DF vil indføre kommunale folkeafstemninger

DEMOKRATI: Danskerne skal inddrages mere i de lokale beslutningsprocesser, mener Dansk Folkeparti, der foreslår at indføre kommunale folkeafstemninger. Venstre er skeptisk.

Kommuner har i dag mulighed for at udskrive afstemninger. I 2015 stemte borgerne i Holstebro og Struer om en kommunesammenlægning mellem de to kommuner. Det blev et nej.
Kommuner har i dag mulighed for at udskrive afstemninger. I 2015 stemte borgerne i Holstebro og Struer om en kommunesammenlægning mellem de to kommuner. Det blev et nej.Foto: Morten Stricker/Scanpix
Amalie Bjerre Christensen

Det er tid til at give folkestyret en vitaminindsprøjtning og inddrage borgerne mere.

Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti, der vil indføre bindende kommunale folkeafstemninger.

”Med en folkeafstemning kommer de politiske beslutninger frem i lyset. Borgerne får mulighed for at få indflydelse i langt højere grad, end de har i et udelukkende repræsentativt demokrati, hvor borgerne kun har mulighed for at stemme, når der er kommunal- eller folketingsvalg,” siger Alex Ahrendtsen, kulturordfører for Dansk Folkeparti, til Altinget.

Tre veje til folkeafstemning
I dag kan et byråd udskrive en vejledende folkeafstemning, men ifølge Dansk Folkeparti bør afstemningerne være bindende.

Fakta
Formålet med beslutningsforslaget er at øge den lokale borgerinddragelse og give et alternativ til de vælgere, der interesserer sig for politik, men som ikke kan se sig selv i de etablerede partiers politik.
Hensigten er samtidig at mindske kløften mellem vælgere og politikere og gøre op med noget af politikerleden.

Konkret ønsker partiet, at et flertal i et byråd kan udskrive folkeafstemninger om kommunale anliggender såsom etablering af letbaner eller skolelukninger. Baggrunden er, at politikerne på den måde kan være sikre på, at de har opbakning fra borgerne, når de gennemfører politik.

Et andet spor i forslaget er, at borgere skal kunne forlange en folkeafstemning om en given sag, hvor byrådet har truffet en beslutning.

I Schweiz har man hele tiden borgerne i baghovedet, fordi man ved, at de har muligheden for at udskrive en folkeafstemning.

Alex Ahrendtsen
Kulturordfører for Dansk Folkeparti

Derudover skal borgere kunne bede om en afstemning om en konkret sag, der ikke har været behandlet i byrådet eller kommunalbestyrelsen. Herefter skal byrådet beslutte, hvordan forslaget omsættes til realitet.

Borgere afgør størrelsen på sager
For at kunne kræve en afstemning skal borgerne via komiteer indsamle underskrifter fra en bestemt procentdel af kommunens beboere inden for en fastlagt periode.

Og Alex Ahrendtsen er helt rolig i forhold til, om en sag kan blive for lille til en afstemning. Det mener han, at borgerne automatisk vil afgøre.

”Hvis komiteerne ikke kan samle nok underskrifter ind, er det, fordi det ikke interesserer borgerne, og så er det en for lille sag. Så det behøver man ikke skrive ind,” siger Alex Ahrendtsen.

Inspirationen til forslaget kommer fra Schweiz, hvor Alex Ahrendtsen sidste år var på uddannelsesophold for at få indsigt i det politiske system. Her har man folkeafstemninger på flere politiske niveauer. Og Danmark kan lære meget, mener han:

”I Schweiz har man hele tiden borgerne i baghovedet, fordi man ved, at de har muligheden for at udskrive en folkeafstemning, og det vil man helst undgå, fordi det selvfølgelig forsinker processerne, og det koster jo også nogle penge. På den måde forbedrer det det repræsentative demokrati,” siger Alex Ahrendtsen.

Et krav er, at emner, der kommer til afstemning, ikke må stride mod anden lovgivning. De videre rammer for folkeafstemningerne vil partiet aftale nærmere, hvis forslaget vedtages i Folketinget.

Venstre er betænkelig
Venstres kommunalordfører, Carl Holst (V), ser både positive og negative elementer i initiativet. Han er dog betænkelig ved idéen om, at borgere med en række underskrifter vil kunne forlange en sag til folkeafstemning.

”Umiddelbart er det ikke Venstres holdning at støtte et beslutningsforslag, der muliggør, at man ved indsamling af et vist antal underskrifter kan forlange et emne til folkeafstemning, fordi vi tror på det repræsentative demokrati,” siger han og fortsætter:

”Men nu vil jeg forholde mig til selve beslutningsforslaget og så redegøre for, hvad jeg synes, der kan være positivt og negativt, og så indgå i det videre udvalgsarbejde omkring det.”

Kompliceret lovproces
Ifølge kommunalforsker Roger Buch er forslagets største problem, hvordan det kan implementeres uden at støde sammen med eksisterende lovgivning.

”Principielt har Dansk Folkeparti en rigtig god sag, som i praksis bliver temmelig kompliceret at få kørt på plads, men det kan sagtens lade sig gøre at lave en lov, der vil kunne indeholde det her,” siger Roger Buch.

Han tvivler dog på, hvor meget det vil blive brugt i praksis.

”Kommunerne har en ulovreguleret ret til at lave ikke-bindende folkeafstemninger. Det benytter de sig stort set ikke af. Hvis det er noget, som kommunerne i virkeligheden ikke har lyst til at få, er det spørgsmålet, om det er en god idé,” siger Roger Buch og tilføjer:

”Det forudsætter, at det bliver brugt, hvis det skal få en betydning for lokaldemokratiet.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Alex Ahrendtsen

MF (DF), medlem, Nationalbankens repræsentantskab
cand.mag. i dansk, litteratur, religion og oldgræsk (Odense Uni. 1996)

Carl Holst

Director, Influenter, højskolelærer, bestyrelsesformand, Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning, Play the Game, Center for Grundtvigforskning, bestyrelsesmedlem i DigiRehab
lærer (Haderslev Statsseminarium 1996)

Roger Buch

Centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
ph.d. (SDU. 1996), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00