år er grøn. En overvældende bølge af grønne visioner og et folkeligt ønske om en grøn omstilling skubbede nærmest alle andre dagsordener til side, og valget er for længst blevet døbt ’klimavalget’.

I løbet af de seneste år har også kommunerne meldt sig på banen som væsentlige aktører i den grønne omstilling. Og meget tyder nu på, at vi om et år får endnu et klimavalg.

Kommunalforsker Roger Buch ser det som en selvfølgelighed, at klimadagsordenen også kommer til at spille ind til kommunalvalget i november 2021. Ifølge ham er det en dagsorden, der allerede var på vej frem ved valget i 2017, og endda før det.

”Borgerne kan nærmest se klimaforandringerne ud ad deres vinduer. Den ekstreme sommer i 2018 og de våde vintre vi har haft de seneste år, åer der løber over deres bredder og senest den varmeste oktober i årtier. Det er sådan noget, som får én til at tænke, at der er noget galt. Og det er også en del af baggrunden for, at klimadagsordenen også lokalpolitisk er på vej frem,” vurderer Roger Buch.

Der er utrolig stor opmærksomhed på biodiversitet, klimatilpasning og minimering af drivhusgasser blandt befolkningen alle steder i landet – og det er alle kommunale dagsordener.

Laila Kildegaard
Direktør i KL

Klima- og miljøpolitik er blevet et kommunalpolitisk emne
En meningsmåling foretaget for Altinget Hovedstaden af Epinion viser, at de københavnske vælgere vil vægte klima- og miljøpolitik højt. 12 procent har angivet, at klimapolitik er det vigtigste emne, mens syv procent har valgt miljøpolitik. Til sammenligning er mere klassiske lokalpolitiske emner som socialpolitik, skole, ældreområdet og børnepasning noget lavere.

Det er lykkedes kommunerne rundt i landet at gøre klimapolitik til et jordnært – og borgernært – emne, da borgerne rundt i landet kan se, hvordan kommunerne arbejder med den grønne omstilling.

”Kommunerne er i gang med at klimatilpasse på en række områder. Flere steder overvejer man at skifte de kommunale køretøjer ud med elbiler, man vil affaldssortere mere og bedre, og man er i fuld gang med at klimasikre kyststrækninger og åløb,” siger Roger Buch.

Og det er ikke kun hos borgerne, at den grønne dagsorden er et af de vigtigste emner. Også hos kommunalpolitikerne fylder klimaspørgsmål en hel del, mener han.

”Den grønne dagsorden er blevet en del af den politiske hverdag, hvor de folkevalgte kommunalpolitikere tager stilling til en lang række spørgsmål, som har noget med klima og miljø at gøre.”

Kommunerne skal have hver deres klimaplan
Laila Kildesgaard, direktør hos KL med ansvar for klima og miljø, kalder tallene i Epinions måling for ”vilde, men ikke overraskende”. Hun peger på, at selvom coronasituationen i øjeblikket fylder det meste, er folk konstant opmærksomme på, at klimadagsordenen ikke glemmes. Og det viser tallene også, mener hun.

”Det kunne sagtens blive et klimakommunalvalg næste år. Der er utrolig stor opmærksomhed på biodiversitet, klimatilpasning og minimering af drivhusgasser blandt befolkningen alle steder i landet – og det er alle kommunale dagsordener,” siger Laila Kildesgaard.

KL har i samarbejde med Realdania, CONCITO og regionerne startet projekt DK2020.

Projektet skal bidrage til udviklingen af handlingsorienterede klimaplaner med fokus på alle sektorer inden for kommunernes geografiske område. Planerne skal definere, hvordan kommunerne opnår ambitiøse reduktionsdelmål frem mod 2050, hvor målet er, at kommunerne når netto-nul udledning af drivhusgasser.

Projektet startede med 20 kommuner i 2019, mens der i forrige uge blev optaget yderligere 46 kommuner. Ambitionen er, at samtlige kommuner er med, lyder det fra Kildesgaard.

”Det vil gøre os mere spilbare i forhold til diverse regeringsplaner, hvis vi på tværs af alle kommuner kan aflevere konkrete klimaplaner med tiltag, som reducerer udledningen i hver enkelt kommune.”

Den grønne dagsorden findes i hele Danmark
Selvom der er stor forskel på by og land, er det ifølge både Buch og Kildesgaard en dagsorden, som fylder i alle landets kommuner.

”Forskellen ligger ikke i, hvorvidt nogle kommuner tænker klima og miljø mere end andre, men at kommunerne tager forskellige virkemidler i brug. Det er klart, at der er stor forskel på, hvad der er et effektivt klimatiltag i København og i en kommune på Lolland”, siger Laila Kildesgaard.

”Der kan selvfølgelig godt kan være nogle små forskelle rundt i landet, men når det springer fra at være et meget lille emne til det nok vigtigste emne til folketingsvalget sidste år, så er det jo ikke bare i storbyerne, det er en vigtig dagsorden,” tilføjer Roger Buch.

At det bliver et klimavalg næste november, er der en del, der tyder på, siger Roger Buch.

”Men det bliver spændende at se, om det så reelt kommer til at fylde så meget ved kommunalvalget. For hvis vi om et år står i en dyb økonomisk krise forårsaget af coronakrisen, så vil det skubbe alt - inklusive klima og miljø og de klassiske lokalpolitiske emner som skoler, daginstitutioner og ældre – ned på dagsordenlisten.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Laila Kildesgaard

Ekspert i grøn omstilling og lokal udvikling. Bestyrelsen i EWII, Trefor El Net Øst, DBC Digital, Gate 21, CRT og Det Københavnske Teatersamarbejde.
cand.scient. i geografi og historie (Københavns Uni. 1996)

Roger Buch

Centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
ph.d. (SDU. 1996), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00